Folk i hvide klæder myldrer mellem hinanden. Andre sidder på græsset foran den store dagoba og beder. Overalt hænger små buddhistiske flag, der vejrer let i vinden. Det er fremmedartet, men spændende. Der er fuldmånefest i byen Tissamaharama, og vi er med.
Den konstante messen vækker os. Klokken er kun syv om morgenen, og i et par timer har nabolaget lydt af en ensformig bøn, der gør mig nysgerrig. Hvem er den morgenfriske mand, der spreder sit budskab denne solrige fredag i Tissamaharama på det sydlige Sri Lanka?
“Poya”, siger den unge fyr til mig, da jeg står og kigger ind på et lille hus, hvor en buddhistmunk sidder i døråbningen med en mikrofon i hånden. Jeg har forladt hotellet og går efter lyden af den højtidelige messen. Jeg drejer ned ad en grusvej, og få minutter efter har jeg fundet det jeg søger: den mand, der vækkede mig.
I Sri Lanka er templerne sjældent overdådige, men blot et helt almindeligt hus med en lille helligdom eller et alter foran. Således også dette lille tempel, hvor munken i døråbningen messer for menigheden foran ham.
Knap 15 mennesker, alle klædt i hvidt, sidder og lytter, og det kunne være interessant at vide, hvad der bliver sagt. Det er her jeg møder de to unge fyre, der nysgerrigt følger med i bønnen. Jeg aner ikke hvad poya er, men finder senere ud af, at det er fuldmåne, og det skal åbenbart fejres.
Tissa dagoba
Morgenens oplevelse kalder på mere. Hele Tissamaharama er klædt på til fest, og centrum for begivenhederne er Tissa Dagoba, der er en af flere store dagobaer i byen.
Der er musik i højttalerne og rundt på området samler folk sig. Også her er alle klædt i hvidt, nogle beder, andre ofrer blomster, tænder lys, eller hænger bedeflag op, men de fleste går langsomt rundt om dagobaen.
Hver gang det er fuldmåne er det helligdag i Sri Lanka. Buddhisterne møder op i templet eller ved dagobaen for at meditere og modtage undervisning. Det er præcis det, vi skal til at overvære. Vi fornemmer at noget skal ske, og få minutter efter træder en munk ind på området og sætter sig ved en mikrofon under et halvtag.
Vi føler, vi trænger os på, og den følelse bliver ikke mindre, da menigheden vender sig om, og vi pludselig står mellem dem og munken. Men som så mange andre steder på disse breddegrader, så bliver vi kun mødt af venlighed og smil.
På afstand følger vi med i begivenhederne, og den for os ret ensformige messen lyder fuldstændig som den, der vækkede os tidligere på morgenen.
Poya, der også kaldes uposatha, er en vigtige begivenhed for srilankanerne, men nogle fuldmåner er dog vigtigere end andre. Den i januar markerer Buddhas første besøg på øen, og i juni fejrer man buddhismens indtog i Sri Lanka.
Andre vigtige måneder er maj, juli og december. Denne fuldmånefest i februar hører ikke til blandt de vigtige, men det, der for de lokale er endnu en poya, er for os en stor oplevelse.
