Angkor Wat – alle templers moder

Endelig. Der er det. Angkor Wat. En gammel drøm er gået i opfyldelse, og jeg kan næsten ikke tro, at jeg står her. Men den er god nok.

Som et uopnåeligt slot i et eventyr ligger Angkor Wat lige så storslået og smukt som jeg havde forventet. Det kan kun blive nogle gode dage blandt jungle og verdensberømte templer, som jeg glæder mig til at udforske.

”Hvornår er I tilbage”, spørger den smilende mand, da vi kører af sted. Det aner vi ikke, for hvem kan sige, at de er færdige med at udforske Angkor Wat? Vi ved dog, at en cykel er et must, når man skal køre rundt mellem de mange spændende attraktioner, der dækker et enormt område.

Vi vil gerne have det vigtigste med og i vores eget tempo, så en tidlig morgen er vi på vej gennem Angkor Thom, den store by, der med sin en million indbyggere engang var en af verdens største.

Angkor Wat er fællesbetegnelsen for hele det enorme område, der engang var Khmernes hovedstad kaldet Angkor.

Khmerene havde sin storhedstid mellem det 7. og 13. århundrede, hvor deres rige på et tidspunkt strakte sig fra det sydlige Vietnam ved Mekongdeltaet gennnem Laos til det nordlige Thailand ved Burmas grænse og det meste af den malaysiske halvø.

Angkor var hovedstaden i dette store rige, hvis succes primært skyldes beliggenheden ved den livgivende sø Tonle Sap. Her havde man et enormt forrådskammer i form af bl.a. fisk og skaldyr og mulighed for at dyrke ris.

Angkor-området dækker et areal på ca. 300 km², og allerede inden vi er nået til de største attraktioner er khmerernes gamle hovedstad noget af det mest imponerende, jeg nogensinde har set.

Angkors historie

Det var den javanesiske konge Jayavarman 2., der forlod sin hjemegn for at bosætte sig på fastlandet. Han udråbte sig selv til gudekonge og opførte et tempel ved Phnom Kulen, der skulle symbolisere Mount Meru, bjerget, hvor den hinduistiske gud Shiva ifølge troen boede.

I år 877 kom Indravarman 1. til magten, og han byggede et stort reservoir ved Roulos ca. 17 km sydvest for Angkor. Det menes, at reservoiret var det første spadestik til en videreførelse af vand fra Tonle Sap til den senere hovedstad Angkor.

Reservoiret havde ikke kun praktisk betydning, de store voldgrave skulle også symbolisere søerne, der omgiver Mount Meru.

Ved Roulos, der dengang hed Hariharalaya og var Khmernes hovedstad før Angkor, opførte Indravaman 1. flere smukke bygninger og templer, bl.a. Preah Ko og Bakong, begge dedikeret til Shiva.

I år 889 overtog Indravarman 1.’s søn, Yasarvarman 1., magten. Han byggede lidt ved Roulos omkring reservoiret, men forelskede sig i området ved Angkor, hvor han opfører templet Phnom Bakheng på et lille bjerg.

Der blev lavet en vej fra Roulos til Phnom Bakheng, hvor man etablerede et nyt reservoir, i dag kendt som det østlige reservoir. Yasarvarman 1. flyttede hovedstaden til Angkor og byggede flere templer, bl.a. Phnom Krom og Phnom Bok.

Efter Yasarvarman 1.’s død kom Jayavarman 4. til magten. Han flyttede hovedstaden fra Angkor til Koh Ker, ca. 80 km mod nord, men allerede i år 944, da Rajendravarman 2. overtog styret, bliver hovedstaden igen flyttet tilbage til Angkor. Her byggede han bl.a. det østlige Mebon, et tempel i det store reservoir, der i dag er udtørret.

Rajendravarman 2.’s søn Jayavarman 5. kom til magten i år 968. Han byggede bl.a. Banteay Srei, et hindutempel ca. 20 km nord for Angkor og af mange betragtet som et af verdens smukkeste og mest gennemførte templer.

Genopdagelse og restaurering

Den franske eventyrer Henri Mouhot har fået æren af at være den, der opdagede Angkor. I årene 1858-60 besøgte han byen, som han beskrev detaljeret i fortællinger og tegninger.

