”Der kommer færgen”, siger vores chauffør, mens vi står og spejder ud over en flod i midten af ingenting. Jeg smiler til ham og er sikker på at han joker, da en interimistisk pram sat sammen af tre mindre både kommer sejlende. Han joker ikke, og jeg gruer for de næste tre floder.
Fra Phnom Penh til Sihanoukville
Vi kigger på hinanden og smiler indforstået. Maden i de blå lunchbokse vi har fået på hotellet i Phnom Penh er elendig og synes at have overskredet sidste salgsdato for længst.
Vi sidder på en lille primitiv restaurant i byen Kompong Speu, der ligger som en flække på hovedvejen mellem Phnom Penh og kysten. Når lastbilerne kommer susende gennem byen hvirvler sandet op, og selv vores mad er gul af støv. Det bliver ikke til meget frokost i dag.
”Må vi give resterne til hunden”, spørger vi en ældre mand, der sidder udenfor restauranten. ”Nej, men I må give det til børnene”, svarer han og nikker hen mod en håndfuld børn, der står og kigger misundeligt på vores mad.
Hvor tankeløst af os. Her i Cambodja smider man ikke mad ud, alt kan bruges, og det er med en klump i halsen, tårer i øjnene og et håb om en bedre verden, at vi ser børnene spise den mad vi for få minutter siden bandede langt væk.
Kompong Speu er sådan en by, der bare skal overstås. Vi er her kun i kort tid, og jo tættere på kysten vi kommer, jo mere interessant bliver landskabet.
Vi kører forbi udtørrede rismarker, hvor vandbøfler og bønder arbejder side om side. Nå ja, vandbøflerne arbejder ikke meget lige nu. Dovent står de langs vejen og kigger på de forbikørende biler, og måske lader de op til den næste høst.
Til gengæld er der mere aktivitet blandt bønderne, der er ved at sætte fisk ud på rismarkerne, som på den måde bliver gødet. Vi stopper op for at følge deres arbejde, og de smilende bønder viser os, hvor vi må gå, for det er nemlig langt fra alle steder i Cambodja, der er ryddet for landminer.
Sihanoukville – det vilde vesten
Solen er på vej ned i horisonten. Foran os ligger Thailandbugten, der er badet i varme farver fra den ildrøde kugle, som hurtigt forsvinder.
Vi er nået sent frem til Sihanoukville, og lige nu sidder vi på Sokha Beach foran det store resort, der skal være vores hjem de næste dage. Hotellet har en pragtfuld restaurant helt ude i vandkanten, hvor vi spiser frisk fisk og drikker kolde Angkorøl. En god måde at slutte dagen på.
Sihanoukville er Cambodjas største badeby, men tåler dog ingen sammenligning med feriestederne i nabolandet Thailand. Selvom Sihanoukville har udviklet sig kraftigt de sidste 10 år, så er alt stadig lidt mere nede på jorden, og der er kun få bedre resorts.
Allerede i 1960’erne kom de første turister til byen godt hjulpet på vej af den nyanlagte havn og den amerikansk finansierede hovedvej til Phnom Penh.
Også backpackerne fik øjnene op for Sihanoukville. De slog sig ned i den nordlige del af byen ved Weather Hill Station og Victory Beach, hvor adskillige små guesthouses tilbyder billig overnatning. Faktisk er selve bydelen bare en lille hovedgade, der minder om en kulisse i en cowboyfilm.
Det er lidt af et fristed for hippier, hustlere og andre sjove mennesker, der på forunderlig vis finder sammen her. Af og til ligger hashtågerne som en dyne over gaden, hvor ældre udenlandske mænd hygger sig med unge cambodjanske piger.
I dag er store dele af Sihanoukville præget af kinesere, der ser byen som lidt af et fristed. Kina har investeret heftigt i området og det har efterhånden skubbet andre turister ud. Som Sihanoukville ser ud nu går de ikke glip af noget – det, der kunne være en dejlig badeby ud til Thailandbugten er i dag beskidt og larmende.
