
I dette indlæg kan du læse om, hvordan du kommer fra Penang lufthavn til centrum af George Town eller dit hotel.
Penangs lufthavn (kode: PEN) ligger 17 km syd for George Town. Lufthavnen har ruter til bl.a. Bangkok, Phuket, Singapore og Kuala Lumpur.
Som jeg har skrevet en gang eller to her på siden, så skal du besøge Penang for hovedbyen George Town, der er fantastisk og på min liste over steder i Asien du skal besøge. Resten af Penang er i mine øjne ikke særlig spændende, ligesom strandene er middelmådige.
Men hvordan kommer du fra Penang lufthavn til centrum af George Town eller dit hotel? Det kan du læse mere om herunder.
1 Bus
Lige udenfor ankomsthallen kan du tage bussen til George Town. Det er linjerne 102 og 401/401E, der betjener ruten. De kører ca. hvert 20 minut i dagtimerne, og turen tager fra 45-60 minutter alt efter rute – linje 102 er lidt hurtigere.
Bussen koster 2,70 MYR, og du køber billet hos chaufføren. Fordelen ved bussen er selvfølgelig prisen, men fremme i George Town skal du finde ny transport fra busstationen til dit hotel. Desuden kan der forekomme ventetid i lufthavnen.
Du kan finde de aktuelle priser og afgangstider på myrapid.com, der er den officielle side for offentlig transport på Penang.
2 Taxi
En god mulighed for at komme fra Penang lufthavn til George Town er taxi. I ankomsthallen er der en taxiskranke, hvor du kan betale for taxien, hvorefter du får en seddel med din destination. Den viser du til taxichaufføren, som kører dig til dit bestemmelsessted.
Priserne er faste og ligger på ca. 70 MYR. Der vil typisk være højere priser om natten og/eller hvis du skal bruge en større bil end en standardtaxi. Er I f.eks. en familie på fire afsted, der alle medbringer kufferter, vil I sandsynligvis ikke kunne være i en almindelig taxi. Her skal I håbe på, at der er en minivan til rådighed.
Et alternativ til taxi er køretjenesten Grab, der er meget populær i Sydøstasien. Download Grab app’en her.
3 Privat transfer
Den hurtigste og nemmeste måde at komme fra Penang lufthavn til centrum eller dit hotel er med en privat transfer som du kan bestille hjemmefra til en fast pris.
Udover ikke at skulle stresse over transport ved ankomst, så er fordelen ved en privat transfer også, at du kan bestille præcis den type bil/van du har brug for mht. bagage og antal personer i din rejsegruppe.
Ved en privat transfer venter chaufføren på dig i ankomsthallen og kører dig direkte til dit overnatningssted. Der vil også være f.eks. børnesæde til rådighed på forespørgsel.
Se priser og book en privat transfer her

Nyttige links til din rejse til Penang
Transport
Fra Danmark kan du flyve med ét stop til Penang med Thai Airways og Singapore Airlines, men som nævnt længere oppe i indlægget, er der flere andre muligheder, hvis du er i regionen. Søg og sammenlign flybilletter her.
Læs meget mere om bl.a. transport i min George Town Guide, der også har information om seværdigheder, aktiviteter og mad og drikke.
Overnatning
Jeg anbefaler, at du bor i George Town, der har overnatning for enhver smag og pengepung. Her er du tæt på seværdigheder og de fleste aktiviteter på Penang.
Du kan booke hotel, lejlighed eller guesthouse på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har de laveste priser og det største udvalg.
Vær opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Malaysia inden du tager afsted – den finder du her.
På ministeriets hjemmeside kan du også downloade app’en Rejseklar med gode råd og mulighed for at skrive dig på danskerlisten.
Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.











