Hjem Europa Guancherne – Kanarieøernes oprindelige befolkning

Guancherne – Kanarieøernes oprindelige befolkning

Guancherne har bl.a. efterladt sig huler og stengærder på Kanarieøerne

0

De fleste rejsende til Kanarieøerne vil på en eller anden måde stifte bekendtskab med guancherne, der var øernes urbefolkning. Mest iøjnefaldende er de mange huler, der stadig kan ses på øerne – især på Gran Canaria, hvor guancherne boede under primitive forhold. Hulerne er flere steder åbne for nysgerrige turister, men nogle af dem er beboede af den nuværende befolkning, der i dag har flere moderne bekvemmeligheder.

Også kulinarisk kan man se arven efter guancherne. Den ikke særlig velsmagende ret, gofio, der er stødt og ristet byg, spises af de nuværende indbyggere. Får du mulighed for at smage retten, så gør det, selvom det nok ikke bliver din yndlingsret. I dag findes der ingen ægte Guanchere, men eksperter mener dog at kunne se guanchetræk i dele af Kanariøernes nuværende befolkning.

Guanchernes oprindelse er en gåde

Oprindelig var det folk fra Tenerife, der hed guanchere, men senere brugte man betegnelsen om alle befolkningsgrupper på øerne. Ingen ved rigtig hvor de kom fra, men der er til gengæld mange teorier. Nogle mener, at de blev udstødt af romerne, andre at de kom fra Nordeuropa, da mange guanchere havde lyst hår og blå øjne.

En tredje teori går på, at guancherne kom fra Marokko, da de to befolkningsgrupper har en del fælles træk. Deres oprindelse er lidt af en gåde – forskere har nemlig fundet ud af, at de ingenting vidste om at sejle, og deres små både var af dårlig kvalitet og kun beregnet til kystfiskeri. Man mener, at guancherne udgjorde ca. 75.000 mennesker fordelt på alle øerne.

Guancherne på de forskellige øer havde en dagligdag og levevis, der var meget lig hinanden. De levede som familier i klippehuler, men på nogle af øerne har guancherne også boet i stenhuse med tag af træ. Familierne hørte under et af kongerigerne – i begyndelsen havde hver ø en konge, men senere blev øerne splittet i mindre kongeriger, der var delt af lange stengærder. Kongerne havde absolut magt og ejede al jord.

Guancherne levede fredeligt, men det kom jævnligt til konfrontationer kongerne imellem. Våbnene de brugte var typiske stenaldervåben som økser, sten og trækøller. De levede af jordbrug og havde husdyr som geder, får og svin. Man mener at Kanariøerne var langt mere frodige i guanchernes tid end i dag.

Guancherne tilbad forskellige guder

Guancherne var religiøse mennesker, men guderne de tilbedte var forskellig fra ø til ø. På Tenerife mente beboerne, at helvede var inde i vulkanen Teide, der blev styret af ondskabens gud Guayota. Selvom der var en vis ligestilling blandt befolkningen, så var det i trange tider altid kvinder, der blev ofret. På nogle øer havde kvinden megen magt, f.eks. på Gran Canaria, hvor arverækken fulgte modernes linje. På Lanzarote havde hver kvinde ret til tre mænd – én til det huslige, én forsørger og én elsker.

Guancherne havde også en gudinde, der var meget fed, og derfor var alle kvinder på fedekur i ugerne op til deres bryllup. Det anslås, at de nygifte guanchekvinder vejede omkring 120 kg. På nogle øer måtte pigen selv vælge sin mand, og på andre øer var det forældrene, der bestemte.

Det var vedtaget ved lov, at alle skulle være nøgne om sommeren – både udendørs og indendørs, men kun indendørs om vinteren. Det var især vigtig at jomfruerne var nøgne, så mændene kunne se dem. Udendørs om vinteren bar de tøj af gedeskind.

I starten af 1400-tallet invaderede Spanien Kanarieøerne. Lanzarote, Fuerteventura, La Gomera og Hierro blev hurtigt erobret, men der skulle en lang og blodig strid til før også Gran Canaria og Tenerife blev væltet. Således kunne Spanien først i 1483 erklære alle Kanarieøerne for deres.

De fleste overlevende guanchere blev kristnet og fragtet til Spanien, hvor de blev brugt som slaver. En stor del er også solgt til araberne, der solgte dem videre på slavemarkedet i Nordafrika.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her