Hjem Rejseliv Her skal du rejse hen i maj

Her skal du rejse hen i maj

Inspiration og forslag til din rejse i maj

Maj. Den sidste forårsmåned. Varmen har lagt sig over Europa, hvor træer og blomster springer ud i alle regnbuens farver. Der kommer mere liv i gaderne, og festivalsæsonen bliver for alvor skudt i gang

Men der er også gode steder at rejse hen længere væk fra Danmark. Læs mere herunder, hvor jeg har fundet seks spændende rejsemål, der byder på alt fra historie og fantastiske bygninger til god mad, enestående natur og museer i verdensklasse.

1 Prag – Tjekkiet

Storbyfavoritten Prag er sprængfyldt med spændende seværdigheder. Det er en by, som bare skal opleves, og selvom der året rundt er mange turister, så er maj et rigtig godt tidspunkt at besøge den tjekkiske hovedstad.

Vejret er dejligt, forvent 18-20 °C, og i forhold til sommermånederne er der knap så mange mennesker i fantastiske Prag, hvor du i maj også kan deltage i Czech Beer Festival.

Højdepunkter

• Tag på opdagelse i den gamle bydel Stare Mesto
• Gå en tur over den berømte Karlsbro
• Oplev slottet og den smukke katedral St. Vitus
• Drik god og billig tjekkisk øl på et af byens gamle værtshuse
• Prøv en sejltur på Moldaufloden

Læs mere om Prag

Prag Guide: Tjekkiets smukke hovedstad
Hvor skal du bo i Prag
Prags kongelige slot
Hotel i Prag – de bedste steder at bo

Praktisk information

Der er direkte fly fra både Billund og København til Prag, hvor det er rigtig billigt at bo på hotel. Book overnatning på den anden side af Moldaufloden – her er mere ro, og så er det ofte billigere. Der kan være kø til flere af Prags største attraktioner – se efter spring-køen-over billetter hos Tiqets.

2 Dublin – Irland

Besøg Dublin lige inden højsæsonen sætter ind. I maj er vejret rimeligt med temperaturer på 14-17 °C og du undgår det helt store turistmylder. Det betyder også lavere priser på overnatning, der er forholdsvis dyrt i Irlands hovedstad.

Ingen kommer til at kede sig i Dublin, som har mange gode seværdigheder. En tur på pub for at møde de lokale er altid et hit, men du kan også deltage i flere festivals som f.eks. Life Festival, der byder på elektronisk musik, International Dublin Gay Theatre Festival og den 10 dage lange litteraturfestival.

Højdepunkter

• Lær om den berømte øl i Guinness Storehouse
• Opleve den enestående St. Patrick’s Cathedral
• Besøg Trinity College og The Book of Kells
• Bliv klogere på den irske frihedskamp i Kilmainham Gaol
• Smag Irlands gode øl på pubberne
• Se kunst og flotte bøger i Chester Beatty Library

Læs mere om Dublin

Dublin Guide
7 gode spisesteder i Dublin
Hvor skal du bo i Dublin
Gratis oplevelser i Dublin
Besøg i Guinness Storehouse

Praktisk information

Fra både Billund og København kan du flyve direkte til Dublin. Lufthavnen ligger ca. 20 minutters kørsel nord for centrum, så du kommer til med f.eks. taxi eller lufthavnsbus. Søg og sammenlign flybilletter her og finde et hotel, der passer dig på f.eks. hotels.com.

3 Kuching og det vestlige Borneo – Malaysia

Har du lyst til eventyr i maj, så kunne Borneo være lige noget for dig. Selv blev jeg betaget af den enorme ø med den fantastiske natur og kultur. I maj er vejret godt, men vi er i troperne, så en regnbyge kan falde når som helst. For trekkere og dykkere er maj en af højsæsonerne på Borneo.

Højdepunkter

• Oplev halvvilde orangutanger i Semenggoh
• Tag på opdagelse i Kuchings Chinatown
• Prøv et madlavningskursus
• Spot næseaber i Baku Nationalpark
• Kryds floden i Kuching og lær mere om områdets historie
• Besøg Iban-stammen dybt inde i junglen

Læs mere om Kuching og Borneo

Kuching Guide: Borneos kulturelle centrum
Semenggoh – møde med orangutangen

Damai Beach – strandliv på Borneo

På besøg hos Iban-stammen

Praktisk information

Fra Danmark kan du nå det østlige Borneos hovedby Kuching med et enkelt stop i Singapore. Selvom Kuching er en forholdsvis stor by, så er udvalget af hoteller begrænset. Til gengæld er det billigt at overnatte.

