Det lille fly suser ud af landingsbanen. Larmen fra motorerne er øredøvende, og jeg kigger rundt på de øvrige passagerer for at se om jeg er den eneste, der er bekymret. Et øjeblik efter letter vi, og den lille ø jeg netop har forladt bliver mindre og mindre.
Jeg er på vej fra Sal til Santiago, to af i alt ni Kap Verde-øer, der i disse år oplever en stigende vækst i turismen. Fra driverlivet på Sals dejlige strande ser jeg frem til endelig at stifte bekendtskab med ørigets kultur og historie.
Praia – den lille hovedstad
“Vi kører på den gamle landingsbane”, siger vores chauffør. Jo, vejen er ganske rigtigt snorlige og forude kan vi se Praia, der er Kap Verdes hovedstad.
Byen deler i høj grad historie med det øvrige Santiago. Det var her de to portugisiske eventyrer, António de Noli og Diego Gomes, gik i land i 1462. De bosatte sig på vestkysten, hvor de opførte Ribera Grande, der i over 300 år var hovedstad.
I 1770, efter flere piratangreb på Ribeira Grande, fik Praia status af hovedstad, da byen var nemmere at beskytte. Inden da bestod Praia faktisk blot af en samling skure og småhuse, men byen voksede hurtigt og er i dag en af verdens mindste hovedstæder.
Jeg elsker markeder, der er et godt sted at følge med i de lokales dagligdag. Hovedmarkedet i Praia er ikke det største jeg har set, men her er alt det liv som Sal er blottet for.
En myretue af mennesker køber og sælger madvarer. I langt de fleste boder ligger alverdens frugt og grønt i alle mulige farver til salg, men enkelte har også kød, som de forgæves prøver at holde fluerne væk fra. Det mest interessante område i Praia er det såkaldte “plateau” – den gamle bydel med brostensbelagte gader og huse i kolonistil.
Barsk historie i Cidade Velha
Udsigten er fantastisk. Det gamle fort Real do Sao Felipe troner højt oppe over Cidade Velha og vidner om en svunden tid. Det er ret velholdt med næsten intakte ydermure.
Indenfor er der bevaret en del kanoner og den gamle vandcisterne. Når man står og kigger ud over den frodige dal og byen, så er det svært at forestille sig, at Cidade Velha i et par hundrede år var centrum for slavehandlen.
Dengang hed byen Ribera Grande, og det var her portugiserne bosatte sig i 1462. Her kunne man opføre en havn beskyttet mod pirater, men tilflytterne havde ikke tænkt over angreb fra landsiden. I 1585 gik Francis Drake og hans mænd i land ved det nuværende Praia og indtog Ribera Grande uden kamp.
Regeringen i Lissabon pressede på for at få indbyggerne flyttet til Praia, hvor man bedre kunne forsvare sig. Det ville indbyggerne ikke høre tale om – de opførte i stedet for fortet Real do Sao Felipe. I 1712 gik det dog galt igen – denne gang var det franskmændene, der fra landsiden indtog byen og plyndrede den.
Det var bl.a. den episode, der fik regeringen i Lissabon til at smække pengekassen i. I stedet for begyndte portugiserne at beskytte kysten ved Praia, hvor nye huse skød op i rekordfart.
Ribera Grandes endeligt som hovedstad kom i 1754, da den nye biskop over øerne valgte at bosætte sig i Praia og ikke i Ribera Grande, der sidenhen har heddet Cidade Velha.
De første mange år under portugisisk herredømme var Santiago et yderst vigtigt provianteringssted for forbipasserende skibe. Her tjente man gode penge på bl.a. frisk vand, majs og gedekød. Da slaveriet for alvor startede, så portugiserne hurtigt, at øerne lå perfekt for slavehandel primært til det store sydamerikanske marked.
Slaver blev hentet fra Vestafrika og solgt videre på markedet på Santiago til en høj pris. Slavehandlerne gav gerne lidt ekstra, da det var yderst farefuldt selv at hente slaver i Afrika. I bedste fald var skibene forsinkede, men ofte blev man mødt af krigeriske stammer og fremmede sygdomme.
Slaverne fra Santiago havde også den fordel, at de havde overlevet turen fra Afrika til Kap Verde. De, der eventuelt var syge, ville allerede være døde ved ankomst.
Desuden var slaverne gjort katolske. Præsterne mente nemlig, at en katolsk slave var heldigere end en fri afrikaner, da han nu havde muligheden for at komme i himlen.
