Hjem Thailand Den Gyldne Trekant

Den Gyldne Trekant

+ praktisk information til dit besøg ved Den Gyldne Trekant nederst på siden

Her er forbavsende stille. Fra min plads oppe over Mekongfloden kigger jeg ud over Den Gyldne Trekant, der gemmer på så megen historie. Narkobaroner, oprørsgrupper og smuglere har alle huseret i det berømte område, der i dag er en populær turistattraktion.

Det nordligste Thailand og nabolandende Laos og Myanmar byder på enestående oplevelser i form af smuk natur, spændende historie og farverige bjergstammer.

De kalder det hjertet af Den Gyldne Trekant. Byen Sob Ruak ligger med perfekt udsigt over præcis det sted, hvor Mekongfloden deler Laos, Myanmar og Thailand.

I virkeligheden dækker Den Gyldne Trekant over et stort areal, der går langt ind i alle tre lande, men smarte forretningsdrivende har gjort byen Sob Ruak i Thailand til det officielle centrum for det historiske område.

den gyldne trekant
Den store Buddha i Sob Ruak

I årtier har Den Gyldne Trekant været berømt eller måske snarere berygtet for den omfattende produktion og handel med opium. Det siges, at opiumfremstillingen i Thailand er nede på et minimum takket være de projekter, der skal få bjergstammerne til at dyrke grøntsager i stedet for valmuer.

Ufattelig mange penge har skiftet hænder i dette område, hvor især de etniske minoriteter i Myanmar har finansieret deres kamp mod militærdiktaturet ved salg af opium.

Tidligere blev der primært produceret morfin af valmuen, men i dag er det mest heroin man får ud af den eftertragtede plante. Det meste er fremstillet i Myanmar, der er verdens andenstørste producent efter Afghanistan.

Fortjenesten på opium er langt højere end på grøntsager, så det har været en lang kamp at få bjergstammerne i Thailand til at ændre afgrøde, men missionen ser stort set ud til at lykkes.

Til gengæld har man fået et nyt problem: Området ved Den Gyldne Trekant, især i Myanmar, er i dag verdens største producent af metamfetamin.

den gyldne trekant
Besøg på Opiumsmuseet

Sob Ruak

Sob Ruak betår ikke af meget andet end hovedgaden, der er flankeret af souvenirboder og forretninger. Byens nye vartegn er den store Buddha, som blev opført i anledning af dronningens fødselsdag. Den store Buddha symboliserer Thailand og de tre mindre på siden symboliserer Laos, Kina og Myanmar.

Området omkring Buddhaen er lidt af et tivoli. Vi ser bl.a. flere thai’er smide en mønt i en tragt, der ruller hele vejen ned i maven på en Buddhafigur, som kvitterer med en kort melodi.

Selvom udsigten fra Buddhaen er smuk, så er den endnu bedre fra udsigtspunktet oppe over floden. Det er her jeg sidder og skuer ud over Mekong og de tre lande, der har så meget at byde på.

Det er også her der ligger flere gamle templer. Mest berømt er Wat Phra That Doi Phu Khao, der kan dateres til det 8. århundrede. I dag er templet blot ruiner, men området byder på bl.a. helligdomme, gamle chedier og mytologiske figurer.

Til te hos Mr. Vichai

Opiumsmuseet og te hos Mr. Vichai

De små fyldte kopper står på række foran mig. Jeg kan ellers godt lide te, men ikke i de mængder vi får serveret i Mr. Vichais tebutik.

Tilbage på hovedgaden besøger vi det lille opiumsmuseum, der har en række effekter som vægte, opiumspiber og meget andet. Her er også information om bjergstammerne i omegnen og fortællinger fra dengang Den Gyldne Trekant var præget af gangstere og opiumshandel.

Overfor museet ligger Mr. Vichais tebutik, der fra gulv til loft er proppet med te. Disken minder om en bar, og her bliver vi bænket for at smage på det store udvalg. Hver gang der kommer nye kunder ind i butikken, bliver der hældt frisk te op i de små kopper.

Vi smager bl.a. jasmin- og ginsengte – noget er lokalt produceret, men det meste importeret fra Kina. Butikken er et hyggeligt sted, og selvom der er visse sprogvanskeligheder, så er det sjovt at sidde og drikke te sammen med de lokale.

