Cambodja er et fantastisk spændende rejseland, men stadig præget af tiden under Khmer Rouge. Her kan du få et kort overblik over årene før, under og efter det brutale styre.
Årene før Khmer Rouge
Hvad der lå forud for et af verdenshistoriens største folkedrab kan være svært at svare på. Selvfølgelig var det en gal mands værk, men det er uden tvivl også en væsentlig faktor, at Pol Pots maoistiske projekt fandt sted i perioden, hvor den kolde krig var på sit højeste, og i regionen rasede Vietnamkrigen, der i høj grad gik ud over Cambodja.
I årene før dannelsen af Khmer Rouge var generalen Lon Nol ved magten i Cambodja. Han havde overtaget ledelsen af landet efter et militærkup mod Kong Sihanouk, der var flygtet til Beijing.
Lon Nol blev støttet af amerikanerne, der så ham som et alternativ til et kommunistisk Cambodja. Kommunisterne ville naturligvis have ham fjernet, og med hjælp fra Kina og Nordvietnam dannede Pol Pot derfor Khmer Rouge, der havde som mål at tage magten i Cambodja og genindsætte Kong Sihanouk.
I starten af 1970’erne beordrede Lon Nol alle vietnamesere ud af Cambodja. De nordvietnamesiske tropper brugte nemlig nabolandet som base til angreb ind i Sydvietnam,og det ville Lon Nol have stoppet.
På nogenlunde samme tid invaderede amerikanske og sydvietnamesiske tropper Cambodja, hvilket fik de nordvietnamesiske kommunister i nord til at søge dybere ind i landet. Her allierede de sig med Khmer Rouge, og det varede ikke længe, før de fik nedkæmpet den cambodjanske hær. Khmer Rouge havde nu magten i halvdelen af landet.
Amerikanerne indledte et voldsomt bombardement mod det østlige Cambodja, der i bogstavligste forstand blev tæppebombet for at få ram på de kommunistisiske nordvietnamesere.
Amerikanerne mente at de gemte sig i junglen, men det var primært lokalbefolkningen, der blev ofre for den aggressive fremfærd, og man regner med, at op mod 250.000 civile mistede livet under disse angreb.
Der er ingen tvivl om, at angrebene udløste et had til amerikanerne, og mange cambodjanere meldte sig under fanerne hos Khmer Rouge for at kæmpe mod USA.
Massive kampe i landdistrikterne, kombineret med de amerikanske bombardementer, fik hundredetusinder til at flygte til den forholdsvis sikre hovedstad, Phnom Penh.
Khmer Rouge fik hurtigt kontrollen i landområderne, og i hovedstaden blev Lon Nol mere og mere upopulær pga. massiv korruption. Selvom han var støttet af USA og fik en del økonomisk hjælp, så lykkedes det ham ikke at nedkæmpe Khmer Rouge.
Årene under Khmer Rouge
Den 17. april 1975 fik Khmer Rouge kontrollen med Phnom Penh, og det skulle blive starten på et af de mest brutale regimer verden har set. Pol Pot havde maoistiske idéologier, og hans tanke var, at begynde helt forfra i Cambodja. Han kaldte 1975 for år 0 og beordrede alle ud af hovedstaden for at arbejde i de såkaldte kooperativer.
Der var reelt tale om arbejdslejre, hvor tortur var en del af hverdagen. Alle cambodjanere, også børn og gamle, blev tvunget til at arbejde 12-15 timer om dagen, og den daglige ration mad bestod typisk af en skål ris eller et par bananer.
Ca. 1,7 millioner mennesker døde af sult, sygdomme og massehenrettelser. Det var en tid med grusom frygt, man måtte ikke tale sammen, og ingen vidste hvem man kunne stole på.
Khmer Rouge startede også en klapjagt på alle lærde. Havde man bare den mindste form for uddannelse var det lig med øjeblikkelig henrettelse. Kunne man finde familiemedlemmerne til de uddannede blev også de slået ihjel.