I den sydlige del af Sihanoukville er strandene bedre, men mange steder flyder det med skrald. Det er her byens nyere turistområde ligger, og det er her vi går fra Serendepity Beach til den populære Occheuteal Beach.
Det er denne strands nordlige del, der er det nye trendy område i Sihanoukville. Selv en del backpackere ser ud til at være flyttet med, og det er helt forståeligt, hvis de får det samme tilbud som os: ”spis og drik her og du kan bo gratis i vores hus”, råber folk efter os.
Kedeligt er der ikke i Sihanoukville. Det er ikke her man finder diskoteker og klubber, men de lokale og backpackerne forstår at stable en fest på benene. Som regel er det noget med en masse mennesker og en spand med vodka og Red Bull. Der er en løssluppen atmosfære, og det er som om, at alt er tilladt, bare du kan betale dig fra det.
Der er skam lokalliv i Sihanoukville. Byens marked, Psar Leu, er et herligt sted med primært lokale varer. Markedet er delt op i afdelinger, der sælger bla. frugt, smykker, tøj, radioer og fisk. Og så er der kødafdelingen, hvor vi ser adskillige rotter suse rundt.
Fra Sihanoukville til Koh Kong
”Her, værsgo”, siger den smilende dame og kigger forventningsfuldt på os, da vi åbner vores frokost. Vi har forladt Sihanoukville og ad veje, der kun bliver dårligere, har vi sat kursen mod nord til Koh Kong.
Vi skal gennem jungle, små landsbyer og over fire floder, før vi er fremme. Det er da vi venter på færgen ved en af floderne, at vi sætter tænderne i den lokale specialitet, der består af kokos, banan og ris.
Landskabet er smukt. Her er frodig skov, plantager, floder og alt synes uberørt. Vi møder kun få mennesker på vores vej, og vi føler os virkelig langt væk hjemmefra. Det er vi også, og livet på landet i Cambodja er så fjernt fra vores eget.
Vi ser folk, der presser saft af sukkerrør, klaser af bananer, som hænger dekorativt ned fra tagene i de små skure, og børn, der kommer os i møde når vi stopper op.
Færgerne over de fire floder er en oplevelse i sig selv. Selvom ingen af dem nogensinde ville få tilladelse til at sejle i Danmark, så er der dog en af færgerne, der for altid vil stå i vores erindring; tre longtailbåde, der er sat sammen af snor og bambus.
Vi kommer tørskoede over alle floder, og er en oplevelse rigere. Vi kører gennem Kardemommebjergene, et stort jungleområde, hvor Khmer Rouge i årevis holdt sig skjult efter de var blevet fordrevet fra Phnom Penh.
Koh Kong – grænsen til Thailand
Husene ser faldefærdige ud. Børn uden tøj på suser rundt mellem affald og vasketøj, mens fiskerne er ved at lande deres fangst. Det tager os syv timer at nå frem til Koh Kong, og lige nu er vi på besøg i en muslimsk fiskerlandsby, der ser yderst fattig ud.
Byen er beboet af Champafolket, der for mange hundrede år siden blev fordrevet fra Vietnam for derefter at slå sig ned i det vestlige Cambodja.
Koh Kong ligger kun otte kilometer fra den thailandske grænse. Byen er forholdsvis lille og der er ikke meget liv. Den fine strand tiltrækker en del lokale, men det er kasinoet, der sætter Koh Kong på landkortet.
Hver aften strømmer thai’erne til Cambodja for at spille på kasinoet, der ligger få hundrede meter fra grænsebommen. Det er også her vores hotel ligger. Det er tomt, og der synes kun at være os. Måske prøver alle andre lykken på kasinoet?
Båden sejler i god fart op ad Poifloden. Til begge sider er der frodig jungle, og igen undrer vi os over, at her kun er få turister. Faktisk ser vi kun en anden båd, der ligesom os er på vej ind til Tatai- og Poivandfaldene. Her er uendelig smukt og øde. Kæmpetræer sørger for at solen aldrig når ned i skovbunden, hvor bregner og slyngplanter har perfekte forhold.
