Karen Blixen Museum ligger på det gamle landsted Rungstedlund. Her blev den berømte forfatter født i 1885 og hun døde samme sted 77 år senere.
I den mellemliggende periode levede Blixen et turbulent, bemærkelsesværdigt og næsten ufatteligt liv, hvor de mange år i Afrika nok er det, hun er mest kendt for. Det og meget mere kan du selvfølgelig lære mere om på museet.
Lidt om Karen Blixen
Et besøg på Rungstedlund har længe været på min bucket list. Mennesket Karen Blixen og erindringsværket Den afrikanske farm er grund nok til at blive klogere på forfatteren, men da jeg for en del år siden havde den store oplevelse at være på safari i Tsavo Nationalpark i Kenya blev interessen for Blixen bestemt ikke mindre.
Det var især i Tsavo datidens storvildjægere huserede. Bl.a. Denys Finch-Hatton, der blev Blixens store kærlighed. Han omkom ved et flystyrt i netop Tsavo Nationalpark, som i dag langt fra er førstevalg til en safari i Kenya, men til gengæld gemmer på myter og historier fra dengang det enorme område var en del af Britisk Østafrika.
Selv i dag lever ånden fra Blixen og Finch-Hatton i og omkring Tsavo, hvor flere camps og områder er opkaldt efter de to berømtheder. Finch-Hattons død var endnu et slag for Blixen, der synes at samle på sorger og ulykker. Der må selvfølgelig have været lykkelige øjeblikke i Karen Blixens liv, men uheldene synes at have væltet ned over hende.
Allerede som barn blev hun ramt af sorg. Blixen var kun 10 år gammel, da hendes elskede far begik selvmord. Som 24-årig var hun ulykkeligt forelsket i grandfætteren Hans von Blixen-Finecke, men fandt erstatning i dennes broder Bror von Blixen.
De blev gift i 1914 dagen efter parret gik i land i Britisk Østafrika for første gang. Bror var baron, og Karen Blixen fik dermed titlen baronesse. Det er som om, at forholdet mellem de to var dømt til at mislykkes. Bror var Blixen utro, og han smittede hende med syfilis, som dengang blev behandlet med bl.a. kviksølvtabletter. Både sygdom og behandling forfulgte hende resten af livet.
Parret kom til Afrika for at etablere et mejeri, men de endte med at eje en kaffeplantage. Pengene til projektet blev stillet til rådighed af Karen Blixens velhavende familie, der til gengæld forventede afkast af investeringen. De kunne dog hurtigt konstatere, at plantagen blev dårligt drevet og gav især Bror skylden.
Han var i perioder væk fra farmen, og driften blev mere og mere overtaget af Karen Blixen, som pga. sit dårlige helbred flere gange måtte rejse hjem til Danmark for at lade sig indlægge på Rigshospitalet.
Bror og Karen levede efterhånden adskilt. De blev separeret i 1921 og skilt fire år senere. Allerede i 1918 havde Blixen mødt Denys Finch-Hatton, som i begyndelsen var en god ven, men forholdet udviklede sig til en kærlighedsaffære, der sluttede brat den skæbnesvangre dag i 1931, hvor storvildtjægeren styrtede ned med sit fly.
Dårlig økonomi, en fejlslagen høst og Finch-Hattons død var alle medvirkende årsager til, at Karen Blixen rejste hjem til Danmark for aldrig mere at vende tilbage til Afrika. Det blev også indledningen til et nyt kapitel i hendes liv – efter hjemkomsten foldede Blixen sig ud som forfatter.
Hun var en eminent fortæller og havde allerede inden opholdet i Afrika udgivet to bøger under pseudonym. Opmuntret af broderen Thomas fortsætter hun skriveriet, men forlagene afviser hende gang på gang, da hun prøver at få den engelsksprogede bog Seven Gothic Tales (Syv fantastiske fortællinger) udgivet.
Via en veninde til Blixens moster lykkedes det at få et engelsk forlag til at udgive bogen i 1934. Igen under psudonym – denne gang bruger hun navnet Isak Dinesen. Efternavnet er egentlig Blixens fødenavn. Seven Gothic Tales bliver en kæmpe succes og får fantastiske anmeldelser.
Under opholdet i Afrika skriver Karen Blixen sine erindringer, og det bliver til bogen Den afrikanske farm, der udkommer i 1937. Igen får hun strålende anmeldelser og masser af roser og priser. Blixen er nu en etableret forfatter og regnes for en af de mest betydningsfulde i verden.
2. verdenskrig og flere indlæggelser på Rigshospitalet satte kun delvist en stopper for Karen Blixens produktivitet. Hun udgav Winters Tales i 1942, der blev trykt i hele 280.000 eksemplarer og var endnu en kæmpesucces for forfatteren.
Som årene gik blev Karen Blixens helbred kun dårligere. I 1946 gennemgik hun en større operation, og i 1955 fik hun fjernet en tredjedel af mavesækken, der efterfølgende gjorde det svært for hende at spise.
Svækket fortsætter forfatterskabet med udgivelsen Sidste fortællinger, der udkom i 1957. Da Karen Blixen i 1962 dør 77 år gammel på Rungstedlund, vejede hun kun 35 kg.
Besøg på Karen Blixen Museum
Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, købte i 1879 flere gårde sammen med Rungstedlund, der nu lagde navn til forfatterens barndomshjem. Det var også her hun bosatte sig efter hjemkomsten fra Afrika, og efter moderens død i 1939 overtog hun stedet.
