Hjem Thailand Strandliv på Koh Lanta

Strandliv på Koh Lanta

Koh Lanta er et skønt paradis med masser af dejlige strande

På Koh Lanta og de omkringliggende øer leves livet på stranden. Om du er til solbadning, lange gåture eller en sundowner på en interimistisk strandbar, så kan du få det her. Øen har masser er af dejlige strande ned ad vestkysten, og på Koh Lanta kan du stadig finde hytter, der ligger beach front.

Selv elsker jeg at træde direkte fra min bungalow ud på stranden. Det er der mulighed for mange steder på Koh Lanta, hvor du kan få en skøn barfodsferie med masser af sol og driverliv i en hængekøje under de høje palmer.

Når aftenen falder på, kan du spise på en af strandrestauranterne, der ofte bare er en stor grill og en samling borde og stole. Dagens fangst ligger til skue, og du skal blot tage stilling til, om det skal være f.eks. snapper, barracuda eller kæmperejer.

Fra nord til syd ligger strandene på stribe. De mest kendte er Klong Dao, Phra Ae (Long Beach), Klong Khong og Klong Nin, men du vil også opleve intime bugter, hvor du har det hele for dig selv.

Endnu smukkere strande finder du i øhavet mod syd. Her venter øer som Koh Ngai, Koh Rok og Koh Muk, der alle har fantastiske strande med hvidt sand og krystalklart vand. Du kan læse mere om Koh Lanta her.

Tjek disse hoteller, hvis du også vil bo på en af Koh Lantas skønne strande:

HotelStrandStjerner
Costa LantaKlong Dao***Se pris
Lazy DaysRelax Bay***Se pris
Lanta Castaway ResortPhra Ae***Se pris
Twin Lotus Resort & SpaKlong Dao*****Se pris
SriLanta ResortKlong Nin****Se pris
Crown Lanta Resort & SpaKaw Kwang****Se pris
Twin Bay ResortKaw Kwang***Se pris
Long Beach ChaletPhra Ae***Se pris

6 Kommentarer

  1. Så smukt og så lækkert. Sikke dog billeder kan varme på sådan en trist og grå juledag :-). Er Koh Lanta også et sted for børn?

    • Hej Anette. Ja, det vil jeg da bestemt mene. Nu har jeg ikke selv børn, men så mange familier på Koh Lanta.

  2. Er lige kommet hjem fra Koh Lanta og det bliver ikke sidste gang vi besøger øen. Rigtig dejligt og helt nede på jorden i forhold til feks Krabi og Phuket

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her