Båden tøffer langsomt afsted. Forbi gamle broer, charmerende landsbyer og endeløse rækker af vinstokke. Jeg er på vej ad Canal du Midi, hvor begrebet slow travel får en helt ny betydning. Jeg kommer dog ikke helt ned i tempo – sluser skal passeres, og der er ikke langt mellem oplevelserne på den berømte kanal.

Homps

Det er egentlig ikke meningen, at den lille by Homps skal være udgangspunkt for vores sejltur på Canal du Midi. Men rod hos Le Boat, hvor vi har booket båden, sender os fra Port Cassafieres 60 km op ad kanalen til basen i Homps, hvor man dog heller ikke er i stand til at give os den båd, vi har betalt for.

Udlejningsfirmaets sjusk kan dog ikke slå os ud – vi er i feriehumør og har i lang tid glædet os til at sejle på den menneskeskabte kanal, der forbinder Middelhavet med Atlanterhavet. Canal du Midi er et enestående projekt med bl.a. tunneler, vandafledningssystemer og masser af sluser, der naturligt nok er på UNESCOs verdensarvliste (læs om Canal du Midis historie).

Det kan Homps med god grund ikke prale af. Vi tager selvfølgelig en tur rundt i byen, men havde det ikke været for den ganske lille havn med udlejningsbådene, så ville Homps nok bare være endnu en søvnig sydfransk flække, hvor tiden synes at være gået i stå.

Byen havde dog en vis betydning dengang Canal du Midi blev brugt til at transportere varer. Tønde efter tønde med vin fra områderne Corbieres og Minervois blev lastet på fragtbåde, der sejlede til atlanterhavskysten omkring Bordeaux.

Homps er udgangspunkt for vores sejltur på Canal du Midi

Minerve

Der er masser at se langs Canal du Midi, men for at opleve endnu mere har vi lejet cykler. Fra Homps er der kun 12 km til byen Minerve – normalt en overkommelig afstand på cykel, men de tohjulede er ikke i den bedste stand. vi knokler os forbi vinmarker, den smukke by Azillanet og forcerer Tour de France-stigninger inden vi ned ad bakke triller lige ind i Minerve.

Minerve er ikke kun berømt for at være en af Frankrigs smukkeste byer, men også for sin fortid som tilflugtssted for katarerne. Højt beliggende på en klippe, hvor de udtørrede floder Cesse og Brian mødes, ligger Minerve, hvor katarerne søgte tilflugt i 1210, da et korstog iværksat af paven havde erobret Béziers.

Katarerne var en religiøs kristen bevægelse, der sandsynligvis blev grundlagt i Persien for senere at brede sig til Europa. I modsætning til den katolske kirkes tro på en almægtig gud, så troede katarerne på, at kristendommen havde to guder. Den gode Gud var Gud for Det Nye Testamente og herre over det åndelige i mennesket, mens den onde Gud var Gud for Det Gamle Testamente og herre over det fysiske i mennesket.

Katarbyen Minerve

Katarerne blev anset for kættere af den katolske kirke, der sendte Pierre de Castelnau, en af Pave Innocens 3’s særligt udvalgte, af sted til Sydfrankrig for at missionere den rette kristne tro. Castelnau havde dog ikke meget held med sit foretagende – blandt katarerne blev han betragtet som en fremmed, der ville lave om på deres liv.

Castelnau selv havde forventet opbakning fra Raymond Vl, der var greve af Toulouse og Marquise af Provence og som dermed havde stor magt i det område, hvor katarerne boede. Raymond Vl havde svoret troskab til den franske konge, men styrede samtidig Provence som vasalstat for paven i Rom.

Castelnau fik dog en overraskelse, da han kom til Sydfrankrig. Ikke nok med at Raymond Vl accepterede katarerne, så følte Castelnau sig så truet, at han overvejede at vende tilbage til Rom. Det nåede han dog ikke – dagen efter et møde med Raymond Vl blev Castelnau myrdet. Paven gav skylden til Raymond Vl som han bandlyste, og samtidig iværksatte han et korstog mod katarerne.

Paven opfordrede rettroende kristne til at gribe til våben mod de vantro – det land de kunne erobre var deres. Korstoget, der førte til den såkaldte Massakre i Béziers og som fik katarerne til at flygte til Minerve, er af historikere betragtet som et regulært folkemord.

Minerve har hyggelige brostensbelagte gader

Jo, byens historie er spændende og med sine charmerende huse og brostensbelagte smalle gader et must-see, hvis man er i området. Minerve har kun få hundrede indbyggere – et tal, der bliver mangedoblet i sommermånederne, hvor turister fra nær og fjern invaderer byen.

På vores tur rundt i Minerve kommer vi forbi det ottekantede tårn, der er det eneste tilbageværende af byens borg. Den fine kirke et stenkast derfra er fra det 11. århundrede og indeholder et alter, der siges at være fra år 468 og indviet af biskoppen af Narbonne.