Forude bliver landskabet mere kuperet, og junglen ligger som et grønt tæppe over bjergene. Efter en times sejlads gør vi stop ved Poivandfaldet, der ser en anelse sølle ud i tørtiden. Til gengæld nyder vi stilheden, og det belønner sig. Et par hundrede meter væk kommer en binturong, en såkaldt bjørnekat, gående. Det er sådan en oplevelse, der gør hele turen værd.
Det er op ad formiddagen, og det, der blot skulle være de sidste indkøb inden vi går over grænsen til Thailand, bliver til et herligt møde med børn fra en af Koh Kongs skoler. Det er lidt af en tilfældighed, at vi pludselig finder os selv i et klasseværelse blandt skønne børn, der har svært ved at styre begejstringen over at få uventet besøg.
Vi følger med i undervisningen og har konstant børn siddende på skødet. Nogle af dem følger os over i templet, der ligger på samme grund. En enlig munk kommer forbi, mens vi nærstuderer de farverige afbildninger af Buddhas liv.
Tiden løber fra os. Sådan er det jo i godt selskab. Vi er så opslugte af børnene og deres imødekommenhed, at vi først er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen. Vi hanker op i bagagen og går det tre hundrede meter til den thailandske grænse.
Vi har misset vores bus, men mon ikke der kommer en anden på et tidspunkt? Hvis ikke, så tager vi gerne tilbage til Cambodja. Tilbage til et land, der ikke kan undgå at gøre indtryk.
Praktisk information til din rejse til Cambodja
Transport
Sihanoukville
Rundt i byen er det mest almindeligt med tuk-tuk eller knallerttaxi – regn med ca. 2-4 dollars for en tur i byområdet. Phnom Penh Public Transport har busforbindelse til Phnom Penh, busstationen ligger på Ph Ekareach, lige ved centrum. Prisen er ca. 15.000 riel og turen tager ca. fire timer.
Koh Kong
Rundt i byen og til strandene er knallerttaxi faktisk den eneste mulighed, men selve Koh Kong By er ret lille og man kan nemt gå til det meste. Busser til Sihanoukville og Phnom Penh afgår dagligt og koster ca. 15 dollars. Fra molen ud for Ph 6 i Koh Kong by kan man tage båden til Sihanoukville
Overnatning
Sihanoukville
Som nævnt var Weather Hill Station det tidligere centrum for guesthouses i Sihanoukville, men efterhånden som turismen er rykket mod syd til de nyere strande ved Occheuteal Beach, er bedre steder dukket op.
Standarden er med få undtagelser stadig lav, og det er ikke altid at pris følger kvalitet. Mange steder kan man bo gratis mod at man spiser det pågældende sted.
Koh Kong
Byen har kun ca. 10 hoteller og guesthouses.
Mad
Sihanoukville
Sihanoukville er efterhånden godt dækket ind mht. restauranter. Man kan både spise indisk, thai og cambodjansk, ligesom der findes flere fiskerestauranter. Vil man have europæisk mad kan man prøve at opsøge byens bedre hoteller.
Koh Kong
Koh Kong er slet ikke gearet til turister, så man må nøjes med de lokale spisesteder, der stort set alle er ret beskedne. Man kan også prøve at finde noget at spise på nogle af byens få hoteller.
Aktiviteter
Koh Kong
Med båd op ad floden kan du besøge den uberørte jungle. Pas på med på egen hånd at vandre ud i junglen – så sent som i 1998 overgav de sidste Khmer Rouge soldater sig i dette område, der kan være mineret!
Ved floden ud for Ph 8 kan man hyre en båd, husk at prutte om prisen. Parken Safari World ligger et par km fra grænsen til Thailand, ca. 7 km fra Koh Kong By.
Øvrigt
Begge byer har banker, flest i Sihanoukville. Se også Udenrigsministeriets rejsevejledning til Cambodja og læs mere om indrejse i Cambodja her. Husk også at downloade ministeriets app rejseklar, hvor du kan tilmelde dig Danskerlisten.
