
Leder du efter det perfekte hotel i Sanur, så læs med her. Jeg har boet på eller været forbi en lang række hoteller i den populære ferieby, og de bedste kan du læse om i dette indlæg.
Sanur er en af Balis ældste feriebyer. Her skød de første hoteller op i 1950’erne, og siden er byen vokset markant. Det er nok et af de mest alsidige turistområder på øen. Især børnefamilierne har taget Sanur til sig, men byen er også populær blandt par og den lidt ældre generation
Sanur ligger på den sydlige del af Bali tæt på lufthavnen og en lang række seværdigheder, forlystelser og aktiviteter. Læs mere om området i indlægget Oplevelser på det sydlige Bali.
Inden vi går til mine hotelanbefalinger, så husk, at der i 2024 er indført turistskat på Bali. Alle skal betale 150.000 rupiah (IDR), der er ca. 65-70 kr. alt efter kurs. Du kan betale online i forvejen på denne side, men også ved ankomst.
Du kan læse mere om Bali generelt i indlægget At rejse på Bali – tips og gode råd. Men nu til det indlægget handler om – at finde det rigtige hotel i Sanur til din rejse.
Hvor skal du bo i Sanur
Med årene har Sanur vokset sig stor og består af flere strandområder. De kan være ret forskellige, men næsten alle steder er der mulighed for at bade.
Der er ca. 5 km fra nord til syd – hovedgaden Jalan Danau Tamblingan skærer igennem den centrale del af Sanur og kan godt kaldes byens livsnerve. Her og på de små sideveje er der et stort udvalg af cafeer, spisesteder og shopping.
En anden vej, som skærer gennem byen er Jalan Bypass Ngurah Rai. En væsentlig mere trafikeret hovedvej, der løber parallelt ca. 400 m mod vest. Jeg anbefaler, at du booker overnatning øst for hovedvejen, hvor du er tættere på strandene og det hyggelige byliv.
Nordlige Sanur
Det var i det nordlige Sanur, de første hoteller skød op. Pudsigt nok er området i dag en anelse roligere og har sit eget stampublikum. Her ligger cafeer og spisesteder lidt mere spredt, men der er et fint udvalg – især på den trafikerede hovedvej.
I den nordlige del af Sanur bor du tæt på stranden, den lille havn og Museum La Mayeur – en af Sanurs få egentlige seværdigheder. Du har desuden mulighed for at opleve lidt mere lokalliv end i den centrale og sydlige del.
Centrale Sanur
Det centrale Sanur ligger fra starten af Jalan Danau Tamblingan og ned til rundkørslen, hvor hovedgaden slutter. Det er det livligste område i Sanur med masser af cafeer, butikker og restauranter – både langs hovedgaden og på de små sideveje.
Det er også her, du finder shoppingcentret ICON, der siges at være det største på Bali. Det centrale Bali har overnatningssteder for enhver smag og pengepung.
Sydlige Sanur
Den sydlige del af Sanur begynder omtrent, hvor Jalan Danau Tamblingan slutter for at fortsætte i den mindre gade Jalan Semara.
Både her og på Jalan Danau Poso, der også udgår fra Jalan Danau Tamblingan mod vest, er der et godt udvalg af cafeer, restauranter og muligheder for indkøb. Jo længere du kommer mod syd, jo roligere bliver det. Også den sydlige del af Sanur har godt udvalg af overnatningssteder.
1 Segara Village Hotel (Nordlige Sanur)
Segara Village Hotel er absolut et af de bedste hoteller i den nordlige del af Sanur. Her kan du vælge mellem værelse eller bungalow, der begge har plads til tre personer. Segara Village har faciliteter som børnepool, legeplads, to swimmingpools og flere barer og restauranter. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Lufthavnstransport
2 Kejora Suites (Centrale Sanur)
Kejora Suites er et lækkert hotel i balinesisk stil med perfekt beliggenhed i den centrale del af Sanur tæt på cafeer, restauranter og shoppingcentret ICON. Hotellet, der kun er for voksne, ligger et stenkast fra stranden og har bl.a. swimmingpool og gratis wifi. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Bagageopbevaring
• Hjælp med udflugter/billetter
• Lufthavnstransport
3 Griya Santrian – centrale Sanur
Ønsker du at bo på stranden i Sanur, så er Griya Santrian et rigtig godt valg. Hotellet har bl.a. spa, fitness, gratis wifi og flere barer, restauranter og swimmingpools. Du kan vælge mellem forskellige værelsestyper, der har udsigt til have, pool eller strand. En lækker morgenmadsbuffet kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Bagageopbevaring
• Hjælp med udflugter/billetter
• Døgnåben reception
4 Maya Sanur Resort & Spa – centrale Sanur
Skal man tro anmeldelserne fra tidligere gæster, så er Maya Sanur Resort & Spa et af Sanurs bedste hoteller. Her bor du ud til stranden og har bl.a. mulighed for privat pool. På værelserne er der tv, minibar, elkedel og gratis wifi. Maya Sanur Resort & Spa har faciliteter som spa, fitness, børnepool og flere barer, restauranter og swimmingpools.
Fremhævede faciliteter og services
• Lufthavnstransport
• Hjælp med udflugter/billetter
• Døgnåben reception
5 Klumpu Bali Resort – centrale Sanur
Her får du en skøn lille oase centralt i Sanur. Klumpu Bali Resort har kun otte huse/villaer – bl.a. familievillaer med plads til 4-5 personer. Uanset hvilken type villa du vælger, bor du rundt om den indbydende swimmingpool. Andre faciliteter er spa og restaurant. Der er ca. 600 m til stranden.
Fremhævede faciliteter og services
• Lufthavnstransport
• Hjælp med udflugter/billetter
• Udlån af cykler
6 Sudamala Resort – sydlige Bali
Sudamala Resort er et populært hotel, der tilbyder flere forskellige værelsestyper med udsigt til enten pool eller have. Hotellet er moderne indrettet og har faciliteter som spa, fitness, bar/lounge, restaurant og swimmingpool. Morgenmad kan tilkøbes på Sudamala Resort, der især roses for sit venlige personale.
Fremhævede faciliteter og services
• Udlån af cykler
• Hjælp med udflugter/billetter
• Døgnåben reception
7 Bebek Cottages – sydlige Bali
Bebek Cottage ligger i rolige og frodige omgivelser ca. 400 m fra stranden. Hotellet har en lang række værelsestyper – bl.a. feriehus/bungalows med plads til 4-6 personer. Bebek Cottages tilbyder faciliteter som bar, restaurant, swimmingpool og gratis wifi. En god morgenmad kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Lufthavnstransport
• Hjælp med udflugter/billetter
• Vaskeservice
8 Sumitra Luxury Villas & Resort – sydlige Bali
Vil du gerne bruge lidt ekstra på overnatningen i Sanur, så er Sumitra Luxury Villas & Resort et godt valg. Hotellet ligger lige ud til stranden og har en lang række forskellige værelsestyper. Bl.a suites og villaer med mulighed for at bo med privat pool og/eller ud til stranden.
Sumitra Luxury Villas & Resort tilbyder faciliteter som spa, fitness, børneklub, bar/lounge og to swimmingpools. En god morgenmad kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Lufthavnstransport
• Døgnåben reception
• Udlån af cykler