Det fik europæerne til at spærre øjnene op, ironisk nok, for otte år tidligere var den franske munk Charles Emilie Bouillevaux vendt hjem fra Cambodja og havde fortalt om Angkor, men ham gad ingen høre på. Også portugiserne havde lagt vejen forbi Angkor. I 1600-tallet beskrev de byen som “The Walled City”, naturligvis med hentydning til de enorme mure.

I 1700-tallet kom en japansk eventyrer forbi byen, som han lavede en detaljeret plan over, men han fortalte fejlagtigt, at det var i Indien han havde gjort opdagelsen. Angkor var beboet af munke da Mouhot “opdagede” byen, og cambodjanerne siger, at de altid har vidst at Angkor lå gemt i junglen.

Det var Mouhots publikation “Voyage á Siam et dans le Cambodge”, der satte den store interesse for området i gang. Opdageren selv havde ingen intensioner om at blive berømt, men han blev fejret efter alle kunstens regler.

I tiden herefter blev der sendt adskillige franskfinansierede ekspeditioner af sted. Men også den skotske fotograf John Thomson tog til Angkor, og han var den første til både at fotografere området, men også til at komme med den påstand, at templerne skulle symbolisere Mount Meru.

I 1908 blev der sat system i restaureringen. En ledende arkæolog blev ansat, og under ham arbejdede tusinder næsten uafbrudt frem til 1972 med at kortlægge og restaurere byen.

Pol Pot og Khmer Rouge fik dog sat en effektiv stopper for arbejdet i Angkor. Ikke kun i de år regimet havde magten, men også efter var restaureringen mærket af det brutale styre. Af de 1000 cambodjanere, der arbejdede ved Angkor før Pol Pot, var kun to i live efter diktatorens udrensninger.

Under Khmer Rouges styre forsvandt der mange genstande fra Angkor, således er mange skulpturer i dag skiftet ud med kopier.

Selve restaureringen har været en kompliceret affære, der udløste mange debatter. Hvad skulle bevares og restaureres og i hvilken rækkefølge.

Man endte med at bruge den metode hollænderne havde brugt i Indonesien, nemlig at bruge originale materialer og ikke lave om på form og struktur. Og der var nok at gå i gang med, junglen havde taget en stor del af monumenterne, ligesom fugt og flagermusekskrementer havde taget sin del.

Byggematerialerne til Angkors huse var primært af træ, men templerne var lavet af sten. I starten brugte man laterit, der findes overalt i Cambodja. Materialet blev stenhårdt når det tørrede i solen og var umuligt at fremstille relieffer i. Måske derfor gik man over til sandsten, der blev fragtet til Angkor på tømmerflåder og elefanter fra Phnom Kulen nord for byen.

På opdagelse i Angkor Thom

De 108 stenansigter ser faretruende og mystiske ud. Selv de, der smiler synes at gemme på hemmeligheder, der aldrig vil komme menneskeheden for øre.

Vi har cyklet et par kilometer, da vi når Angkor Thom, opført af kongernes konge Jayavarman 7. Byen har fem identiske porte, der vender mod verdenshjørnerne. Dog er der to porte mod øst, den ene hed Dødsporten, da det var den man bar de døde ud af.

Ved hver port er der fire kæmpeansigter, der ligeledes skuer mod verdenshjørnerne. Sydporten er fuldt restaureret med de 54 guder og 54 dæmoner, der står på hver sin side af vejen. Det er her vi er stoppet op, og spekulerer over, hvordan livet var lige præcis her for mere end 1000 år siden.

Angkor Thom, også kaldet den store by, var Khmerenes stolte hovedstad med ca. 1 million indbyggere, til sammenligning boede der i London på samme tid blot 50.000. Angkor er så stort, at vi udenfor attraktionerne ikke møder mange mennesker.

Det gør oplevelsen endnu mere intens, og flere gange føler vi os som Indiana Jones, når vi ser de jungleindhyllede bygninger. Det gigantiske område blev genopdaget af franskmanden Henri Mouhot, og mon ikke han har været lige så imponeret og nysgerrig, som vi er nu.

Der er ingen af byens træhuse tilbage, og den omkringliggende jungle optager stadig en stor del af Angkor Thom. Vi når Elefantterrasserne, en ca. 350 meter lang terrasse med masser af udhuggede elefantfigurer.