“Det var der slaverne blev henrettet”, fortæller vores guide, mens han peger på den såkaldte pelhourinho, en pæl, der stadig står midt på torvet i Cidade Velha. Jo, der skete uhyrlige ting i byen dengang.
Cidade Velha er i dag ét stort museum. Også inde i dalen ligger gamle monumenter, og arkæologer har gjort store fund i området. Vi går det lille stykke op til kirken Nossa Sehora dos Rosário, der er fra 1500-tallet. I gulvet kan man se en række gravsten – nogle af dem er flere hundrede år gamle.
Santiagos smukke natur
Det lille bjerg rejser sig i det fjerne. Foran ligger grønklædte skråninger og dybe frodige dale. Santiago er bjergrig, og øen modtager en del regn. Det giver et smukt og varieret landskab, der er pragtfuldt at køre rundt i. En stor del af Santiago er plantet til med majs, men der er også afgrøder med bønner og kål og terrasser med jordnødder.
I det botaniske forsøgscenter ved Sao Jorge dos Orgaos ser vi, hvordan man laver forsøg med mange af Kap Verdes endemiske arter. Centret er stort, og her er en dejlig stilhed. Og dog, en højt skrig skærer gennem luften, da en Kingfisher flyver lavt hen over os, og det er bare en af mange spændende fugle vi ser i dette område.
Mange af Santiagos veje er brostensbelagte, og man skulle mene, at det måske ikke er det mest hensigtsmæssige.
Men i årenes løb har Kap Verde været gennem flere hungersperioder, hvor regeringen gav indbyggerne mad, hvis de til gengæld byggede nye veje. Det eneste materiale man havde var brosten, og jeg skal love for, at vi får rystet kroppen godt igennem på vores tur rundt på øen.
Santiagos landsbyer er charmerende, og ofte står børn i vejkanten for at vinke til de forbipasserende. Her er fattigt, men folk virker glade og ubekymrede.
Et øjeblik troede jeg ikke mine egne øjne. Et kinesisk tempel? Jo, den er god nok. Ved byen Santa Cruz er der lavet en kunstig sø, som kineserne har finansieret og bygget. Arbejderne har på bedste kinesiske vis opført et tempel, der i dag våger over søen.
Poliao-dammen som den officielt hedder, et er synligt bevis på Kinas stigende interesse i det afrikanske land. På Kap Verde startede de kinesiske investeringer for alvor i 1990’erne, her er dog ikke de store naturressourcer, så mon ikke det er landets gode placering langt ude i Atlanterhavet, der har gjort kineserne interesserede i øriget.
Der er det igen. Det lille fly, der skal bringe mig tilbage til Sal. Denne gang er jeg ikke så bekymret. Turen gik jo fint, og de to piloter så ud som om de havde styr på det. Med ro i sindet og masser af oplevelser i bagagen, forlader jeg Santiago, der har været et dejligt bekendtskab. Om 45 minutter er jeg tilbage på Sal, hvor sandstrandene venter.
Har du fået lyst til selv at besøge Santiago, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg på Santiago
Transport
Santiago har fået en ny international lufthavn. Den er ikke særlig stor, men i forhold til den gamle er den supermoderne. TACV flyver til samtlige øer med lufthavn – der er afgang til Sal, São Vicente og Fogo dagligt, mens der flyves til Maio, Boavista og São Nicolau et par gange om ugen.
Bor du på Sal og vil på udflugt til Santiago, så forhør dig på et af tourbureauerne om de kan arrangere turen for dig. Book eventuelt selv flybilletter hos TACV.
Man kan tage en deletaxi (aluguer) fra Praia til næsten alle øens byer – de fleste kører dog mellem Praia og Tarrafal på nordkysten. Almindelige taxier findes også, en tur indenfor byzonen koster ca. 200 pesos. Det er omtrent dobbelt så dyrt om aftenen.
Overnatning
Stort set al overnatning på Santiago foregår i Praia eller i byen Tarrafal på nordkysten, hvor turismen i disse år blomstrer. Uanset hvor du vælger at bo, så er udvalget meget begrænset. Find hotel på f.eks. hotels.com.
Vejret på Santiago
Generelt varmt vejr året rundt. I vintermånederne kan der dog være køligere perioder, men temperaturen kommer sjældent under 20 °C. Om sommeren ligger temperaturen på 28-30 °C.
Santiago er ret bjergrig, i højderne må man forvente lidt lavere temperaturer, og ofte flere skyer, der kan give lidt regn. Besøger man øerne om vinteren er det tilrådeligt med en lun trøje til aftenerne.
Billeder fra Santiago
Ikke dårligt