Landskabet er af en anden verden. Klipper, turkisblåt vand og rygende varme kilder. Selv står jeg i boxershorts i 12° C varme og venter på at komme ned i det lune vand, der skulle være så sundt. Den Blå Lagune på Island kan nok synes overrendt, men det er bestemt en helt speciel oplevelse at bade i de turkisblå pools.

“Det er nu mærkeligt, at turisterne betaler penge for det her. Vi islændinge bruger bare kilderne i naturen”, siger den unge pige til os. Nej, Den Blå Lagune er ikke noget særsyn på Island, men det er alligevel de varme kilder på det sydvestlige Island turisterne strømmer til, når de skal være gode ved sig selv.

Det er tidlig formiddag og med bus er vi på vej fra Reykjavik til Den Blå Lagune. Vi kører forbi et goldt og månelignende landskab, der fortsætter så langt øjet rækker. Vi drejer af og snart begynder det at ryge fra undergrunden. Vi nærmer os de varme kilder ved Grindavik, der er mest berømt for de geotermiske bade.

På trods af tidspunktet, så er der allerede mange mennesker ved indgangen. Vi har booket på forhånd, for Den Blå Lagune lukker kun et begrænset antal gæster ind hver dag. Indtjekning og omklædning går smertefrit, og så er det bare om at komme i det varme turkisblå vand.

En tur i Den Blå Lagune er kendt for at være godt for huden. Dybt nede i undergrunden bliver silica og svovl skubbet op til overfladen, og det er disse mineraler som især psoriasispatienter har gode erfaringer med.

Selve lagunen, hvor vi svømmer rundt nu er kunstigt lavet, men vi finder hurtigt ud af, at klipperne er ægte. Flere steder er de skarpe, og man skal gå forsigtigt rundt i den store pool. Vandet er mellem 37° C og 39° C varmt, men hvor det kommer op fra undergrunden er det kogende.

Den Blå Lagune laver mineralholdige cremer under eget mærke. Det er i den forbindelse vi møder den unge pige, der går rundt i poolen med prøver. Først skal vi have en ansigtsmaske, der skal sidde i 10-20 minutter og derefter en noget tyndere creme, som skylles af efter kort tid.

Både unge og gamle synes at have det sjovt, og der er kø ved den lille bar, der både serverer øl og sunde smoothies lavet på bl.a. skyr. Et par steder er der lavet vandfald, og det er skønt at lade det brusende vand ælte kroppen.

Efter et par timer i det turkisblå vand er det tid at vende snuden mod Reykjavik igen. Det har været en sjov oplevelse, men hvis jeg syntes det var koldt inden jeg hoppede i det varme vand, så er det ingenting i forhold til at komme op igen. Skulle jeg lige snuppe en time mere?

Har du fået lyst til selv at besøge Den Blå Lagune, så kan du finde praktisk information under billedet.

Praktisk information til dit besøg i Den Blå Lagune

Den Blå Lagune (se deres hjemmeside her) ligger i Grindavik 23 km fra lufthavnen i Keflavik og 47 km fra Reykjavik. Da der kun er adgang for et begrænset antal besøgende hver dag, er det en god idé at booke plads på forhånd (se link herunder).

På stedet findes omklædningsrum, caféteria og souvenirshop. Den Blå Lagune har også en restaurant kaldet LAVA, der har forskellige menuer. En klinik henvendt til gæster med hudproblemer, primært psoriasis, findes også.

Du kan også booke et ophold i Den Blå Lagune – se mere om The Retreat at Blue Lagoon.

Du kan leje en bil og selv køre fra f.eks. Reykjavik til Den Blå Lagune, men busselskabet Reykjavik Excursions tilbyder en pakke med transport og indgang inkluderet i prisen.

Nyttige links til din rejse til Reykjavik

• Hotel i Reykjavik – Book med prisgaranti
• Flybilletter til Reykjavik – Sammenlign priser her
• Pakkerejser til Reykjavik – Sammensæt din rejse her
• Lej en bil – Sammenlign priser her
• Ture og udflugter på Island – Se det store udvalg her
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her
• Udenrigsministeriets rejsevejledning – Find den her

1 kommentar

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her