Det bliver ikke meget bedre. Fra terrassen på mit Thai Raft Room kan jeg se Kwai-floden glide forbi. Solen er ved at gå ned bag junglens høje træer, og på den anden side ligger Myanmar.

Om lidt er her mørkt. Cikaderne er allerede begyndt at synge, og i det fjerne kan jeg høre frøernes kvækken. Lidt god mad, en godnatøl og en tiltrængt lur efter en lang rejse, så er jeg klar til at gå på opdagelse i det legendariske område ved River Kwai. Jeg glæder mig.

Kanchanaburi ligger ca. 130 kilometer vest for Bangkok. Udover at være provinshovedstad, så fungerer byen også som base for oplevelser i det smukke og spændende område omkring River Kwai.

Det var Rama 1., der grundlagde Kanchanaburi, hvor han opførte et forsvar mod burmeserne, der ofte benyttede det nærliggende Tre Pagoders Pas som vej ind i Thailand.

Et par hundrede år tidligere sad Khmerene på området. Den historiske park ved Prasat Muang Singh, der var en af khmerenes vestligste bosættelser, giver et fint indblik i en khmerby. Mange af områdets templer og skulpturer er restaureret, og ikke overraskende minder de om templerne ved Angkor Wat i Cambodja.

Selvom Kanchanaburi byder på en del ældre historie, så er det ikke derfor turisterne besøger byen. De kommer til gengæld for historien om Dødens Jernbane og Broen over floden Kwai. Men der er mere at komme efter i området – her er f.eks. masser af gode naturoplevelser og mulighed for aktiv ferie.

Vores flåder på floden

Den store krigskirkegård

“Der er 6982 grave og en kirkegård mere”, fortæller vores guide Sam. Jo, historien om byggeriet af Dødenes Jernbane er ikke for sarte sjæle.

Jeg er på den store krigskirkegård i Kanchanaburi, hvor gravstenene står i snorlige rækker. Det er her, det for alvor går op for mig, hvilke rædsler de mange krigsfanger og arbejdere, der byggede jernbanen måtte gennemgå.

I 1942-43, da japanerne havde besat Thailand, ønskede de en jernbane fra Bangkok til Rangoon i Burma. Til det hårde arbejde brugte man allierede krigsfanger, primært fra England, men også fra USA og Australien.

Derudover importerede man 250.000 asiatiske arbejdere, der blev lovet gode jobs. Japanske ingeniører havde regnet ud, at det ville tage fem år at bygge den 415 kilometer lange jernbane – krigsfangerne fik 16 måneder.

Jernbanen er bygget langs floden, hvor der er opført 15 broer. Arbejdet var umenneskeligt hårdt – i alt døde ca. 16.000 krigsfanger og op mod 100.000 arbejdere under byggeriet. Malaria, sult og tortur var de hyppigste dødsårsager.

Vi går rundt blandt de mange gravsten og bemærker, at næsten alle de faldne er ganske unge. Mange af dem har fået nogle rørende ord med på vejen, og pårørende kommer stadig forbi for at mindes og lægge blomster. Det er især englændere, der ligger begravet her – de amerikanske soldater er bragt hjem til Arlington-kirkegården i Washington.

Krigskirkegården i Kanchanaburi

Broen over floden Kwai

Der er den. Broen over floden Kwai. Udødeliggjort at Pierre Boulles bog The Bridge Over The River Kwai og den senere filmatisering.

Broen var blot en af mange, der blev bygget for at jernbanen til Rangoon kunne etableres, men den havde kun været i brug i 20 måneder, da den blev bombet af englænderne. Den bro man kan se i Kanchanaburi i dag er således ikke den originale, der i øvrigt stod længere mod nord.

Den første bro blev bygget af træ, mens de senere udgaver er af stål. “Broen over Floden Kwai” står i dag som en slags mindesmærke, og som en lille sjov detalje kan det nævnes, at broens buer er importeret fra Japan.

Det er muligt at gå ud på broen – skulle toget komme, kan man gå ud på en af platformene for ikke at blive kørt ned. Ved stationen i Kanchanaburi, der ligger ca. 100 meter fra broen, kan man i øvrigt se nogle af de gamle lokomotiver.

river kwai
Indgangen til JEATH museet

Chung Kai Krigskirkegård og Kanchanaburis museer

Ved broen tager vi en longtailbåd til Chung Kai Cemetery, der er Kanchanaburis lille krigskirkegård. Chung Kai har 1700 grave og ligger præcis hvor der tidligere lå en krigsfangelejr, der både indeholdt kirke og hospital.

