Juli. Det er højsommer i vores del af verden, og søger du sol og varme behøver du ikke rejse langt væk. Vejret kan godt nok være ustabilt i Nordeuropa, men så er det bare om at søge mod Middelhavet, hvor der næsten er garanti for solrigt vejr.
Der er heldigvis også gode solchancer til os, der elsker at rejse længere ud i verden – måske til det fantastiske Østen, der gemmer på store oplevelser.
Uanset om du er til god mad, lækre strande, sublim dykning, enestående natur eller spændende historie, så har jeg et forslag til, hvor du skal rejse hen i juli.
1 Stockholm – Sverige
Den svenske hovedstad er perfekt til en storbyferie i juli. Som regel ligger temperaturen på lige over 20 °C, og der er gode solchancer. Som andre steder på disse breddegrader, så skal hver en solstråle nydes – Stockholms indbyggere sætter sig i parker og på caféer eller hopper på båden til de små øer i skærgården.
Højdepunkter
• Udforsk Gamla Stans hyggelige gader
• Besøg det kongelige slot
• Hør om skibet Vasa på Vasamuseet
• Syng med på ABBAmuseet
• Tag en tur ud i Skærgården
• Få et indblik i det gamle Sverige på Skansen Friluftsmuseum
Læs mere om Stockholm
Hvor skal du bo i Stockholm – de mest populære bydele og områder
Gamla Stan – Stockholms hyggeligst bydel
Fra Arlanda til Stockholm – sådan gør du
Abba The Museum – Mamma Mia en oplevelse
Gratis oplevelser i Stockholm
3 spændende museer i Stockholm
Aktiviteter i Stockholm
Praktisk information
Der er direkte fly fra både Billund og København til Stockholm. Hovedlufthavnen Arlanda ligger 45 km uden for byen, men du kommer billigt til centrum med Flixbus (du kan også tage Flixbus fra Danmark til Stockholm).
Det er forholdsvis dyrt at bo på hotel i Stockholm, hvor der ofte er lidt at spare, hvis du bor uden for centrum. Er Gamla Stan for dyrt, så prøv at søg efter hotel ved Centralstationen, der ligger i gåafstand til den gamle bydel.
2 Koh Tao – Thailand
Lille Koh Tao i Thailandbugten er et af de bedste steder i Thailand om sommeren. Her er der som regel masser af sol, men en eftermiddagsbyge nogle dage må forventes. Temperaturen ligger på 31-33 °C med forholdsvis høj luftfugtighed.
Højdepunkter
• Nyd de hvide sandstrande med krystalklart vand
• Se farvestrålende fisk på en snorkel- eller dykkertur
• Oplev den smukke Ang Thong Marine Nationalpark
• Besøg naboøerne Koh Samui og Koh Phangan
Praktisk information
Det er nemmest at flyve til Koh Samui (fra f.eks. Bangkok eller Singapore) og herfra tage færge eller speedbåd til Koh Tao. Turistområdet ligger på den vestlige side af øen, og det er selvfølgelig her, du finder det absolut største udvalg af hoteller.
Mod syd og øst har du mulighed for at bo på stranden eller lidt mere afsides. Har du brug for transport i Thailand, så få et tilbud fra et dansk rejsebureau her.
3 Reykjavik – Island
Fantastiske Reykjavik og Island er perfekt at besøge i juli. Det er den varmeste og tørreste måned, og det er som om, at hele byens befolkning (og det er ikke mange) strømmer ud på gaden for at nyde solens stråler, inden det om kort tid bliver koldt igen.
I juli ligger temperaturen på 16-18 °C, og selvom en byge altid må forventes, så er der rigtig gode solchancer.
Højdepunkter
• Bliv født på ny i Den Blå Lagune
• Tag på sejltur for at spotte hvaler og søpapegøjer
• Oplev The Golden Circle – Geysir, Guldfoss-vandfaldet og Tingvellir Nationalpark
• Spis lam eller hval på en af Reykjaviks mange restauranter
• Lej en bil og lav din egen rute på Island
Læs mere om Reykjavik
Reykjavik Guide
Den Blå Lagune
Islands Golden Circle
Praktisk information
Du kan flyve direkte fra København og Billund til Reykjavik med Icelandair. Lufthavnen ligger i Keflavik ca. 45 km fra Reykjavik.
Taxa er vanvittigt dyrt, men du kan tage Flybus (book i forvejen) – her bliver du kørt til busstationen i Reykjavik og herfra skifter du til en bus, der sætter dig af ved dit hotel/guesthouse. Lejer du bil kan du selvfølgelig afhente den i lufthavnen. Du kan booke hotel i Reykjavik her.
4 Kuala Lumpur – Malaysia
Historisk er Kuala Lumpur ikke den mest interessante by i Sydøstasien, men Malaysias hovedstad er absolut et besøg værd. Byen er en sjov blanding af huse fra den britiske kolonitid, moderne skyskrabere og alt midt imellem.