I land på Don Sao

Ad Mekongfloden til Don Sao

Welcome to Laos står der på det store skilt ved bådpladsen. Godt nok tilhører den lille ø Don Sao midt i Mekongfloden nabolandet, men man skal ikke forvente, at den skiller sig væsentligt ud fra Thailand. Man lever i vid udstrækning af turister, og det første vi møder, da vi har taget en båd fra Sob Ruak til Don Sao, er da også souvenirboder på række.

Men med et besøg her har man på få timer mulighed for at opleve alle tre lande ved Den Gyldne Trekant. Normalt skal man have visum for at komme ind i Laos, men ikke engang pas er nødvendigt for at sætte fødderne på Don Sao.

Det koster dog 20 baht at besøge øen, og dem betaler vi i det lille bambusskur ved bådpladsen. Et hit blandt turisterne er at tage færdigskrevne postkort med til Don Sao og aflevere dem på det lille postkontor, der påsætter laotiske frimærker.

På vej tilbage fra Don Sao – forude den store Buddha i Sob Ruak

Chiang Saen

Både sejler af sted, og på land er der hektisk aktivitet. Havnen er lidt af et trafikknudepunkt for flodbåde fra de omkringliggende lande, der bliver lastet og losset.

Men det er ikke derfor, vi er kørt få kilometer mod syd til Chiang Saen, der gemmer på så megen historie. Der er fundet spor efter bebyggelse så langt tilbage som det 7. århundrede, og byen er fyldt med ældgamle templer, der i dag blot er ruiner.

Vi besøger Wat Chedi Luang, der er bygget mellem det 12. og 14. århundrede. Årene har været hårde ved templet, der ligner noget i hastigt forfald, men vi får at vide, at det er helt bevidst, at det ikke er restaureret.

Bagved templet ser vi den høje chedi, og endnu længere væk ligger munkenes beboelsesområde, hvor der hænger massevis af orange klæder til tørre. Et stenkast derfra går vi på opdagelse i nationalmuseet, der naturligvis omhandler byens gyldne periode.

Tilbage ved Mekongflodens breder sætter vi os i solnedgangens skær og følger med i livet. En tøffende båd kommer forbi og børn i skoleuniform leger ved vandkanten. Jeg har læst, at det skulle være muligt at tage en speedbåd op ad floden til Kina.

Det lyder spændende, men det må blive en anden gang, for vi har nået denne rejses mål: Den Gyldne Trekant. Siddende her med udsigt til Laos, kan vi se tilbage på en fantastisk rejse. Jo, Nordthailand er anderledes. Billigere, venligere og med en helt anden ro end Sydthailands turistmylder.

Har du fået lyst til selv at besøge Den Gyldne Trekant, så kan du finde praktisk information under billedet.
Det gamle tempel Wat Chedi Luang i Chiang Saen

Praktisk information til dit besøg ved Den Gyldne Trekant

Det er kun få turister, der bor ved Den Gyldne Trekant. De fleste besøger området fra Chiang Rai eller som del af en rundrejse.

Har du base i Chiang Rai, så kan du booke en udflugt hos et af tourbureauerne. Du kan som regel vælge mellem en gruppeudflugt eller leje en bil med chauffør.

Sidstnævnte er selvfølgelig dyrere, men til gengæld kan du lægge din egen rute og måske kombinere med Mae Sai, hvor det er muligt at krydse grænsen ind til Myanmar. Se mere om det i indlægget En smuttur til Myanmar.

Overnatning

Skulle du få lyst til at bo ved Den Gyldne Trekant, så er der flere muligheder. En helt unik oplevelse kan du få på Four Seasons Tented Camp og Anantara Golden Triangle.

I kategorien bedre mellemklasse kan du se nærmere på The Imperial Golden Triangle Resort og det billigere Serene Chiang Rai Hotel, der ligger i Sub Ruak med smuk udsigt over Mekongfloden.

Mad og drikke

Omkring Den Gyldne Trekant og især i Sub Ruak finder du masser af spisesteder. Det er primært lokal mad, der serveres, men mange steder har specialiseret sig i at bespise turistgrupper og tilbyder store buffeter.

Booker du en gruppeudflugt og har frokost inkluderet, så er det sandsynligvis sådan et sted, du havner.

Husk

Inden din rejse er det en god idé at tjekke Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning til Thailand – den finder du her.

Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr. Måske skal du have vaccinationer inden rejsen til Thailand – se aktuelle anbefalinger her.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her