Det var her ceremonier og audienser blev afholdt, og man mener, at terrassen skulle være en slags tilskuerplads, så indbyggerne kunne følge med i begivenhederne. Ifølge eksperter, så har der i sin tid stået træpavilloner dækket af bladguld oven på terrassen.

Til højre for Elefantterrassen går vi op på Den Spedalske Konges Terrasse. Den er syv meter høj, og på toppen har der engang stået en lille statue, som man endnu ikke har forstået betydningen af. Statuen kan i dag ses på Nationalmuseet i Phnom Penh, og der er uenighed om, hvad den skal forestille.

Nogle eksperter mener, at i hvert fald to af Angkors konger har været spedalske, og at statuen skal forestille en af dem. Andre mener, at statuen forestiller Kubera, rigdommens gud, der var spedalsk.

Men selvom statuen er fjernet, så er terrassen lidt af en perle, den såkaldte dobbeltmur gemmer på smukke udskæringer, hvor man kan få et indblik i dagligdagen i Angkor, især er der afbilledet en del yndefulde Apsaradanserinder.

Khmerne og Angkor har for alvor sin storhedstid under Suryavarman 1. Han indtog Laos og det sydlige Thailand, og indgik de rigtige alliancer. Han anses i dag som lidt af et taktisk geni. Selvom Suryavarman 1. videreførte den hinduistiske religion menes det, at han har haft en buddhistisk baggrund, hvilket kan ses af de mange buddhistiske skulpturer, der pludselig dukkede op.

Hans søn, Udayadityavarman, der kom til magten i 1049, fortsatte udvidelsen af riget og byggede bl.a. Baphuon, et bemærkelsesværdigt pyramidetempel, der symboliserede Meru-bjerget og er placeret præcis midt i byen.

Baphuontemplet – Angkorrigets centrum

Hvordan mon her så ud i rigets storhedstid? Nysgerrigheden har tag i os, da vi står foran Baphountemplet, der ikke kun er et af byens mest særprægede, men desværre også et af de mest medtagede. Templet markerede centrum før Angkor Thom blev opført og havde den funktion som Bayontemplet har i dag.

Kong Udayadityavarmans tempel havde høj prioritet i restaureringsarbejdet. Stykke for stykke blev det pillet fra hinanden, og der blev lavet optegninger således, at “genopbygnigen” kunne gå glat. Desværre destruerede Khmer Rouge alle data omkring Baphuon, herunder optegnelserne, så arkæologerne stod foran et stort arbejde.

Templet er 43 meter højt og en 200 meter lang bro fører op til de øverste etager. Det siges, at man i sin tid har påbegyndt arbejdet af en 40 meter lang liggende Buddha på tempelmurens venstre side, men det har vi umiddelbart svært ved at få øje på.

Angkor Wat – alle templers moder

Det er sen eftermiddag, og de fleste turister har forladt Angkor Wat. Japanerne og koreanerne besøger hovedattraktionen som det første, så senere på dagen er der lidt mere ro. De karakteristiske fem tårne er selvfølgelig det første vi får øje på, men der er et utal af store og små detaljer man kan imponeres over.

I en periode på ca. 30 år sidst i 1100-tallet var der kamp om tronen i Angkor. I 1112 kom Suryavarman 2. til magten, og han udvidede imperiet, således, at khmererne nu havde indflydelse i Burma og på den malaysiske halvø. Suryavarman 2. gør sig bemærket ved ikke at tilbede Shiva, men Vishnu, til hvem han opførte Angkor Wat.

Angkor Wat er verdens største religiøse bygning. Det menes, at der er brugt lige så mange sten til opførelsen af templet som til Kefren-pyramiden i Egypten.

Størrelsen er imponerende, og man kan nemt bruge en hel dag på dette tempel alene. Angkor Wat er orienteret mod vest, der symboliserer døden, og det har fået mange til at mene, at templet primært har fungeret som grav.

Den tanke fik ny næring, da det blev klart, at templets basrelieffer skulle læses mod uret, en tradition, der tidligere var blevet brugt i hinduernes gravkamre. Men guden Vishnu er ofte afbilledet mod vest, og det har været med til at forvirre arkæologer. I dag er det en almindelig opfattelse, at Angkor Wat har fungeret som både tempel og mausoleum for Suryavarman 2.