Langt størstedelen af de begravede her døde ikke under byggeriet af jernbanen, men efter japanernes overgivelse. Kvæstelserne var dog så store, at det ikke var muligt at redde dem.

Longtailbåden sejler os videre til det lille JEATH Museum, der ligger i den sydlige del af Kanchanaburi. Museet, der er grundlagt og drevet af munke fra nabotemplet, ligger i kopier af de bambusbarakker som krigsfangerne boede i.

Man kan se avisudklip, fotografier, våben og beskrivelser fra de grusomme år. Det er rædselsvækkende, og den romantiserede filmversion af Broen Over Floden Kwai er næsten en hån mod de tusinder af fanger, der måtte udholde grusom tortur.

Thailand-Burma Railway Centre er et andet museum, der er værd at nævne – det er omfattende og nok det mest komplette af områdets museer. Her er ni rum, som alle fortæller noget om begivenhederne omkring krigen, men der er også mange gode facts og modeller af landskaber i området.

river kwai
“Broen Over Floden Kwai” som den ser ud i dag

Ned ad Kwaifloden

Vores lille bambusflåde driver langsomt ned ad Kwai-floden. Her er stille, og turen er et behagelig afbræk fra de mange barske historier om jernbanens tilblivelse. Nogle steder går junglen helt ned til floden, og her og der ligger et lille hotel – enten på bredden eller som små flåder i vandet.

Ingen af dem er dog så hyggelige som mit Raft Room på River Kwai Village Hotel, men længere oppe ad floden ligger flere skønne steder, der er mere eller mindre primitive. Det er steder, der næsten kalder på endnu en tur til River Kwai. Jeg skriver dem på min liste – det må blive en anden gang.

Egentlig består River Kwai af to floder – Yai og Noi (stor og lille) – der mødes ved Kanchanaburi og herefter kaldes Maeklong, som har udløb i Thailandbugten.

I området omkring River Kwai bor en del Mon-folk, der oprindelig kommer fra Burma. Det er primært dem, der holder elefanter og arrangerer sejlture på floden med bambusflåder. Tidligere var elefanttrekking almindeligt blandt turisterne, men i dag er det helt store hit et besøg ved Elephant World, der tager sig af primært ældre elefanter.

Med bambusflåde på River Kwai

En tur på Dødens Jernbane

Toget bumler langsomt af sted. Om lidt er vi der. Folk er allerede begyndt at hænge ud af vinduerne. Det gør jeg også. Vi kører langs bjergsiden på Krassae-broen, der næsten synes at hænge ud over Kwai-floden.

Strækningen er en af de mest spektakulære langs jernbanen, der stadig fungerer. Ikke bare som turistattraktion, men også som transportmiddel for de lokale. Vi kører en times tid og stiger af nord for Kanchanaburi, men jeg husker med glæde tilbage på min første tur til River Kwai, hvor jeg havde den fornøjelse at køre over den berømte bro.

Toget kører fra stationen i Thonburi i Bangkok og har endestation i Nam Tok ca. 50 kilometer nordvest for Kanchanaburi. Langt de fleste turister bosiddende på et af hotellerne i området tager turen i modsat retning – enten til Takilen eller til Kanchanaburi.

Højdepunktet på turen er den imponerende Krassae-bro, der er opført på en klippeside over Kwaifloden. Ikke langt fra stationen i Krassae ligger der på venstre side en grotte, der tidligere blev brugt som fængsel af japanerne. I dag indeholder grotten flotte buddhafigurer.

river kwai
Krassir-broen – et af jernbanens mest spektakulære steder

Hell Fire Pass

Vi har forladt Kanchanaburi og på vej mod nordvest stopper vi ved Hell Fire Pass, der er endnu et berømt sted langs Dødens Jernbane. Flere steder blev man nødt til at sprænge klipper væk for at bygge jernbanen – f.eks. her ved Hell Fire Pass.