Sammen med sine søskende grundlagde Karen Blixen i 1958 Rungstedlundfonden, og det er den, der i dag driver museet, som blev indviet i 1991.
Museets første rum er en god gennemgang af Karen Blixens liv fortalt på plancher med tilhørende billeder. Der er dog ikke meget plads, og den store mængde tekst gør, at gæsterne opholder sig lang tid i det lille rum. Det skaber trængsel og en lidt ærgerlig oplevelse.
I næste rum kan du se en række malerier af Karen Blixen. Hun var ikke kun forfatter, men også kunstner. Faktisk gik hun som ung i forberedelsesklassen på kunstakademiet og fik også maleundervisning i Paris. På museet hænger bl.a. flere af de såkaldte afrikanske portrætter.
Den helt store oplevelse på museet er forfatterhjemmet, der er som at træde ind i en tidslomme. Stuerne fremstår i dag som Blixen indrettede dem med møbler og genstande fra hendes forældre, men også fra tiden i Afrika.
Du kommer først til den grønne stue som Blixen brugte om vinteren. Den ligger mod vest i modsætning til Ewalds stue og soveværelset, der i perioder var ubeboelige når vinden kom fra øst. Der er ikke adgang til den grønne stue og Ewalds stue, men du kan kigge ind fra døren.
Du kan til gengæld gå frit rundt i køkkenet og spisestuen, der har lagt rum til ikke så få sammenkomster. Karen Blixen var meget social og berømt for sine middagsselskaber, hvor hun nøje udvalgte, hvem der skulle deltage.
Både i køkkenet, spisestuen og kaminstuen, der blev brugt til eftermiddagste og aftenkaffe, er der en lang række flotte effekter fra Blixens tid. Udover møbler f.eks. tæpper, krystalglas, spisestel, gamle kogebøger og tunge dragkister.
Loftet over spisestuen er nyrenoveret og bruges til særudstillinger. Da jeg kom forbi var der udstillet kostumer og découpager udført af dronning Margrethe til filmatiseringen af Karen Blixens fortælling Ehrengard.
Rundt om Rungstedlund ligger en flot og velplejet have, der havde stor betydning for Blixen. Her er frugttræer, en dam med tilhørende træbro og bagved både nyttehave og blomsterbede. Det er i dette område Karen Blixen ligger begravet under en stor rødbøg på Ewalds Høj.
Rungstedlunds jorde består også af Fuglereservatet, der blev etableret efter
ønske fra Blixen selv. Det 15 ha store område er en del af fredningen, og her havde forfatteren et ønske om at bevare og udvikle et stykke forskelligartet natur til gavn for fuglene – både de residerende og dem på træk.
Har du fået lyst til selv at besøge Karen Blixen Museum, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg på Karen Blixen Museum
Karen Blixen Museum på Rungstedlund ligger på adressen Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst.
Kommer du i bil, så er der et begrænset antal parkeringspladser til rådighed. Med offentlig transport kan du tage kystbanen og stå af på Rungsted Kyst Station. Herfra er der ca. 1 km til museet. Bus nr. 388 holder desuden lige udenfor døren.
Udover den faste udstilling, der bl.a. indeholder forfatterhjemmet, så er der også særudstillinger og diverse arrangementer på Karen Blixen Museum. Du kan klikke ind på museets hjemmeside blixen.dk for at se, hver der sker under dit besøg. Du har også mulighed for at tage med på guidede rundvisninger.
Der er en rigtig fin museumsbutik (hvor du også køber billetter) med venligt personale, der gerne fortæller om Karen Blixen og museet.
Der er også en café tilknyttet. Den kan du til gengæld godt springe over – det er dyrt og vi ventede i evigheder på maden.
Der er heldigvis alternativer i nærheden – f.eks. Rungsted Kro, men der ligger også en del spisesteder på Rungsted Havn.
Overnatning
Her du brug for overnatning, så kan du se nærmere på Rungstedgaard Hotel et stenkast fra museet eller Kokkedal Slot, der ligger ca. 4 km væk.
Det fulde udvalg af hoteller, lejligheder og bed & breakfast kan du se på booking.com, der som regel har de laveste priser. Du kan også se efter pakketilbud hos f.eks. Risskov Bilferie.
Flere oplevelser ved Karen Blixen Museum
Nivågård
Nivågårds malerisamling indeholder et alsidigt udvalg af malerier fra bl.a. dansk guldalder og den europæiske barok- og renæssanceperiode. Museet har både faste og skiftende udstillinger og er desuden kendt for sin flotte have med masser af rhododendron. Nivågård ligger ca. 4 km fra Karen Blixen Museum.
Louisiana Museum of Modern Art
Louisiana Museum of Modern Art er Danmarks førende kunstmuseum. Her kan du opleve værker af bl.a. Asger Jorn, David Hockney, Andy Warhol og Louise Bourgeois. Museet har også en flot skulpturpark og tilbyder både faste og skiftende udstillinger. Louisiana Museum of Modern Art ligger ca. 8 km fra Kren Blixen Museum.
Krogerup Gods
9 km fra Karen Blixen Museum ligger Krogerup Gods, der oprindelig er en herregård fra 1577. Her ligger i dag en højskole, men i den tilhørende avlsgård har Aarstiderne en stor gårdbutik. Her er der ofte arrangementer i f.eks. skoleferierne.