Ifølge eksperter er der masser af symbolik i Angkor Wat. Det centrale tårn skulle således være Meru-bjerget omgivet af mindre bjerge (de fire andre tårne) og havet (voldgraven). Netop voldgraven, der omgiver templet er enorm, 190 meter bred og en omkreds på hele 1,5 km.

Det er den vi først passerer ad en lang bro, og da vi går gennem porten til selve tempelområdet har vi stadig flere hundrede meter op til selve Angkor Wat. På vej dertil kan man se to mindre bygninger, der har fungeret som bibliotek. Derefter kommer to små søer, hvor vi beundrer de smukke lilla lotusblomster og de elegante Kingfisher, der flyver lystigt rundt.

Det er næsten med ærefrygt, at vi træder ind i ”De Tusinde Buddhaers Galleri”. I dag er der kun få Buddhaer tilbage, og dem, der er stillet op i den store hal er kopier. Men her er en andægtig atmosfære, godt hjulpet på vej af 10-12 buddhistmunke, der synes at passe perfekt ind i den mystik og gådefuldhed, der omgærer Angkor Wat.

Vi går op ad trapperne og står pludselig i tempelgården foran de fem tårne. Man kan ikke komme op i det høje midtertårn, men ad stejle trapper kan man besøge de fire andre tårne.

Angkor Wat gemmer på flere spændende ting. Hele ydervæggen af templet er dekoreret, i alt 800 meter med relieffer, der hver især fortæller en historie, som oftest omhandlende kampen mellem det gode og det onde.

Der er ufattelig mange spændende detaljer, og uanset hvor vi vender blikket hen, er der noget nyt at se. Man undres virkelig over håndværket og størrelsen, og det er ikke underligt, at Angkor Wat ofte bliver kaldt “Alle Templers Moder”.

Jayavarman 7. – den store bygmester

Angkor Wat står som en milepæl i Khmerenes historie, man havde nået et højdepunkt, men det var ikke uden omkostninger. Byggeriet havde kostet enorme ressourcer, og Angkors indbyggertal var ved at nå bristepunktet.

Man fik problemer med de vandingsanlæg der skulle give næring til afgrøderne, og samtidig havde Suryavarman 2. en tvist med Dai Viet folket i det nuværende Vietnam. Suryavarman 2.s regeringstid sluttede i 1152, og i 1177 indtager kongeriget Champa Angkor og brænder byen ned.

Blot fire år efter kom Jayavarman 7. til magten, og han får hurtigt smidt fjenden på porten og genopbygget Angkor.

Det er også i denne periode, at buddhismen begynder at brede sig i regionen, og Jayavarman 7. tager den nye religion til sig, det var slut med hinduismen i Angkor. Der bliver bygget som aldrig før under Jayavarman 7., først og fremmest den nye by Angkor Thom, der er omgivet af høje mure.

Også Angkor Thom skulle symbolisere Mount Meru. Bayon-templet udgjorde bjerget og voldgraven var det omkringliggende hav. Angkor Thoms voldgrav er 100 meter bred og var beboet af krokodiller.

Byen var også omgivet af en otte meter høj og 12 km lang mur. Et par dage er ikke nok, hvis man vil opleve hele Angkor Thom, den 3 km2 store by rummer adskillige bygninger med hver deres særpræg, relieffer og udsmykninger.

Af andre vigtige templer opført i Jayavarman 7.s tid er Bayon-templet, der som nævnt stod midt i Angkor Thom og skulle symbolisere Mount Meru.

Meget mere ved man ikke om Bayon, der er stadig megen mystik omkring det smukke tempel, der er bygget som en høj slank pyramide i tre niveauer. Man ser ofte templet på billeder, Bayon har 54 tårne, der er dekoreret med 216 stenfigurer med smilende ansigter.

Indvendigt har templet ikke sit lige. Her er gange, korridorer og trapper med fantastiske udsmykninger. På første og anden etage findes ikke mindre end 1,2 km med relieffer, der indeholder hele 11000 figurer. Basreliefferne og udskæringerne viser billeder af krigshelte, hverdagsliv, byens kvinder, hærfører og mange andre ting.

