Vi kigger op, hver gang vi træder ind i et nyt rum. Loftudsmykningerne er fantastiske, men det er mosaikkerne på væggene også. Hvem, der dog bare havde været en flue på væggen i disse pragtfulde omgivelser, hvor de osmanniske sultaner levede omgivet af af eunukker, janitsharer og konkubiner.

Det er tidlig formiddag, og køen til Topkapipaladset er heldigvis til at overse. Vi har allerede passeret første port ind til sultanernes tidligere bolig og ad en sti flankeret af duftende hyacinter, står vi nu ved billetsalget. Topkapipaladset var hjem for de osmanniske sultaner fra 1465 til 1856, og paladset er helt forståeligt en af Istanbuls største attraktioner

Det osmanniske rige tog sit udgangspunkt i det vestlige Tyrkiet, hvor en krigsherre ved navn Orhan erobrede byen Bursa og tog titlen Sultan. Fra Bursa indtog han og sønnerne, der efterfulgte ham, nye områder og byer, bl.a. Ankara.

Topkapi
Indgangen til paladset

Osmannerne førte adskillige krige om landområder, men kæmpede også mod korsridderne. Riget blev gradvist større og flere gange prøvede man uden held at indtage Konstantinopel, det nuværende Istanbul. Osmannerne nåede helt op på Balkan, hvor de kæmpede i bl.a. Beograd og Transylvanien.

Det blev Mehmet ll, kaldet erobreren, der fik held med at indtage Konstantinopel i tredje forsøg. De omdøbte hurtigt byen til Istanbul, der blev rigets nye hovedstad. Historien om osmannernes kamp med byzantinerne er både spændende og fascinerende.

Den osmanniske hær havde mere end svært ved at trænge gennem Konstantinopels tykke bymure. Dag efter dag bragede kanonsalverne ind i det bastante forsvarsværk, men lige så hurtigt muren blev ødelagt, lige så hurtigt byggede byzantinerne den op
igen.

Men Mehmet ll fik hjælp fra uventet kant. En ungarsk kanonbygger, der oprindelig var i Konstantinopel for at hjælpe den byzantinske kejser, havde ikke fået sine penge og tilbød derfor at hjælpe sultanen. En enorm kanon blev bygget, og med den fik osmannerne endelig ødelagt muren så meget, at de kunne storme byzantinerne.

Osmannernes erobring af Konstantinopel blev også byzantinernes undergang. Sultanen indførte islam som religion og omdannede bl.a. katedralen Hagia Sophia, der ligger lige ved siden af, til moské.

Topkapi paladset
Tredje gård taget fra modtagesalen

Modtagesalen og janitsharerne

Umiddelbart efter billetsalget gennem porten træder vi lige ind i sultanens modtagesal. Det er bestemt ikke paladset mest prangende bygning, men det var her sultanen tog imod storviziren, der overbragte hans beskeder til paladsets gæster.

Det siges, at sultanen sørgede for, at udenlandske ambassadører besøgte paladset når hans personlige livvagter, janisharerne, fik løn. På den måde kunne sultanen ikke blot fremvise en loyal hær af vagter, men også enorm rigdom i form af de sølvmønter de fik i løn.

Janisharerne var pudsigt nok kristne vagter, og selvom de var sultanen tro, blev de med tiden så besværlige at have med at gøre, at han oprettede en ny hær, der nedkæmpede dem.

Modtagesalen ligger i tredje gård, hvor den østlige fløj er indrettet som udstilling af effekter fra det osmanniske rige. Her som i andre lignende udstillingssteder på paladsområdet kan det være svært at se, hvad der bliver udstillet i montrerne. Der er rigtig mange mennesker, og vi spekulerer over, hvordan her ser ud i højsæsonen.

Selvom mange skatte fra det osmanniske rige er forsvundet, ser vi alligevel pragtfulde ting i montrene. Bl.a. den berømte topkapidolk, der var en gave fra shahen af Persien. Også den enorme såkaldte Spoonmakers diamant på hele 86 karat med adskillige mindre sten udenom kan ses her.

Topkapipaladset
Flot indgangsparti til en af udstillingerne

Fjerde gård

Bagerst på det store paladsområde når vi til fjerde gård, der også kaldes Tulipanhaven. Her ser vi en række pavilloner og bygninger, der er et godt eksempel på paladsets forskellige stilarter, som er opført gennem 400 år.

Også her forblændes vi af de pragtfulde mosaikker og imponerende loftsudsmykninger. I fjerde gård besøger vi også omskærerrummet opført af Sultan Ibrahim i 1640. Det var her rigets prinser blev omskåret i 7-9 års alderen.

Sønnerne blev allerede som unge oplært i krigsstrategi og regeringsførelse, og der var ikke tradition for, at det var den førstefødte søn, der overtog magten efter sultanen. Det resulterede i voldsomme magtkampe mellem sønnerne, der som regel havde forskellige mødre og støtter, der satsede alt på at vinde tronen.

Indtil starten af 1600-tallet blev taberne myrdet, men Sultan Ahmet l holdt så meget af sin bror Mustafa, at han ikke kunne slå ham ihjel. Han blev i stedet for sat i husarrest i haremmet, og det blev starten på en ny tradition i paladset.