Selvom katarerne flygtede til Minerve var de dog ikke i sikkerhed. Simon de Montfort, der var Jarl af Leicester, belejrede byen i seks uger. I kløften ser vi en kopi af en af de katapulter, der blev brugt til at gøre katarerne møre. Bl.a. ødelagde man byens brønd, og det blev afgørende for slagets udfald.

Katarerne fik forhandlet en overgivelsesaftale på plads, men ikke alle var enige i indholdet. Kravet om, at man skulle opgive sin tro og konvertere til katolicismen skabte splid. Mindst 140 katarer nægtede at overgive sig – de blev alle brændt til døde, og historien fortæller, at mange af dem selv sprang ind i flammerne – hellere dø rettroende end som katolik.

canal du midi
Af sted på Canal Du Midi ved Argent-Double-akvædukten

La Redorte

Endelig sejler vi afsted på Canal du Midi. Fra Homps går turen mod vest, hvor der på begge sider af kanalen er vinmarker så langt øjet rækker. Vi sejler under flere ældgamle stenbroer og kommer snart til den første sluse. Selvom båden sejler langsomt, så er det sluserne, der tager tid. I hvert fald når der ligger flere lige efter hinanden som på denne del af Canal du Midi.

Vores båd er 15 meter lang, og der er ikke mange centimeter at give af i bredden, når vi sejler ind i sluserne. Vi lærer dog hurtigt at begå os, og slusemesteren holder øje med at alt går rigtigt til.

Det er ikke kun konstruktionen og tanken bag slusernes funktion, der imponerer – det gør Canal du Midis vandafledningssystem også. Vi kommer bl.a. forbi den smukke Argent-Double-akvædukt, der er lavet som et afløb. Når der er for meget vand i kanalen, løber det under akvæduktens buer for at ende i floden nedenunder.

Langs kanalen er der kilometervis af vinstokke

Kort tid efter kommer vi til den lille by La Redorte, der er bygget op omkring et smukt ældre vinslot, som i dag er lavet om til hotel. Der er flere andre flotte gamle bygninger i byen, men nutidens moderne byggeri synes at have spoleret tidligere tiders storhed. På hovedgaden møder vi en gruppe lokale, der over en hyggestund nyder en skålfuld muslinger ledsaget af et par glas af den lokale hvidvin. Jo, franskmændene forstår at sætte pris på det gode i livet.

Canal du Midi deler vindistrikterne Corbieres og Minervois, der begge hører til Frankrigs mest berømte og produktive. Syd for kanalen ligger Corbieres, hvor man primært producerer rige og krydrede rødvine af druerne Grenache, Syrah og Mourvedre. Man fremstiller også en del rosé, mens hvidvinsproduktionen er væsentlig mindre.

Nord for kanalen i vinområdet Minervois bruger man samme druetyper som i Corbieres, men distriktets størrelse og geografi giver mere alsidige vine. I Minervois er hele 94 % af produktionen rødvin, men distriktet er også kendt for sine søde vine, Minervois Noble, som er lavet af hvide druer, der plukkes når sødmen er på sit højeste.

Spredt rundt i det smukke sydfranske landskab ligger adskillige vingårde, tapperier og mindre producenter, hvor du kan smage på de lokale vine. På tapperierne bliver druerne fra mindre producenter ofte blandet sammen, men mange sætter selvfølgelig en ære i at fremstille vine under eget mærke.

canal du midi
Fred og ro ved Poicheric

Poicheric

Mens vinstokke dominerer på markerne omkring Canal du Midi, så skifter vegetationen ved bredden fra skov til nyplantede træer. Sidstnævnte er resultatet af en sygdom, der har ramt samtlige 42.000 platantræer langs kanalen. Et storstilet projekt budgetteret til 200 millioner euro har som mål at plante nye træer og genoprette bredder og fugleliv.

Vi passerer en af de lange strækninger med nyplantede træer, inden vi når Poicheric. Byen ligger ikke ud til Canal du Midi, men omtrent 500 meter inde i landet. Til gengæld er der ved kanalen gode muligheder for at lægge til, og det er her, vi tilbringer et par nætter i fred og ro.

Nåh ja – vi har kun ligget ved bredden i få minutter før en bonde kommer og falbyder sine varer. Nyhøstede løg, tomater, bønner og aubergine. Det bliver bare ikke friskere.

Flere gange går vi ind til Poicheric, og kommer man ad bagvejen som os, kan byen virke temmelig ugæstfri. Her er øde, og de smalle gader omkring kirken, der troner midt i byen, minder om noget fra en westernfilm. Kaktusser kommer ud af murenes sprækker, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis jeg får øje på en vindheks og en sovende mexicaner gemt under en poncho.

