Det kan være lidt af en jungle at finde det rigtige hotel på Phuket. Der er flere tusinde overnatningssteder på den populære thailandske ferieø, men inden du går i gang med den helt store research, så anbefaler jeg, at du tjekker mine anbefalinger herunder.
Jeg har besøgt Phuket adskillige gange på mine rejser til Thailand. I den forbindelse har jeg boet på eller været forbi en lang række overnatningssteder, og de bedste af dem kan du læse om her.
Som jeg har nævnt en del gange, så får du bare rigtig meget hotel for pengene i Thailand. Selv på de fleste mellemklassehoteller er service og faciliteter fuldt på højde med det, vi i Europa kalder 4-stjernet eller såkaldt internationale hoteller. Og det til en helt anden pris.
Selvfølgelig er der også i Thailand overnatningssteder, som ikke lever op til standard eller forventninger. Det gælder dog ikke de ni herunder, der på hver deres måde gjorde indtryk hos mig.
Phukets strande og områder
Èn ting er at finde det helt rigtige hotel på Phuket, men hvor på øen skal du bo?
Du kan læse mere om Phukets mest populære feriebyer og turistområder i indlægget Hvor skal du bo på Phuket, men her kommer et lille uddrag.
Patong
Patong er Phukets største turistområde med et kæmpe udvalg af barer, restauranter, hoteller og indkøbsmuligheder. Et sted man som regel elsker eller hader. Forvent ikke noget som helst autentisk, men en fuldt udviklet ferieby med liv og glade dage.
Katon og Kata
De to byer syd for Patong tilbyder nogenlunde det samme, men i lidt mindre målestok uden dog at mangle hverken barer, cafeer og restauranter. Fælles for Kata og Karon er, at strandene er bedre end i Patong. De to byer er til dem, der ikke gider Patong, men gerne vil have alle fornødenheder inden for rækkevidde.
Kamala
Kamala ligger lige nord for Patong, men er væsentlig roligere. Her er et fint udvalg af barer, restauranter og hoteller, men også en rigtig dejlig sandstrand. Ved Kamala ligger i øvrigt de to forlystelsesparker Fantasea og Carnival Magic.
Surin
Det lidt eksklusive område et par km videre mod nord var tidligere proppet med barer, spisesteder og beach clubs. I dag er stranden næsten ryddet, men solstolene er så småt på vej tilbage. Der er flere dyrere hoteller ved Surin, men kun et mindre udvalg af restauranter.
Bang Tao
Bang Tao Beach er en af Phukets længste strande. Mod syd ligger selve turistområdet med et pænt udvalg af spisesteder, men overnatningsmulighederne er forholdsvis få. Midt på stranden finder du det store lagunakompleks med en række store og dyrere resorts, mens den nordligste del af Bang Tao Beach er næsten øde.
Rawai
Så skal vi helt mod syd på Phuket. Her ligger Rawai, der stadig har et mindre fiskersamfund. I den lille by er der et pænt udvalg af barer, cafeer og spisesteder. Det er også et fint sted at finde god og billig overnatning. Stranden er her og der udmærket, men der ligger ofte mange opankrede både.
Phuket by
Phuket er ikke kun sol og strand. Øens hovedby er et spændende bekendtskab. I hvert fald i den gamle bydel, hvor der er masser af historie og farvestrålende sino-portugisiske huse ligger i gaderne. Der er også flere museer og små kinesiske templer. Her får du al den autenticitet feriebyerne mangler, men der er ingen strand.
Uanset hvor du vælger at booke hotel på Phuket, så kommer du nemmest fra lufthavnen til dit overnatningssted med en privat transfer, som du kan booke hjemmefra på min side thailandrundt.dk. Her venter chaufføren på dig i lufthavnen – også hvis dit fly er forsinket.
Læs mere om Phuket
Først og fremmest kan du læse mere om Phuket i mine guides til Phuket og Phuket By, men også i indlægget 8 gode restauranter på Phuket.