4 Istanbul – Tyrkiet

Få byer i verden har så mange fantastiske seværdigheder som Istanbul. Den rige historie med romere, byzantinere og sultaner har skabt en unik by med attraktioner i verdensklasse.

Maj er en rigtig god måned at besøge Istanbul – vejret er fint, forvent 21-24 °C – temperaturer, der er til at holde ud i forhold til den ofte kvælende sommerhede. I maj afholdes der desuden teaterfestival og erobringsfestival – sidstnævnte fejrer Mehmet Erobrerens indtagelse af Istanbul i 1453.

Højdepunkter

• Besøg fantastiske Hagia Sophia
• gå i fodsporene på sultanerne i Topkapi-paladset
• Shop-amok i den store bazar
• Oplev de imponerede romerske cisterner under jorden
• Spis lækker mad fra det spændende tyrkiske køkken
• Se den berømte Blå Moské
• Tag en sejltur i Bosperusstrædet og se Istanbul fra vandsiden

Læs mere om Istanbul

Hagia Sophia – fra katedral til museum
Topkapipaladset – hvor sultanerne herskede

Tre gode restauranter i Sultanahmet

Praktisk information

Flyv direkte fra både Billund og København til Istanbul med Turkish Airlines. Vil du bo tæt på de store historiske seværdigheder, så book hotel i Sultanahmet eller lige omkring, hvis du også vil være tæt på nogle byens bedste restauranter.

5 Nha Trang – Vietnam

Sydøstasiens Miami. Nha Trang i Vietnam er det tætteste man kommer på en kombineret strand- og storbyferie i denne del af verden. Byen er stor nok til både at have masser af lokalliv og en etableret turistzone med store hoteller ned ad strandvejen. Her ligger også et lille hyggeligt forlystelsesområde, der primært er henvendt til backpackere.

I maj har Nha Trang godt vejr – temperaturen ligger på 30-33 °C og der falder kun ganske lidt regn.

Højdepunkter

• Besøg den store hvide Buddha
• Hæng ud på en af byens strandbarer
• Spis lækker mad fra et af verdens bedste køkkener
• Tag på bådtur i øhavet og se livet under havoverfladen
• Se tårnene opført af Nha Trangs første beboere cham-folket
• Tilbring et par dage i bjergbyen Dalat

Læs mere om Nha Trang

Nha Trang Guide

Praktisk information

Med fly til Hanoi eller Ho Chi Minh City – derfra indenrigsfly til Nha Trang. Byen er glimrende at besøge som en del af en rundrejse i Vietnam.

6 New York – USA

Danskerne elsker New York, og maj er en rigtig god måned at besøge The Big Apple. Først og fremmest er temperaturerne moderate i forhold til sommermånederne – forvent 20-23 °C, men i maj kan du også deltage i Memorial Day, hvor man mindes USAs faldne soldater. Og så gør det jo ikke noget, at prisen på overnatning i maj er en del lavere end i højsæsonen.

Højdepunkter

• Oplev New Yorks absolut bedste attraktion Ellis Island
• Få en sublim museumsoplevelse på Metropolitan Museum of Art
• Se New York fra oven på toppen af Rockefeller Center (Top of The Rock)
• Gå en tur over legendariske Brooklyn Bridge
• Mere krudt i benene: Gå på High Line – en oase langs den gamle jernbane

Læs mere om New York

New York Guide: På opdagelse i The Big Apple
Frihedsgudinden og Ellis island – porten til Amerika

Fem gode oplevelser i New York

Central Park – New Yorks grønne oase
Oplevelser i New York for førstegangsbesøgende

Praktisk information

Du kan flyve direkte fra København til New York med SAS. Alternativt kan du fra både Billund og København tage en mellemlanding flere steder i Europa. Prisniveauet på hoteller i New York er højt – hold dig væk fra f.eks. Times Square og søg i stedet for ned i sidegaderne. Spring køen-over-billetter kan du booke hos f.eks. Tiqets.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her