Strækningen blev etableret på et tidspunkt hvor man var i alvorlig tidsnød. Krigsfangerne blev tvunget ud i 18 timer lange arbejdsdage under frygtelige forhold, og 70% af dem var døde, da man nåede gennem klipperne.

Langs hovedvejen ved Hell Fire Pass ligger et rigtig godt museum, der blev opført på australsk initiativ. Her møder vi den entusiastiske fyr Terry, der næsten ikke er til at stoppe, da han først er begyndet at fortælle om de begivenheder, som fandt sted her.

Det er superinteressant, men du må ikke snyde dig selv for turen ned til selve mindesmærket og Hell Fire Pass. Der kører ikke længere tog, men sprækken gennem klippen er helt tydelig.

river kwai
River Kwai og Sai Yoke Nationalpark

Sai Yoke Nationalpark

“Kan du se det lille vandfald derhenne – det blev brugt i The Deer Hunter“, fortæller Sam. Faktisk var det ikke kun vandfaldet, men Sai Yoke Nationalparks fantastiske jungle, der blev brugt til den meget berømte scene, hvor Christopher Walken tvinges til russisk roulette af Viet Cong.

Sai Yoke Nationalpark er en af flere nationalparker i området nordvest for Kanchanaburi. Her er smuk natur med tæt jungle, vandfald og selvfølgelig Kwai-floden, der skærer gennem det skriggrønne landskab.

Området er mere vildt og utæmmet – trekker man i parkens mere øde egne, så kan man være heldig at støde på dyr som gibbonaber, hjorte og sågar elefanter.

Omkring parkens hovedkvarter, der ligger smukt ud til floden, findes flere spændende seværdigheder. Her er små kilder og grotter, og ved den lille hængebro over floden kan man bo idyllisk på Sai Yoke River Rafts, der har flåder, som kan være fuldt booket i weekends og helligdage, hvor thai’erne elsker at holde picnic.

Der er en pæn bid vej fra Sai Yoke Nationalpark til Bangkok, der er mit næste stop. Faktisk hele 200 km eller fire timers køretur. Men lige nu har jeg ingen intentioner om at forlade River Kwai. Jeg vil sætte mig på min flåde og endnu en gang se solen gå ned bag junglen og hører cikaderne synge. Jeg tager til Bangkok i morgen. Måske.

Har du fået lyst til selv at besøge River Kwai, så kan du finde masser af nyttig rejseinformation under billedet.
Turistgaden Thanon Mae Nam Khwae i Kanchanaburi

Nyttige links til din rejse til Thailand

• Hotel i Thailand – Book hos Hotels.com
• Flybilletter til Thailand – Sammenlign priser her
• Skræddersyede rejser til Thailand – Få et uforpligtende tilbud
• Pakkerejser til Thailand – Book fly og hotel sammen
• Transport i Thailand – Få tilbud fra dansk rejsebureau her
• Vaccinationer til Thailand – Se anbefalinger her
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her
• Udenrigsministeriets rejsevejledning – Find den her

Transport

Kanchanaburi modtager dagligt mængder af turister fra Bangkok og Hua Hin. De fleste køber en færdigpakke af en eller flere dages varighed med hotel og en række attraktioner inkluderet.

Alle tourbureauer i Bangkok har Kanchanaburi/River Kwai på programmet, men også flere hoteller i området arrangerer færdigpakkede ture.

Vi har selvfølgelig også River Kwai på programmet på min side thailandrundt.dk – se mere om vores rejser til Thailand. Har du kun behov for transport i Thailand, så kan vi også hjælpe – se mere her.

Vil du hellere rejse på egen hånd til Kanchanaburi, så kører der bus til byen fra stort set samtlige busterminaler i Bangkok. Turen tager ca. tre timer og koster 100-130 baht alt efter hvilken klasse man vælger.

Busstationen i Kanchanaburi ligger i den sydlige del af byen ikke langt fra politistationen og turistkontoret. Herfra er der også afgang til Sangkhlaburi ca. en gang i timen (ca. 200 baht).

Man kan også køre med toget fra Bangkok til Kanchanaburi. Af en eller anden grund er prisen for en tur på jernbanen 100 baht for turister uanset hvor langt man skal – en fin pris hvis man kører helt fra Bangkok (ca. fire timer).

