
I dette indlæg kan du læse om, hvordan du kommer fra Valencia lufthavn til centrum eller dit hotel.
Valencias lufthavn har koden VLCV og ligger ca. 8 km udenfor centrum. Fra København kan du flyve direkte til Valencia med SAS og Norwegian, der begge har sæsonruter til byen. De betjenes typisk kun i sommermånederne eller fra forår til efterår.
På andre tidspunkter eller hvis du rejser fra Aalborg eller Billund er det nødvendigt at tage en mellemlanding. Det kunne f.eks. være i Amsterdam med KLM, der flyver fra alle tre danske lufthavne.
Men hvordan kommer du så fra Valencia lufthavn til centrum eller dit hotel? Det kan du læse mere om herunder.
1 Bus
Buslinje 150 kører ca. hver halve time fra lufthavnen til Plaza de España i udkanten af Valencia centrum. Herfra skal du finde ny transport til dit hotel eller bestemmelsessted. Fra Plaza de Espanya er der ca. 700 meter til den centrale del af byen.
Du finder busserne lige udenfor ankomstterminalen. Turen ind til byen tager 35-40 minutter og koster 1,50 €. Du betaler direkte til chaufføren. Se mere om buslinje 150.
2 Metro
En rigtig god måde at komme fra Valencia lufthavn til centrum er med metroen. Linje 3 og 5 kører fra lufthavnen til den centrale del af byen, hvor du kan stå af på stationerne Xàtiva og Colón. Linje 5 kører videre ud til stationen Maritim tæt på stranden.
Du køber billet til metroen i automaterne, der både tager kontanter og kreditkort. Du skal bruge zonerne 1, 2 og +, der er en særlig zone for lufthavnen. Automaten spytter et såkaldt SUMAkort ud, som du skal scanne for at komme til perronen. Behold kortet – der kan være kontrol i toget og du skal bruge det til at komme ud af stationen igen.
Prisen for en billet fra lufthavnen til centrum er 6 € + 1 € for kortet. Det kan du indsætte penge på til flere ture. Når du køber din billet, kan du også vælge at købe et kort med 5 eller 10 ture. Automaterne tager kort og kontanter. Turen fra lufthavnen til centrum ved stationerne Xàtiva og Colón tager ca. 25 minutter.
Fordelen ved metroen er prisen, men fremme i Valencia skal du finde ny transport til dit hotel, hvis du ikke kan gå dertil. Værd at tænke over, hvis du har en del bagage. Se mere om metroen.
3 Taxi
Du kan naturligvis også tage en taxi fra Valencia lufthavn til centrum eller dit hotel. Når du kommer ud af ankomstterminalen, så holder taxaerne til venstre. Lufthavnen er ikke særlig stor, og det er supernemt at finde.
Fordelen ved en taxi er, at du bliver kørt direkte til dit hotel. En god løsning, hvis I er 1-3 personer, men er I flere eller har meget bagage, så vil en almindelig taxa sandsynligvis være for lille. Her skal I håbe på, at der er en større vogn til rådighed.
Der køres efter taxameter, som skal være synligt for passageren. Sørg for, at det er slået til. Der kan betales med kreditkort i Valencias taxier. Prisen ligger på 25-30 €.
4 Privat transfer
Den nemmeste og hurtigste måde at komme fra Valencia lufthavn til centrum eller dit hotel er hjemmefra at bestille en privat transfer til en fast pris.
Udover ikke at skulle stresse over transport ved ankomst, så er fordelen ved en privat transfer også, at du kan booke præcis det type køretøj du skal bruge mht. bagage og antal personer i din rejsegruppe.
Med en privat transfer venter chaufføren på dig i ankomstterminalen og kører dig direkte til dit hotel eller bestemmelsessted.
Se mere om privat transfer fra Valencia lufthavn til centrum eller dit hotel

Praktisk information til dit besøg i Valencia
Transport
Valencias lufthavn har koden VLC. Fra København kan du flyve direkte med SAS og Norwegian. Der er tale om sæsonruter, som kun flyves i sommermånederne eller fra forår til efterår.
Overnatning
Valencia har overnatning for enhver smag og pengepung. Generelt er prisniveauet rimeligt og selvfølgelig højst i sommermånederne, hvor det er en god idé at booke i god tid. Det gælder især, hvis du har særlige krav til f.eks. beliggenhed eller faciliteter.
Du kan se det fulde udvalg af hoteller og lejligheder på f.eks. hotels.com og booking.com, der som regel har de laveste priser.
Ved at booke gennem de sponserede links er du med til at holde denne side gratis – også i fremtiden. Tak for din hjælp.
Husk at være opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Spanien inden du tager afsted – den finder du her.
På ministeriets hjemmeside kan du også downloade app’en Rejseklar, hvor du kan få gode råd og skrive dig på danskerlisten.











