Hjem Afrika Egyptens historie

Egyptens historie

0

Egypten er et utrolig spændende rejseland. Kun få steder finder man så mange imponerende bygningsværker og så interessant en historie. Det kan være svært at finde rundt i alle dynastierne, faraoerne og begivenhederne, og af samme grund har jeg lavet et hurtigt overblik over Egyptens tidlige historie. God viden, hvis man skal en tur til det kulturrige land.

Er du oprigtig interesseret i emnet eller er nedenstående ikke fyldestgørende nok, så findes der adskillige omfattende bøger om Egyptens historie, som er værd at læse.

006
Khefren-pyramiden ved Giza

Vi kommer ind i den egyptiske historie ca. år 4000 f.kr. Dengang bestod landet af små bysamfund, der hver havde en høvding. Handel med de omkringliggende lande begyndte, og metaller og stene var vigtige statussymboler mellem bysamfundene, der indbyrdes udkæmpede mange krige. I Øvre-egypten (det sydlige Egypten), blev Nekha en slags hovedstad, og i Nedre-egypten hed den tilsvarende by Buto. Øvre-egypten erobrede hele landet, og det blev starten på faraonernes tid.

Den første farao

Vi er nu omkring år 3000 f.kr. Menes blev den første farao, hovedstaden hedder Memphis, og man begynder at bruge hieroglyffer som skrift. Omkring år 2650 f.kr. indledes en god periode for Egypten. Landet bliver inddelt i provinser, og faraoen er den absolutte hersker. Det var i denne periode, at man for alvor begyndte at bygge i sten. Djoser lod således de berømte trappestenspyramider i Sakkara opføre. Snafru byggede to pyramider i Dahshur og indledte erobringen af Nubien (nuværende Sudan) og Libyen. Hans efterfølgere Keops, Khefren og Mykerinos byggede de verdensberømte pyramider på Giza-plateauet ved Kairo. Den gode periode afsluttes med faraoen Pepi 2. da han efter 94 år ved magten dør.

De følgende år, omkring år 2100 f.kr., herskede der sult og kaos i Egypten. Den ene konge afløste den anden, men på intet tidspunkt havde de kontrol over hele landet. En familie fra Nedre-egypten og en familie fra Theben i Øvre-egypten kom i krig om magten, der faldt ud til Thebens fordel, og det betød at landet atter blev samlet.

Storhed og fald

Omkring år 2000 f.kr. blomstrede landet igen med først Theben og senere Memphis som hovedstad.

Faraoen Amenemhet 1. overtog magten og erobrede store dele af Nubien sammen med sønnen Sesostris, der senere kom til magten, da Amenemhet blev dræbt ved et statskup. I denne periode står faraoen Sesostris 3. som en stor konge, der bl.a. erobrede endnu mere af Nubien og førte krig i Palæstina. Efterfølgeren, Amenemhet 2., byggede et par pyramider ved Fajum-oasen. Hans afløser blev den første kvindelige hersker, Nofrusebeh.

Omkring år 1810 f.kr. kom en ny nedgangsperiode med skiftende konger, som efterhånden havde mindre og mindre magt. I ca. år 1600 f.kr. overtog hyksos-folket magten, og det blev en turbolent periode, der sluttede, da Theben angreb og fordrev de fremmede. Theben blev således igen hovedstad og nye templer blev opført. Det var også i denne periode man grundlagde Kongernes Dal, hvor man begravede de døde faraoer.

Det var faraoen Ahmose, der bekæmpede Hyksos-folket, og han efterlod et stærkt forenet rige til sin søn Amenophis 1. Hans efterfølger Thutmosis 1. var en stor kriger, der erobrede mere land til riget.

Til gengæld blev Thutmosis 2. først rigtig kendt efter sin død. Han efterlod nemlig dronning Hatshepsut, der overtog magten efter mandens død. I 15 år lykkedes det hende at skjule for befolkningen at hun var kvinde. Hatshepsut lod som bekendt det vanvittigt smukke dødetempel opføre på Thebens vestbred. Frem til år 1350 f.kr. var der kun fremgang for Egypten, skiftende konger var ved magten, og nye erobringer og bygningsværker blev fuldført.

002
Hieroglyffer i Karnak-templet i Luxor

Amon og Tuthankamon

Amon var egentlig en lokal gud i Theben, men senere da byen fik megen magt, sammensmeltede Amon med Ra og blev således den vigtigste gud i Egypten. Templer og paladser blev bygget til ære for Amon-Ra, og offergaver blev bragt efter veludførte felttog. Amenophis 3. søn var imidlertid meget optaget af solen og betragtede derfor Aton som den eneste gud.

Da han blev farao lukkede han groft sagt hele Theben og flyttede hovedstaden til el-Armana, der ligger omtrent midt mellem det nuværende Kairo og Luxor. Den nye by blev bygget op fra bunden med templer og paladser, og her dyrkede Akhenaton solguden. Tilbedelsen af solen endte brat da Akhenaton døde. Efterfølgeren blev hans søn, den berømte Tutankamon. Han kom faktisk til magten i en alder af syv år, men døde allerede som 19 årig. Det er således ikke hans bedrifter der gør Tutankamon så berømt, men udelukkende det faktum, at hans grav som den eneste blev funder næsten uberørt i Kongernes Dal.

Seti og Ramses-æraen

I tiden herefter steg Theben i agtelse, og der blev bygget som aldrig før. Både af Seti 1. og af hans søn og efterfølger, den berømte Ramses 2., der også sejrede i slaget ved Kadesh mod Hittiterne.

Den følgende tid, vi er nu omkring år 1200 f.kr., bød på op- og nedture, men helt galt gik det, da Ramses 3. døde. Landet havde i denne periode mange skiftende konger, og Egypten måtte bl.a. afstå Nubien og Palæstina. Kongens magt blev svagere, mens præsterne i Theben fik mere og mere indflydelse og stod som Egyptens egentlige herskere. Sådan fortsatte det i et par hundrede år med skiftende faraoner i Nedre-egypten og de magtfulde præster fra Theben i Øvre-egypten.

008
Statue af Ramses 2. i Karnak-templet

Borgerkrig og angreb udefra

Under Takelot 2. udbrød der borgerkrig i landet, hvor forskellige alliancer kæmpede om magten. I år ca. 800 f.kr. ankom den nubiske konge Kashta, og han blev anderkendt som konge i Øvre-egypten. Nubiernes magt blev større, og de forsøgte at drage nordpå for at erobre mere af Egypten, hvor stort set hver landsdel havde sin egen hersker.

I år 671 f.kr. angreb Assyrien Egypten, og de skiftende alliancer i konflikten gjorde en ende på Nubiens indflydelse. I år 564 f.kr. udfordrer og besejrer Psammetik 1. Assyrien. Den nye farao blev betragtet som en stor konge i Nedre-egypten. Han var en blændende taktiker og købmand, men da hans efterfølger Psammetik 2. gik i krig blev det også slutningen på faraoernes tid.

I 525 f.kr. invaderede perserne Egypten, og de holdt fast i magten i 193 år regeret af skiftende konger. Tiden herefter blev præget af bl.a. romerne og Alexander den store, men det er en helt anden historie…