Toget til Kanchanaburi kører fra togstationen i Thonburi i Bangkok. Kanchanaburi By er ikke større end man kan gå rundt, men grisebiler kører i pendulfart op og ned ad hovedgaden Thanon Saengchuto – prisen er ca. 15-20 baht.

Overnatning

Områdets popularitet gør, at det ofte kan være nødvendigt at bestille hotel i forvejen – især hvis man kommer i højsæsonen eller besøger byen i weekends og på helligdage. I Kanchanaburi er hotellerne ikke af overvældende standard, men bedre overnatningssteder findes mod nordvest langs floden.

Mine favoritter tæller bl.a. The Floathouse og Hintok River Camp – begge steder ligger i den smukke natur i eller ved floden. Se også Boutique Raft Resort og River Kwai Jungle Rafts, der er billigere alternativer.

Alle hoteller kan med stor sandsynlighed sørge for transport fra f.eks. Bangkok eller Hua Hin. En af fordelene ved at besøge River Kwai på egen hånd er, at du selv vælger hotel. Booker du en pakke, kan du risikere at blive indlogeret på et af områdets mindre spændende hoteller.

Mad

Udvalget af restauranter i Kanchanaburi er glimrende. Ved broen ligger et par store restauranter, der primært har turistgrupper som kunder. Vestlig mad kan også findes ned ad turistgaden Thanon Mae Nam Khwae, men langt størstedelen af byens restauranter er meget uformelle og serverer et varieret udvalg af lokal mad.

På hovedgaden Saengchuto, et par hundrede meter syd for kirkegården, er der mange lokale restauranter. Ved busstationen ligger natmarkedet, der også har adskillige boder med thaimad.

Kanchanaburi og omegn er et meget populært sted blandt de lokale i weekenderne, og det ses også på restaurantmiljøet. Flydende restauranter sejler på floden – de larmer ofte temmelig meget, ikke mindst den obligatoriske karaoke er ikke til at undgå.

Aktiviteter og udflugter

Området omkring Kanchanaburi og River Kwai byder på mange gode aktiviteter og oplevelser. Udover historien om jernbanen, så er der f.eks. cykelture, rafting, besøg i Mon-landsby eller Elephant World, hvor du også kan tilbringe nogle dage som frivillig.

Naturoplevelserne er mange – nord og vest for Kanchanaburi er der frodig jungle med bjerge og betagende vandfald.

En stor del af området er udlagt som nationalparker – tættest på Kanchanaburi ligger Erawan Nationalpark med det berømte vandfald i syv niveauer. Parken og vandfaldet er opkaldt efter den trehovedede elefant i hinduistisk mytologi.

Det er en hård tur at komme op på de øverste niveauer af vandfaldet, der er en to kilometer lang tur i svært terræn – pas især på de mange glatte sten.

Erawan-vandfaldet er helt specielt – vandet i de små søer/pools neden for faldene er krystalklart, og det er selvfølgelig muligt at bade i dem. Undgå området i weekends og på helligdage – thai’erne camperer og holder picnic i parken, og det kan give trængsel.

Kun få turister når videre end Sai Yok Nationalpark, men længere mod nordvest ad hovedvej 323 er der mere fantastisk natur. Omkring byen Thong Pha Phum støder man første gang ind i Khao Laem Søen, en delvist kunstig sø etableret i 1983.

Man kan køre de 50 kilometer langs søen til byen Sangkhlaburi, der er sidste stop før det mytiske Tre Pagoders Pas, der danner grænsen mellem Thailand og Myanmar (her er ingen officiel grænseovergang, men af og til er det muligt at besøge markedet på Myanmar-siden).

Flere danske rejsebureauer har på det seneste fået øjnene op for dette fantastiske område, de tilbyder bl.a. sejlads med husbåd på Khao Lam-søen.

Vejret ved River Kwai

Sæsonerne følger nogenlunde Bangkok-området – dvs. tørt vejr fra midt november til marts. Temperaturen er ofte et par grader højere, 35 °C i vintermånederne er ikke unormalt. Regntiden starter i april/maj og varer til oktober.

Det regner ikke i dagevis, men korte meget kraftige byger er det almindelige. I Kanchanaburi-området er der ofte stor forskel på vejret – mest regn får man ved grænsen til Burma.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her