Kuala Lumpur har sine seværdigheder, men kom for den fremragende mad, der afspejler byens multikulturelle samfund, hvor malajer, indere og kinesere lever side om side. I juli kan du desuden være med til at fejre landets nationaldag.
Højdepunkter
• Gå på opdagelse i Det historiske område ved Merdeka Square
• Tag op i tvillingetårnene Petronas Towers
• Spis lækker mad i gadekøkkenerne på Jalan Alor
• Spot aber midt i storbyen i KL Forest Eco Park
• Kom tæt på de lokale i Chinatown
Læs mere om Kuala Lumpur
Kuala Lumpur Guide
7 gode spisesteder i Kuala Lumpur
Gratis oplevelser i Kuala Lumpur
Aktiviteter i Kuala Lumpur
Praktisk information
Fra både Billund og København kan du flyve med et stop til Kuala Lumpur med Turkish Airlines. Fra København kan du også benytte Emirates, Thai Airways, Qatar Airways og Singapore Airlines.
Det er billigt at bo på hotel i Malaysia, hvor du får rigtig meget for pengene. Vælg et hotel i Chinatown eller Little India for den mest autentiske oplevelse.
5 Riga – Letland
Letlands hovedstad er overraskende alsidig og et fint sted til en miniferie eller weekendophold. Juli er den varmeste måned i Riga, hvor temperaturen ligger på 20-23 °C. Perfekt til sightseeing i byens hyggelige middelaldergader, hvor du finder en lang række spændende seværdigheder.
I juli kan du også deltage i den 10 dage lange lettiske sang- og dansefestival, der første gang blev afholdt i 1873. Også den årlige musikfestival Positivus bliver afholdt i juli. Riga er et glimrende alternativ til storbyferien og det til en helt anden pris end de klassiske rejsemål.
Højdepunkter
• Bliv væk i den gamle bydels hyggelige gader
• Besøg Sorthovedernes Hus, hvor den berømte gilde holdt til
• Oplev byens flotte katedral
• Se art nouveau-arkitektur i verdensklasse
• Kig indenfor i den russisk-ortodokse Fødselskatedral
Læs mere om Riga
Riga Guide
Gratis oplevelser i Riga
Besøg i Sorthovedernes Hus
Hvor skal du bo i Riga
Aktiviteter i Riga – 11 ting du kan se, gøre og opleve
6 gode spisesteder i Riga
Praktisk information
Du kommer nemt til Riga fra Danmark. Fra både Billund og København kan du flyve direkte til Letlands hovedstad, der har et stort udvalg hoteller. Det er utrolig billigt at overnatte i Riga – her får du meget for pengene. Find hotel i Riga her.
6 Canal du Midi – Frankrig
Den imponerede kanal i Sydfrankrig, der forbinder Atlanterhavet og Middelhavet, er glimrende at besøge i juli. Jo, det kan blive kvælende varmt ved kysten, men længere oppe ad kanalen ved f.eks. Carcassonne er temperaturen ofte mere moderat. Og så er der lidt mere plads på kanalen i juli, da de fleste franskmænd holder ferie i august.
Højdepunkter
• Besøg uforstyrrede sydfranske landsbyer
• Sejl gennem den syvdobbelte sluse ved Fonserannes
• Smag topvin på en af områdets mange vingårde
• Se katedralen og ærkebiskoppens palads i Narbonne
• Gå i fodsporene på katarerne i Carcassonnes gamle bydel
Læs mere om Canal du Midi
En sejltur på Canal du Midi
Canal du Midi – tips og gode råd til din tur
Historien om Canal du Midi
Praktisk information
Canal du Midi er 240 km lang, så overvej, hvor på kanalen du vil sejle. Herefter kan du finde nærmeste lufthavn, der sandsynligvis vil være Béziers, Montpellier eller Toulouse. Der er flere bådudlejningsfirmaer på kanalen, hvor Le Boat er langt den største. Du kan booke både i mange forskellige størrelser, men husk, at det er dig, der er kaptajn.
7 Basel – Schweiz
Der ER selvfølgelig turister i Basel, men ønsker du byferie i juli uden de helt store menneskemængder, så kunne den schweiziske by være et godt bud. Basel ligger ud til Rhinen og har en charmerende gammel bydel med fine huse og hyggelige pladser.
Byen er også hjem for et stort antal gode museer, og så ligger Tyskland og Frankrig kun få minutters kørsel væk. Temperaturen ligger typisk på 24-26 °C i juli, der desuden byder på den ugelange tattoofestival med koncerter og parader. Den 31. juli kan du også være med til at fejre den schweiziske nationaldag.
Højdepunkter
• Rådhuset og den gamle bydel
• Basel Münster (Katedralen)
• Kunstmuseum Basel
• Dreiländereck (hvor de tre lande mødes)
• Fondation Beyeler
Læs mere om Basel
Praktisk information
For at besøge Basel lander du i Euroairport (kode: MLH). Både easyJet og Norwegian har direkte ruter til Basel fra København.