Efterhånden som det blev kendt at Khmer Rouge primært gik efter de lærde, løj de fleste sig til at være simple arbejdere.
Gjorde man modstand eller stillede spørgsmål til Angkar, som Pol Pot kaldte sín organisation, blev man enten henrettet eller kom under forfærdelige forhør, hvor torturen blev ved indtil man erkendte sig skyldig.
Oftest blev cambodjanerne anklaget for at være i ledtog med CIA, en organisation som langt de fleste cambodjanere ikke anede hvad var. Enhver, der kom til torturcentrene var automatisk skyldige på forhånd, og de anklagede havde ingen mulighed for at forklare sig.
I torturcentret Toul Sleng (S21) i Phnom Penh, kan man se de metoder Khmer Rouge brugte for at fremtvinge en tilståelse. Ofre kunne f.eks blive lænket til en jernseng der så blev sat strøm til.
Brystvorter og negle blev taget af med en bidtang og langsom kvælning var også på programmet. Khmer Rouge tillod kun korte præcise svar på deres spørgsmål, tøvede man eller skreg man under torturen, var det lig med endnu mere tortur.
Så godt som alle, der var nået til et af Khmer Rouges torturcentre døde. I f.eks S21 overlevede kun syv ud af ca. 17.000 fanger. Døden var den eneste udvej fra de rædsler ofrene gennemgik, og for at spare på kuglerne, blev fangerne dræbt på de mest bestialske måder.
Man kunne f.eks få maven sprættet op eller halsen skåret over med et palmeblad. Børn blev kastet op i luften og “grebet” på bajonetterne. Var man heldig fik man knust baghovedet. På Killing Fields udenfor Phnom Penh tog man de små børn i benene og slyngede dem mod et træ, så de fik knust kraniet.
I disse år var Cambodia et fuldstændig lukket land. Khmer Rouge havde lukket grænserne, også for venligsindede kommunistiske allierede. Dog var der hver nat et fly til Beijing, der var fyldt med bl.a. ris som betaling for våben.
Vietnam bekriger Khmer Rouge
Khmer Rouges myrderier fortsatte og nåede nærmest groteske dimensioner. Alle modstandere blev henrettet, og de, der stod i vejen for det nye Cambodja blev ekspederet samme vej.
Desværre for Pol Pot kom Khmer Rouge til at gå over den vietnamesiske grænse og myrde løs i de små landsbyer. Det opfattede vietnameserne som en krigserklæring, og det varede ikke længe før en krig mellem Vietnam og Khmer Rouge begyndte.
Den stærke vietnamesiske hær var dog for stor en mundfuld for Khmer Rouge. Stykke for stykke blev Cambodja invaderet af vietnameserne, der i starten af 1979 befriede Phnom Penh, hvorefter Khmer Rouge flygtede vestpå ind i junglen.
Vietnameserne indsatte en ny regering ledet af adskillige højtstående Khmer Rouge medlemmer, deriblandt Hun Sen, der stadig er Cambodjas præsident. Vietnameserne dømte Pol Pot og hans højre hånd, Ieng Sary, til døden in absentia. De fire år med Pol Pot ved magten havde kostet ca. 1.7 millioner cambodianere livet.
Årene efter Khmer Rouge
Cambodja var nu et land i total kaos. Hundredetusinder flygtede til Vietnam og Thailand, hvor de boede under kummerlige forhold i de mange flygtningelejre. Andre hundredetusinder startede en eftersøgning på familie og venner.
På grund af den kolde krig var der ingen vestlige lande, der anderkendte Cambodjas nye regering, hadet til Vietnam var så stort, at man hellere så Pol Pot styre landet end vietnameserne.
Også spørgsmålet om, hvordan nødhjælp skulle komme ind i landet og hvem der skulle fordele den voldte det internationale samfund store problemer. Alt i mens der gik politik i sagen, stod knap 10 millioner cambodjanere i nød og elendighed.
