Skal du til Nordthailand og måske trekke i skoven, så kan det være godt at kende lidt til de bjergstammer, der bor i området. Læs om de fire største bjergstammer inden din rejse til Thailand.
Karen
Karenerne er indvandret fra Burma (Myanmar), hvor de i årtier har kæmpet for en selvstændig stat. Det har skabt mange flygtninge i Thailand, hvor tusinder sidder i flygtningelejre ved grænsen, men de der bor i Thailand er forholdsvis godt integreret.
Mange karenere i lavlandet er thailandske statsborgere og nyder derfor godt af fordele som bl.a. uddannelse og ejendomsret.
Karenerne holder deres traditioner i hævd ved hjælp af “hundredvis af historier og fortællinger”, der bliver videreført fra generation til generation.
Ifølge karenerne selv er fortællingerne blevet fortalt siden Gud skabte jorden og indeholder information om bl.a. traditioner og stammens oprindelse. Karenernes landsbyer kan have helt op til 1.000 indbyggere, der er styret af en høvding og en medicinmand.
Til forskel fra mange andre bjergstammer, så bor karenerne i permanente byer, hvor husene er lavet af bambus og står på pæle. Stammen er meget berømt for deres arbejde med elefanter – ofte er det karenerne, der arbejder som mahouter i Thailand. Af husdyr holder de bøfler, grise og kyllinger. Stammen har også etableret store rismarker i lavlandet.
De forskellige undergrupper af karen-stammen har langt hen ad vejen samme traditioner og levevis, men deres påklædning er meget forskellig.
Det er ofte farven, der varierer, og det gør den ikke kun undergrupperne imellem – også geografiske forhold spiller ind. To stammer fra samme undergruppe kan altså have forskellig påklædning alt efter, hvor i Thailand de bor.
Ens for dem alle er dog, at ugifte kvinder altid bærer langt hvidt tøj fra skulder til ankler. Når kvinden er blevet gift skifter hun til sort trøje. Mændene havde tidligere lignende traditioner.
Mange karenere, både kvinder og mænd, går i dag i vestligt tøj. Udover de nævnte karenstammer hører den berømte stamme padaung, eller Long Neck, også til karenerne.
Lahu
Lahu-stammen har altid bosat sig langt væk fra veje og byer. Kombineret med deres hyppige skift af boplads er det således den stamme, man sidst har fået kontakt til. I dag er en del af lahuerne kristne, men man gør meget ud af at føre den specielle lahu-kultur videre – en kultur, der har et hav af love og regler.
Lahu er animister og tilbeder en gud ved navn Geusha (Aue Za). Spøgelser og ånder er en del af religionen, der også indeholder ceremonier, som f.eks. skal kurere sygdomme hos landsbyboerne.
Lahu-stammen har altid levet tæt på naturen og deres enorme viden om planternes egenskaber går i arv fra generation til generation. De senere år er behandling på almindelige sygehuse dog blevet lige så normalt som behandling med urter.
Stammen er svedjebrugere, og deres foretrukne afgrøde var tidligere opium, men i dag dyrker de bl.a. ris, bønner og peberfrugt. De mest almindelige husdyr er grise, kvæg og heste.
Lahuerne er kendt for deres jagtfærdigheder, og stammen kaldes også for Muse, der betyder jæger på burmesisk. Lahu-stammen er en yderst kompleks stamme – der er i alt seks hovedgrupper, som igen er delt op i undergrupper.
Gruppernes sprog er forskelligt, men black lahu går for at være det officielle sprog. Deres tøj varierer fra stamme til stamme, men langærmet trøje og lang nederdel er traditionelt tøj for kvinder.
Tidligere vævede kvinderne selv deres tøj, men i dag bliver det meste købt på markedet. Mændene bærer ofte grønlige bukser. I Myanmar har Lahu-stammen en mindre hær, der sammen med karen-stammen kæmper for en selvstændig stat.
Hmong
En af Thailands større stammer og en gruppe, der er spredt ud over det store område, som dækker Sydkina (hvor de oprindelig kommer fra), Laos og det nordlige Vietnam. I Nordthailand lever de primært omkring Chiang Mai, men også i mindre grupper omkring Chiang Rai.
Hmong-stammen er animister og har en shaman, der behandler sygdomme ved hjælp af naturmedicin og timelange seancer. Åndetro har en stor plads i hverdagen, og i modsætning til andre stammer, så har hver by flere medicinmænd.
Hmong lever helst i højderne omkring 1.000 m.o.h, og deres afgrøder har traditionelt været bl.a. majs og bjergris, men også kål og jordbær.
Af husdyr har de svin, høns og køer, men på trods af nemt tilgængelig kød er de fleste hmong-retter vegetariske. Dyrene bliver kun slagtet og spist ved særlige lejligheder.
Familiebånd betyder meget for hmong, og da det er mandens navn, der bliver videreført, er det vigtigst at få en dreng. Pigen tilfører til gengæld forældrene penge via hendes medgift.
Hmong-stammen kom fra Sydkina til Vietnam og Laos. Her gik de ind i kampen mod det kommunistiske Pathet Lao, en beslutning, som hmong efter den kommunistiske magtovertagelse og slutningen på Vietnamkrigen måtte bøde for.
Adskillige blev henrettet og sat i lejre, og selv i dag føler stammen sig forfulgt af styret. Som følge af konflikter i både Laos og Vietnam er de første hmong begyndt at bosætte sig i Cambodja.
På trods af den animistiske tilgang til livet er hmong-stammen flere steder blevet kristnet. Gruppen findes desuden i flere undergrupper, der kan have varierende klædedragt, som dog ofte er kendetegnet ved at være indigoblå eller sort med batik i flotte mønstre.
Akha
Akha har traditionelt været en af de mest sky af Thailands bjergstammer, og i mange år har de haft held med ikke at blive påvirket af det øvrige samfund. Stammen er en af Thailands fattigste og er kendt for at have meget stærke familiebånd. Det siges, at hver eneste akha-mand kender sine forfædre 50 generationer bagud.
Akhaerne kommer oprindelig fra Yunnan-provinsen i Sydkina, hvor de er nært beslægtede med hani-folket. I Thailand lever der ca. 70.000 akha’er, der bor i 1.000-1.500 meters højde.
Ris og korn er deres foretrukne afgrøde, og de har tidligere kun dyrket opium til eget forbrug. Akha-kvinderne har en meget speciel hovedbeklædning. Den er tung, farvestrålende og pyntet med sølvmønter, fjer og perler.
Akha’erne er animister og tilbeder forfædrene. Hver landsby har en præst, der repræsenterer deres tro. Hver landsby har også to træporte, der har som formål at holde onde ånder ude. Husene i byen er lavet af træ og bambus, og indenfor er der et lille rum, hvor man tilbeder forfædrene.
Akha’ernes traditionsrige livsstil er i dag ved at være på retur – indflydelsen udefra er meget stærk, og de yngre generationer ser ud til mere og mere at blive integreret i det thailandske samfund.