De indespærrede sønner, der havde tabt kampen om magten kunne være i husarrest i årevis og var helt uden viden om rigets tilstand og den omkringliggende verden. Det betød, at de ikke var i stand til at regere, hvis de overlevede sultanen.

Selvom fjerde gård ligger bagerst i paladsområdet, er det et af de mest spændende steder. Udover omskærerrummet og pavillonerne, så nyder vi den pragtfulde udsigt over Bospherusstrædet. Gården har fået tilnavnet Tulipanhaven pga. Sultan Ahmet lll’s kærlighed til tulipaner. Han afholdt hvert år i april en tre dages fest til ære for de farvestrålende blomster, og det er en tradition, der stadig holdes i hævd i Istanbul.

Topkapipaladset
Bagdad Kiosk i fjerde gård

Haremmet

Mens det mest af Topkapipaladset består af gårdspladser og store åbne rum, så er haremmet et intimt virvar af gange, hvor vi nemt kan forestille os, hvordan rygter og intriger var en del af hverdagen.

Ifølge islam er det forbudt at gøre muslimer til slaver. Derfor var alle konkubinerne i haremmet udlændinge, der var købt på slavemarkederne. Pigerne var primært fra Østeuropa og var ofte blevet solgt af deres forældre eller givet til sultanen som gave.

Op mod 300 konkubiner levede i haremmet, og det var langt fra alle, der kom i kontakt med sultanen. Når pigerne ankom til paladset blev de oplært i islam, osmannisk kultur og skulle lære sproget. De fik også undervisning i musik, dans, håndarbejde og påklædning og så skulle de lære at læse og skrive.

Pigerne blev herefter valgt efter deres kundskaber. Først kom de på venteliste til det egentlige harem, derefter til sultanens mor, og de mest attraktive blev udvalgt til sultanen selv. Naturligvis havde sultanen sine favoritter, og mest berømt er konkubinen Roxelana, der var datter af en ukrainsk præst, men blev solgt på slavemarkedet i Istanbul. Tidligere lå haremmet udenfor paladset, og det var Roxelana, der med sin indflydelse flyttede haremmet ind i magtens centrum.

Sultanens mor bestemte i haremmet. Hun havde i det hele taget stor magt og ejede store landområder, som hun kontrollerede gennem sorte eunukker. Hun havde tilladelse til at give direkte ordrer til storviziren og var også den som bl.a. embedsmænd henvendte sig til i håb om at hun kunne præge sultanen.

Et af de absolut smukkeste rum i haremmet, måske i hele paladset, er Imperial Hall, der er rigt udsmykket fra gulv til loft. Det var her sultanen tog imod prinserne og de ældste konkubiner. Rummet er moderniseret i barokstil i midten af 1700-tallet og fremstår overraskende overdådigt i forhold til paladsets øvrige rum.

Topkapipaladset
Det pragtfulde Imperial Hall i haremmet

De sorte eunukker

Tidligere brugte man hvide eunukker, men den osmanniske guvernør i Egypten præsenterede sultanen for de sorte eunukker, der gradvist tog over. Der boede ca. 200 sorte eunukker i paladset, og de blev primært brugt som tjenere og vagter i haremmet.

De sorte eunukker havde mulighed for at opnå stor magt. Chefeunukken var sultanens repræsentant i administrationen af haremmet og blev betragtet som rigets tredjemest magtfulde person efter storviziren og chefen for domstolene.

Topkapipaladset er storslået – men kom tidligt

Topkapipaladset er et must-see i Istanbul. Området fungerede som en by i byen, og det siges, at knap 40.000 mennesker levede indenfor murerne.

På vej ud af paladsområdet går vi forbi den stadigt voksende kø. Istanbuls mest besøgte seværdighed er yderst populær og en storslået oplevelse. Men kom tidligt, gerne ved åbningstid, så du slipper for det værste menneskemylder.

Har du fået lyst til selv at besøge Topkapipaladset, så kan du finde praktisk information under billedet.
Eunukkernes moské

Praktisk information til dit besøg i Topkapipaladset

Topkapipaladset ligger i bydelen Sultanahamet, hvor du også finder Hagia Sophia og Den Blå Moské.

Paladset har åbent hver dag undtagen tirsdag fra klokken 9.00-18.00. Fra november til midt april dog til klokken 16.00. Entréprisen er 30 TL for voksne, og der er gratis adgang for børn under 12 år. Tillægsbillet til haremmet koster 15 TL for voksne, mens børn under 6 år har gratis adgang.

Kom tidligt for at undgå kø og de største turistgrupper. I højsæsonen kan det være umuligt overhovedet at komme ind til udstillingerne. Café og restaurant er tilknyttet området. Se mere på paladsets hjemmeside.

For at komme til paladset med sporvogn kan du stå af på Sultanahmet eller Gülhane Station.

Nyttige links til din rejse til Istanbul

• Hotel i Istanbul – Book med prisgaranti
• Flybilletter til Istanbul – Sammenlign priser her
• Lej en bil på ferien – Sammenlign priser hos de store selskaber
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her
• Udenrigsministeriets rejsevejledning – Find den her

Rum i haremmet
Smukke loftsudsmykninger
Gård i haremmet

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her