I 1981 blev en samlingsregering med stærk vietnamesisk indflydelse dannet. Det er dog kun i byområderne regeringen har kontrollen, Khmer Rouge styrer store jungle- og landområder. Cambodja er stadig et lukket land, og det er kun få informationer, der er kommet ud om årene med Pol Pot.
For at få vietnameserne ud af landet hjælper englænderne Khmer Rouge med at føre guerillakrig, herunder hvordan man lægger landminer. Man kan roligt sige at Khmer Rouge har fået brug for deres nye viden.
Flere millioner landminer blev lagt ud i primært den nordlige og vestlige del af landet. Men også vietnameserne lagde miner, fra Thailandbugten og helt til Laos lagde de hvad der er verdens største minefelt, også kaldet K-5.
Amerikanerne var også med helt fremme, når det gjaldt støtte til Khmer Rouge. Den ikke-kommunistiske fløj af organisationen fik årligt 15 millioner dollars i støtte, og samtidig støttede USA Khmer Rouges forsøg på at få Cambodjas plads i FN.
I 1985 indledte Vietnam en krig mod de cambodjanske oprørsgrupper. Khmer Rouge flygtede op til den thailandske grænse, men undlader ikke at lægge miner ved veje og rismarker.
Også angreb på regeringskontrollerede byer, kidnapninger og brosprængninger hørte til dagens orden. Samtidig tvang Khmer Rouge kvinder og mænd fra flygtningelejrene til at transportere våben gennem stærkt minerede områder.
FN rykker ind, Vietnam rykker ud
I 1989 forlader Vietnameserne Cambodja med det resultat, at Khmer Rouge indleder nye angreb på regeringen. Nogenlunde samtidig bliver en fredsplan accepteret af både regeringen og de tre oprørsgrupper.
FN kommer til Cambodja for at gøre klar til det første frie valg i mange år. Næsten 90 % af cambodjanerne stemmer ved valget i 1993, der bliver vundet af Funcinpec som får 58 pladser i parlamentet. De tidligere kommunister, der nu går under navnet CPP, (Cambodian People Party), får 51 pladser.
CPP vil dog ikke uden videre slippe magten, og det ender i kaos, da landet pludselig har to premierministre, nemlig Funcipecs Norodom Ranariddh og den tidligere Khmer Rouge officer Hun Sen.
Også Khmer Rouge bliver tilbudt at medvirke i valget på lige vilkår med de øvrige politiske partier, og en del medlemmer af organisationen ser det som en udvej for at undgå at blive stillet for en domstol senere. Men Khmer Rouge boykotter valget, og begynder i stedet for at angribe landets få turister. I 1994 bliver adskillige udlændinge myrdet.
FN forlader hurtigt Cambodja, men de når lige at afvæbne militsgrupperne i landets mere øde egne. Det giver Khmer Rouge ny styrke, og de frygtede kooperativer bliver genindført de steder, hvor de har kontrollen.
Politisk kaos
Det store gennembrud for freden i Cambodja kommer i 1996 da Ieng Sary, brother no. 3 i Khmer Rouge, bliver anklaget for korruption af Pol Pot. Sary flygter og deler nærmest organisationen. Khmer Rouge er svækkede, og regeringen ser nu en mulighed for at nedkæmpe gruppen.
Året efter er der igen politisk tumult i Cambodja. Landets nye oppositionsparti, Sam Rainsy-partiet, der demonstrerede foran nationalforsamlingen, blev ramt af en håndgranat, der nær havde kostet Sam Rainsy selv livet. Han flygter i eksil og anklager CPP for at stå bag.
Khmer Rouge holder stadig stand, men Pol Pots magtsyge tager overhånd, da han dømmer den tidligere forsvarsminister Sun Sen og hele hans familie til døden.
Det giver intern uro, og General Ta Mok tager kontrollen i organisationen og vil have Pol Pot dømt i en retssag. På det tidspunkt er der masser af rygter i Phnom Penh om Pol Pots skæbne, og de fleste kan næsten ikke tro på, at han kommer for en dommer.