Men der er liv i Poicheric. Som i La Redorte er det også her på hovedgaden det sker. Den gamle middelalderby har flere fine huse – bl.a. ser vi resterne af et slot fra 1100-tallet, men det er som om, at Poicheric var mere spændende for 900 år siden end i dag. Ad kringlede gyder besøger vi byens kirke, hvor en figur af den korsfæstede Jesus Kristus foran indgangen fint illustrerer byens lidt sørgmodige stemning.

Til vinsmagning ved Marseillette

Marseilette

Undervejs på vores sejltur ad Canal du Midi har vi passeret en del sluser og alle steder er det muligt at købe bl.a. vin, grøntsager og lokalt producerede varer. Ved den dobbelte Aiguille-sluse er det dog anderledes. Her har slusemesteren Joël Barthes, som nu er også er berømt kunstner, udstillet sine værker, der er større kreationer af træ og metal.

Ikke langt fra Aiguille-slusen når vi byen Marseilette, der er kendt for sin risproduktion. Mellem Poicheric og Marseilette lå der engang en sø med brakvand, som i 1851 blev drænet, da man gravede en kanal til Aude-floden. Det gav bønderne mulighed for at dyrke en lang række forskellige ristyper, der i dag indgår i flere lokale retter.

Wine Bar, står der på et skilt lags bredden. Vi lægger til og besøger Domaine de l’Horto, hvor vi smager lokale vine. Seigneur de Miramont laver en glimrende rødvin, mens hvidvinen synes lidt anonym. Hos Domaine de l’Horto producerer man også en rigtig god alkoholfri druesaft, der ryger i indkøbskurven sammen med rødvinen. Billigt er det ikke, men der er nu noget særligt ved at købe direkte fra producenten.

Marseilette er en mindre by, der er hurtigt overset. Til gengæld er denne del af Canal du Midi hyggelig, og vi passerer flere smalle broer og kommer forbi miniaturebyer som Millegrand og Millepetit.

canal du midi
Aiguille-slusen ved Marseillette

Trébes

Hvis vi selv skal sige det, så er vi blevet verdensmestre til sluser. Også den tredobbelte sluse, der ligger før den lille by Trébes, kommer vi elegant igennem. I Trébes har Le Boat en lille base, hvor vi lægger til med fin udsigt til det lille charmerende havneområdes barer og restauranter.

Vi har også udsigt til bjergene mod syd, hvor vi med spænding følger med i den voldsomme brand, der er i gang med at rasere store skovområder. Udrykningskøretøjer kører i fast rutefart gennem byen, og i det fjerne kan vi se flere fly kaste rødt brandhæmmende pulver ned over bjergene.

Trébes gamle bydel ligger på spidsen af en halvø med Canal du Midi på den ene side og en af Audes flodarme på den anden. Som så mange andre sydfranske byer, så er det også her den gamle bydel, der er mest charmerende. Vi ser den gamle kirke og går gennem de små gader, der nok er hyggelige, men også stille.

Trébes er sidste stop på vores sejltur. Det betyder dog ikke, at det er slut med oplevelser. Blot ni km fra Trébes ligger Carcassonne, der er en af de mest betydningsfulde byer langs Canal du Midi. Vi kunne have sejlet dertil, men for at spare tid vælger vi at køre til den berømte by med den spændende historie.

Trébes’ hyggelige havneområde

Carcassonne

Carcassonne er en af de mest interessante byer langs Canal du Midi (og i hele Sydfrankrig). Byen er især kendt for Cite de Carcassonne – en gammel og yderst velbevaret fæstningsby, der er på UNESCOs verdensarvliste. Det betyder selvfølgelig masser af turister i de charmerende gader, men Carcassonne er absolut stadig et besøg værd – her er spændende historie og den gamle bydel imponerer med sin størrelse og mange fine detaljer.

Ca. år 100 f.kr. blev Carcassonne grundlagt af romerne, der opførte det første forsvarsanlæg. Dele af murene og tre af tårnene fra den tid er stadig intakte, men byen og fæstningen blev udvidet i år 463 af visigoterne, der havde belejret Carcassonne i 11 år. Byggestilen mindede om romernes, men visigoterne med Kong Theoderik 2. i spidsen satte også sit eget tydelige præg på byen. De opførte bl.a. en kirke på det sted, hvor St. Nazarius-katedralen ligger i dag.

Indgangen til Château Comtal i Carcassonne

De efterfølgende århundreder var turbulente for Carcassonne. Frankerne forsøgte forgæves at indtage byen, der i en periode kom under muslimsk ledelse. Senere tog frankerkongen Pipin magten, men 1067 blev Carcassonne overdraget til vicegrevinde Ermengard, der var gift med Raymond Trencavel, som har lagt navn til det dynasti, der i de næste 150 år var med til at bringe velstand til byen.