Man kan bruge timer på at udforske templet og dets fantastiske dekorationer. Trapperne til øverste etage kan være stejle, men det er nødvendigt at kravle derop for at nærstudere de mange smilende ansigter, der synes at være fra en anden verden.

Jungletemplet Ta Phrom

Naturen er utrolig. De gigantiske rødder har helt overtaget de gamle bygninger, og det ser ud som om, det kun er et spørgsmål om tid, før træerne har vundet kampen.

Ta Phrom, også kaldet jungletemplet, er et af de mest imponerende i Angkor. Ikke så meget for dets størrelse, men fordi man helt bevidst har ladet de omkringliggende træer gro, så templet i dag står nogenlunde som da man fandt det.

Vi imponeres over, hvor stærk naturen er – træer er skudt op mellem stenene og nærmest omklamrer templet. Man har selvfølgelig fjernet en del vegetation og sikret sig mod eventuelle sammenstyrtninger, så helt i naturens vold er Ta Phrom ikke.

Det er en unik oplevelse at besøge templet ved åbnings- eller lukketid, så man kan være lidt alene og nyde dette fantastiske tempel sammen med junglens lyde.

Ta Phrom blev grundlagt af Jayavarman 7., og han tilegnede templet til sin mor. Som et af de få templer i Angkor kan man på inskriptioner se hvem og hvor mange det har betjent. F.eks. 12.640 indbyggere, 2758 præster, heraf knap 20 ypperstepræster, over 2000 assistenter og 615 dansere.

Der er lavet stier på området, så man ikke behøver at falde over de mange sten og rødder, der ligger på jorden. Flere steder kan man dog tage en afstikker væk fra mængden, og det er her vi nyder lidt af stilheden og føler os som en del af filmen Tomb Raider, der er optaget her.

Udover Angkor Thom og templerne byggede Jayavarman 7. også veje, broer, skoler og hospitaler, og en del af dem kan ses den dag i dag. Omkring 1219 dør Jayavarman 7., og det går nu hurtigt ned ad bakke for det store rige.

Både i 1351 og 1431 angriber Thai’erne Angkor, der er i voldsomt forfald. Khmerene flytter hovedstaden til Phnom Penh, og kun i en kort periode i det 16. århundrede er magten tilbage i Angkor.

Har du fået lyst til selv at besøge Angkor Wat, så kan du finde praktisk information under billedet.

Praktisk information til dit besøg ved Angkor Wat

I forhold til andre seværdigheder rundt om i verden er det forholdsvis dyrt at besøge Angkor Wat. Det havde da også været helt i orden, hvis det ikke lige var fordi de fleste penge ryger direkte i statskassen – kun 10 % går til restaurering og bevaring!

Prisen for 1 dag på Angkor-området er 37 USD, 3 dage koster 62 USD og en hel uge 72 USD. Billetter udstedt efter kl. 17.00 (hvis du f.eks. skal se solnedgangen) er gyldige dagen efter.

Medbring et pasfoto hvis du skal have adgang flere dage, (man kan dog få taget et billede på billetkontoret). Billetter kan købes ved den store information på vejen fra Siem Reap til Angkor. Du kan betale med kontanter eller kreditkort som Visa og Mastercard.

Det er en rigtig god idé at leje en cykel for at opleve det enorme område. Mange hoteller/guesthouses udlejer cykler, hvis overskud går til uddannelse og udviklingsprojekter.

Man skal ikke tro at man har Angkor Wat for sig selv – store horder af japanske og koreanske turister invaderer nærmest tempelområdet. Med deres evige skubben, mig-komme-først-attitude og deres altid morsomme opstilling til fotografering kan de være kilde til megen irritation.

Selvom der altid er mange turister ved selve Angkor Wat-templet, så prøv at undgå at besøge det fra morgenstunden – japanerne og koreanerne suser som det første til hovedattraktionen.

Ved alle større templer står souvenirsælgere klar, og flere steder er det også muligt at købe lidt mad og drikkevarer. Medbring godt med vand og eventuelt en kasket for at beskytte mod den brændende sol. Og så kan det anbefales at læse om dette sted i forvejen – det giver lidt mere mening når man går rundt på området.

Overnatning

Siem Reap har masser af overnatningsmuligheder – find hotel på f.eks. hotels.com, der som regel har de billigste priser.