Funcinpec og CPP kæmper stadig om magten i landet, og begge partier bejler til Khmer Rouge og deres tilhængere, der bor i junglen. Første premierminister Ranariddh satser stort på at få Cambodja med i ASEAN, den asiatiske sammenslutning, men hans engagement internationalt giver Hun Sen tid til at tage magten ved et militærkup.
I juli 1997 kæmper tilhængere af CPP i Phnom Penhs gader mod medlemmer af Funcinpec. Adskillige blev dræbt, men CPP vandt slaget, og resterne af Funcinpec slog sig sammen med Khmer Rouge i deres base ved Pailin på grænsen til Thailand. CPP svarede igen med henrettelser af højtstående medlemmer af Funcinpec.
I starten af 1998 indleder CPP en krig mod Khmer Rouges nordlige baser. I april dør Pol Pot i hans lejr i junglen. Han blev kremeret kort efter, og der blev aldrig foretaget en obduktion af hans lig, hvilket førte til adskillige rygter om hans død. I Phnom Penh diskuteres det stadig ivrigt, hvordan han døde.
Den cambodjanske hær fik kontrollen med de tidligere Khmer Rouge baser i nord, og de tre ledere i organisationen, Ta Mok, Khieu Samphan og Nuon Chea flygtede længere ind i junglen.
1998 var også året for landets andet valg, men mange var pessimistiske i forsøget på at opnå demokrati. De to oppositionspartier Funcinpec og Sam Rainsy dannede en koalition, men folket valgte CPP. De havde dog ikke stemmer nok til at regere alene, men det så de stort på. Oppositionen protesterede og råbte på demokrati i talrige demonstrationer.
I slutningen af 1998 overgiver to af Khmer Rouges ledere sig. Det gælder Nuon Chea og Khieu Samphan, og man begynder nu seriøst at snakke om en retssag mod de øverste ledere i Khmer Rouge. CPP var dog ikke sådan uden videre med på idéen, da en del medlemmer af partiet og af regeringen var gamle medlemmer af Khmer Rouge.
Cambodja I dag
Hun Sen er i dag accepteret som leder af Cambodja af både EU og USA, og på trods af hans fortid står han lige nu som den, der kan sikre at Khmer Rouge ikke overtager magten igen.
Khmer Rouge medlemmerne fik frit lejde og ville ikke blive retsforfulgt. Således levede brother no. 3, Ieng Sary, i mange år en tilværelse i grænsebyen Pailin, beskyttet af hans immunitet. Det seneste år har den specielle Cambodja-domstol dog anholdt de tidligere ledere af Khmer Rouge.
Og hvor står landet så idag? det store parti CPP, Cambodian Peolple Party, sidder relativt sikkert på magten godt hjulpet på vej af korruption og spredte attentater på politiske modstandere.
Landets anden største parti, Funcinpec, fungerer primært som støtteparti, og eneste større oppositionsparti er Sam Rainsy-partiet, hvis medlemmer lever en usikker tilværelse.
CPP har kontrol med aviser og TV, og selv i dag tør mange cambodjanere ikke udtale sig om landets tilstand af frygt for at blive forfulgt.
Store dele af befolkningen er stadig dybt traumatiserede, og på mange områder virker Cambodja anarkistisk med udbredt korruption. Bestikkelse er en del af hverdagen for tusinder, penge er magt, og der er afgrundsdyb forskel på rig og fattig.
Mere information om Cambodja:
Loung Ung – De dræbte min far (First they killede my father) – Denne bog er fremragende og bør læses af enhver der påtænker en rejse til Cambodja.
www.folkedrab.dk er en fin side med god info om tiden før, under og efter Khmer Rouge
Filmen Killing Fields er også rigtig god. En autentisk beretning.
www.yale.edu/cgp/ – The Cambodian Genocide Program
www.his2rie.dk – God dansk side med omfattende materiale om Khmer Rouge
Forfatteren Carsten Jensen har et glimrende afsnit om Cambodja i bogen “Jeg har set verden begynde”