1 Bang Tao Beach Chalet
Det lille Bang Tao Beach Chalet er et hyggeligt lille hotel blot 100 meter fra stranden. Her får du topservice og god beliggenhed med spisesteder tæt på. Du bor i små bungalows, der alle ligger ved den indbydende swimmingpool. Bang Tao Beach Chalet er perfekt til f.eks. parferien. Morgenmad er tilgængelig.
Fremhævede services og faciliteter
• Lufthavnstransport
• Gratis wifi
• Vaskeservice
2 Navatara Resort – Rawai
Det skønne og overraskende billige Navatara Resort har flere gange været på listen over Thailands bedste hoteller. Navatara har gode moderne værelser med bl.a. tv, køleskab, pengeskab og gratis wifi. Faciliteterne tæller spa, restaurant og swimmingpool. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmadsbuffet. Et rigtig godt hotel på Phuket!
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Lufthavnstransport
• Hjælp med udflugter og billetter
3 BYD Lofts Boutique Hotel – Patong
Normalt noget over mit budget! På BYD Lofts Boutique Hotel bor du til gengæld bare rigtig godt i lyse moderne værelser eller lejligheder. Stedet har faciliteter som f.eks. spa, bar/lounge, restaurant og swimmingpool. BYD Lofts ligger ca. 500 meter fra stranden og vil være perfekt for dig, der ønsker køkken eller vil bo mange sammen (op til seks personer).
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Lufthavnstransport
• Hjælp med udflugter og billetter
4 Book a bed Poshtel – Phuket By
Book a bed Poshtel er et cool hostel, der også har værelser med privat bad. Stedet ligger lige ved den hyggelige gamle bydel. Der er swimmingpool og fælles køkken. Du kan vælge mellem flere forskellige værelsestyper inklusive sovesale kun for kvinder. Det er også et rigtig godt sted at møde andre rejsende.
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Gratis wifi
• Hjælp med udflugter og billetter
5 Sugar Ohana Poshtel – Kata
Udefra er Sugar Ohana Poshtel et sted, man hurtigt overser. Indenfor er der dog kræset for detaljerne. Her bor du moderne og lækkert til et rigtig god pris. Hotellet har kun 14 værelser, der alle har tv, køleskab, pengeskab og gratis wifi. Af faciliteter er der café og restaurant.
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
• Vaskeri
6 Layalina – Kamala
Jeg elsker små overnatningssteder. Et af dem er Layalina, der ligger få meter fra den dejlige strand i Kamala. Layalina kan du ofte booke til en god pris. Her får du store rummelige værelser med bl.a. tv, køleskab, pengeskab og gratis wifi. Hotellet har swimmingpool, og morgenmad er tilgængelig.
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Hjælp til udflugter/billetter
• Vaskeri
7 Lub d – Patong
Lub d har hostels flere steder i Thailand og Cambodja. På dem alle har du mulighed for at booke almindelige værelser med privat bad til en god pris. Lub d er et moderne overnatningssted med bl.a. bar, restaurant og swimmingpool. Der arrangeres flere events, og Lub d er således et godt sted at møde andre rejsende. Morgenmad er tilgængelig.
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Hjælp til udflugter/billetter
• Vaskeri
8 Cascades Resort – Rawai
Tilbage til Rawai, hvor du bare får lidt mere for pengene. F.eks. på det lille Cascades Resort, der både har værelser og lejligheder med lille tekøkken. Ejeren er supervenlig, og sammen med personalet hjælper han gerne med udflugter/billetter. Cascades ligger 10 min. gang fra stranden og har faciliteter som have, bar/restaurant og swimmingpool.
Fremhævede services og faciliteter
• Bagageopbevaring
• Gratis wifi
• Vaskeri
9 The Memory at On On Hotel – Phuket By
Et andet rigtig godt sted i Phuket By er The Memory at On On Hotel, der ligger i et af den gamle bydels charmerende huse. Her er 35 værelser, som alle har bl.a. tv, køleskab, pengeskab og gratis wifi. The Memory har venligt personale og en udflugtsskranke, der kan sørge for udflugter og billetter.
Fremhævede services og faciliteter
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
• Vaskeri