Allahu akbaaar. Det er tidlig morgen. Meget tidligt. Muzzinen kalder til bøn fra den nærliggende moské, og mens nogle finder det forstyrrende, så har den religiøse kalden altid mindet mig om, at jeg er langt væk hjemmefra.
En moské er ikke bare en moské. Som med de fleste andre bygninger, så er der også her mange forskellige stilarter; fra de bombastiske moskéer med stramme linjer i Nordafrika og den såkaldt osmanniske arkitektur i Tyrkiet og dele af Mellemøsten til de mere bløde former med runder kupler i Sydøstasien.
Mange steder er det forbudt for ikke-muslimer at besøge moskéerne, men det varierer meget fra land til land. Bliver du inviterer indenfor, så husk konservativ påklædning og at tage skoene af.
Gennem årene har jeg besøgt en del moskéer og boet ved siden af endnu flere. Især fire moskéer skiller sig ud – dem kan du læse mere om herunder.
1 Den Store Moské – Kairouan – Tunesien
I muslimernes fjerdehelligste by Kairouan står vi på et hustag for at kigge ind over muren på Den Store Moské. Kairouan er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og man mener, at det var herfra islam bredte sig til resten af Nordafrika.
Faktisk havde området dengang også en del kristne og jødiske indbyggere, men de blev nægtet adgang til centrum af byen, der lå indenfor bymuren.
Moskéen i Kairouan siges at have stået model til en lang række af efterfølgende moskeer i Nordafrika. Den Store Moské i Kairouan blev opført omkring år 670 af den arabiske general, Uqba Ibn Nafi, der også grundlagde byen.
2 Den Blå Moské – Istanbul – Tyrkiet
Officielt hedder den Sultan Ahmed Moskéen, men de blå fliser indvendig i den enorme religiøse bygning har givet den navnet Den Blå Moské. Opført fra 1609 til 1616 ligger moskéen overfor Hagia Sophia i hjertet af den gamle bydel Sultanahmet.
Det var Sultan Ahmed l, der opførte moskéen, som synes gigantisk. Da vi står og kigger på dens seks minareter, er det som om, at de forsvinder op i himlen.
Selvom Den Blå Moské i dag er blandt Istanbuls mest skattede bygninger, så har det ikke altid været sådan. Mens tidligere sultaner betalte deres monumenter med krigsbytte, så finansierede Ahmed Den Blå Moské af rigets skatte, hvilket var meget upopulært.
Moskéen er en helt lille by. Som det var tradition opførte man både et hospice og en koranskole på området. Også graven af Aultan Ahmed kan ses her.
3 Mohammed Ali Moskéen – Kairo – Egypten
På en lille høj i det gamle Kairo ligger den imponerende Mohammed Ali Moské. Det var osmannerne, der i første halvdel af 1800-tallet opførte moskéen, som ligger i den gamle bydels citadel.
Normalt er det ikke tilladt for ikke-muslimer at betræde bederummet, men i Mohammed Ali Moskéen bliver vi inviteret indenfor. Først går vi ind i den pragtfulde gård, hvor et klokketårn synes at være lidt malplaceret. Det var den franske Kong Louis Philippe, der gav klokketårnet i gave til Muhammed Ali i 1945.
Moskéen kaldes også Alabastermoskéen, naturligvis med hentydning til byggematerialet, der er mest tydelig i gården. Indenfor i bederummet ligger adskillige enorme røde tæpper og venter på de bedende, og vi imponeres over det flotte interiør. Minareterne er med sine 82 meter lige så nemme at få øje på som pyramiderne i Giza.
4 Jama Masjid – Delhi – Indien
Jama Masjid (der egentlig bare betyder Fredagsmoskéen) ligger i Old Delhi. Det er en af Indiens største moskéer og grundlagt af stormogulen Shah Jahan, der også opførte Taj Mahal i Agra. Jama Masjid i Delhi stod færdig i 1656 og gør sig især bemærket ved de 40 meter høje minareter i rød sandsten og hvid marmor.
I den store gård er der plads til 25.000 mennesker, men så mange er der langt fra, da vi besøger moskéen. Faktisk er der kun bedende indenfor, men det er heller ikke hverken fredag eller muslimsk helligdag. Jama Masjid ligger ved markedet Chandi Chowk, der er et virvar af smalle gader med handlende, rickshaws og nysgerrige turister som os.
I gaderne ligger et utal af markeder, hvor du kan købe alt fra krydderier til bilmotorer. Delhi er som resten af Nordindien hektisk, men ufattelig spændende.