De gode tider sluttede brat med Simon de Montforts korstog mod katarerne. Egentlig boede kristne og katarer side om side i Carcassonne, men som i Béziers og Minerve ville Pave Innocens 3. tvinge kætterne til at konvertere til den rette kristne tro. Simon de Montfort blev udnævnt til ny vicekonge, men knap 40 år senere blev Carcassonne en del af det franske kongerige, hvor byen endnu en gang fik en vigtig strategisk betydning. Denne gang som værn mod Aragon, der var en slags sammenslutning af stater under samme hersker.

Også i 1355 viste Carcassonne sig som en uindtagelig by. I hundredårskrigen mellem England og Frankrig fik Edward af Woodstock, søn af Kong Edward 3., godt nok ram på den nedre del af fæstningen, men erobre byen kunne han ikke. Da den såkaldte pyrenæ-traktat mellem Spanien og Frankrig blev indgået i 1659 blev provinsen Rousillon fransk, og dermed mistede Carcassonne sin strategiske betydning og status som grænseby.

I mere end 2000 år har Carcassonne været beboet af forskellige folkeslag, der alle har bidraget til den imponerende middelalderby, som er velbevaret og spændende at udforske. Der er gratis adgang til selv byen, mens det koster 9 € at besøge Château Comtal, der var hjem for Carcassonnes herskere.

St. Nazarius-katedralen i Carcassonne

I dag er der et mindre museum på området, hvor der også er adgang til bymurene. Herfra har vi en forrygende udsigt over den gamle bydel, men vi kigger også ned på Aude-floden og det nye Carcassonne. Det er her på bymuren, vi rigtig forstår, hvorfor den berømte fæstning var så svær at indtage.

Tæt på Château Comtal ser vi det ældste af bymuren, der er fra romersk/visigotisk tid. Også flere af tårnene er fra den periode. Den ydre mur blev opført da Carcassonne var underlagt den franske krone, men underligt nok har man senere opført en nyere indre mur. Vi går også forbi det gamle amfiteater og kommer ned på gadeplan igen ved St. Nazarius-katadralen.

Hvor Katedralen ligger nu grundlagde visigoterne som nævnt en mindre kirke. Den katedral vi kigger på nu er delvist fra 1100-tallet, hvor Pave Urban 2. tog til Carcassonne for at velsigne byggeriet, der skulle styrke den katolske kirkes kamp mod katarerne. Sent i det 13. århundrede blev katedralen ombygget i gotisk stil og kan udefra virke temmelig bombastisk.

Til gengæld er det lidt af en oplevelse at træde indenfor i den store katedral, der er formet som et kors. Der er højt til loftet og på endevæggen er der flere meter høje glasmalerier. St. Nazarius-katedralen er fuld af detaljer og absolut et af højdepunkterne i Carcassonnes gamle bydel.

Carcassonne har flere hyggelige gader, men også rigtig mange turister

Canal du Midi – fuld af oplevelser

En uge er gået. Selvom vi kun har sejlet på en lille del af Canal du Midi, så har oplevelserne stået i kø. Vi har bl.a. udforsket katarbyen Minerve, drukket god lokal rødvin i Marseillette, passeret charmerende småbyer og spist cassoulet i Carcassonne, hvor den gamle fæstningsby bød på en rejse tilbage i tiden.

Vi skal heller ikke glemme selve sejlturen på Canal du Midi. Sluserne, broerne, og vandafledningssystemerne. På trods af tempoet, så fik vi alligevel set en masse. Måske var det netop tempoet, der gjorde, at vi fik det hele med. Jo, slow travel er populært som aldrig før – nu ved jeg hvorfor.

Har du fået lyst til selv at sejle på Canal du Midi, så kan du finde praktisk information under billedet
canal du midi
Gennem den tredobbelte sluse ved Trébes

Praktisk information til din tur på Canal du Midi

Vil du selv prøve at sejle på Canal du Midi, så er der flere udlejere af både. F.eks. Locaboat, Le Boat og Nichols. Bådene fås i mange udgaver og størrelser. De længste, som man selv kan sejle, er 15 meter lange og har soveplads til 10 personer.

Canal du Midi er ca. 240 km lang, og det vil kræve en måneds ferie eller mere, hvis man vil sejle hele dens længde. Har du ikke så lang tid til rådighed, er det en god idé at finde ud af på forhånd, hvor du vil sejle fra og til.

Det og meget mere kan du læse mere om i indlægget Canal du Midi – tips og gode råd til din tur. Inden din rejse kan du læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Frankrig.

Nyttige links til din rejse til Frankrig

• Hotel i Frankrig – Book med prisgaranti
• Flybilletter til Frankrig – Sammenlign priser her
• Pakkerejser til Frankrig – Book fly og hotel sammen
• Lej en bil på ferien – Tjek priser hos de store selskaber her
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her