Godt nyt: Det er superbilligt at bo på hotel i Riga. I Letlands hovedstad får du bare rigtig meget for pengene, og måske har du råd til at bo lidt mere luksuriøst end du plejer. Jeg har boet på eller besøgt en række gode anbefalelsesværdige hoteller i Riga, som du kan læse om herunder.
Der er selvfølgelig mange andre overnatningssteder i Riga end dem jeg har besøgt. Du kan se det fulde udvalg på hotels.com eller booking.com – de to sider har som regel også de laveste priser.
Husk at være opmærksom på værelsestype, afbestillingsbetingelser og hvad der er inkluderet (f.eks. morgenmad), når du sammenligner hoteller.
Rigas bydele
Riga har en række bydele, der alle tilbyder noget forskelligt. Dem kan du læse meget mere om i indlægget Hvor skal du bo i Riga, men her kommer et lille uddrag af de mest populære steder at booke hotel i Letlands hovedstad.
Den gamle bydel (Vecrīga)
Den gamle bydel er Rigas centrum. I hvert fald for turisterne, der her finder en lang række af byens bedste seværdigheder og et stort udvalg af barer, restauranter og overnatningssteder. Et godt sted for førstegangsbesøgende i Letlands hovedstad.
Centraldistriktet
Dette ret store område ligger umiddelbart øst for den gamle bydel (Vecrīga). Bor du op mod Vecrīga, så kan Centraldistriktet være et fint alternativ – her er du i gåafstand til de fleste af Rigas seværdigheder. Udvalget af restauranter og overnatningssteder er dog lidt mindre.
Moskvadistriket
Moskvadistriktet ligger lige syd for den gamle bydel på den anden side af det store centralmarked. Her får du en autentisk oplevelse, men et meget meget lille udvalg af både restauranter og hoteller. Til dig, der bare vil prøve noget andet.
Mežaparks
Prisniveauet på overnatning er som nævnt lavt i Riga. Vil du bo så billigt som muligt eller have en anderledes oplevelse, så kan du tjekke området i og omkring den store Mežaparks, hvorfra du nemt kommer til centrum.
Āgenskalns
Bydelen ligger på den vestlige side af floden og inkluderer områderne Kīpsala og Kalnciema. Det er lidt mere autentiske dele af Riga kendt for de fine træhuse, men udvalget af hoteller og spisesteder er begrænset, ligesom du bor et godt stykke fra byens største seværdigheder.
Bor du i old town, den vestlige del af Centtaldistriktet eller den nordlige del af Moskvadistriktet, så kan du gå til langt de fleste af byens seværdigheder. Alternativt har Riga et netværk af busser og sporvogne – læs mere om den offentlige trafik her.
1 Neiburgs Hotel – Old Town
Det dejlige Neiburgs Hotel ligger i den gamle bydel. Det er et sted, der igen og igen får fantastiske anmeldelser af tidligere gæster. Hotellet har bl.a. spa, fitness og restaurant. På værelserne finder du tv, minibar, pengeskab og gratis wifi. Et topvalg i Riga!
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter og billetter
• Bagageopbevaring
2 Park Inn by Radisson Residence Riga Barona
Lækkert nyt og moderne hotel i det centrale distrikt. Her kan du vælge mellem flere forskellige værelsestyper – nogle med køkken og plads til familien. Park Inn har desuden kaffebar, restaurant og swimmingpool. Morgenmad kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Concierge
• Bagageopbevaring
3 Hilton Garden Inn Riga Old Town
Hilton-kædens hotel ligger et stenkast fra Sorthovedernes Hus i den gamle bydel. Her bor du i moderne og smagfuldt indrettede værelser. Hotellet tilbyder faciliteter som f.eks. fitness, bar/lounge og restaurant. Der er mulighed for at booke familieværelser eller connecting rooms. Morgenmad kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Parkering mod betaling
• Bagageopbevaring
4 Wellton Centrum Hotel & Spa – Old Town
Wellton-kæden har flere hoteller i Riga, som du ofte kan booke til en rigtig god pris. Beliggenheden på Wellton Centrum Hotel & Spa er perfekt, og har du et ønske om at prøve spa i Riga, så kan stedet her være en god deal. På de moderne værelser finder du bl.a. tv, elkedel, pengeskab og gratis wifi.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter og billetter
• Lufthavnstransport
5 Hotel Valdemars – Centraldistriktet
I Centraldistriktet tæt på Rigas fineste art nouveau-bygninger og 15 minutters gang til den gamle bydel ligger Hotel Valdemars, der er en del af Accor-gruppen. Her bor du i lyse moderne værelser til en god pris. Hotel Valdemars har faciliteter som f.eks. fitness, bar/lounge og restaurant. Morgenmad kan tilkøbes.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter og billetter
• Bagageopbevaring
6 Grand Hotel Kempinski Riga – Old Town
Søger du lækker luksus, så vil Grand Hotel Kempinski være noget for dig. Her bor du præcis mellem den gamle bydel og det centrale distrikt. Du får udsøgt service og en lang række faciliteter som spa, fitness, indendørs swimmingpool og flere barer og restauranter. Kempinski er nok Rigas bedste hotel.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Roomservice
• Concierge
7 Park Inn Radisson Riga Valdemara – Āgenskalns
Vil du bo vest for floden, så er Park Inn Radisson Riga Valdemara et rigtig godt valg. Hotellet ligger tæt på Kalnciema, og over broen kommer du nemt til den gamle bydel. Park Inn er et større hotel med lækre moderne værelser, der bl.a. har tv, elkedel, pengeskab og gratis wifi. Faciliteterne tæller fitness, bar/lounge og restaurant.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Parkering mod betaling
• Lufthavnstransport
8 Avalon Hotel – Old Town
I den sydlige del af Den Gamle Bydel ligger Avalon Hotel, der er endnu et sted i Riga, hvor du får god værdi for pengene. Her bor du på smagfuldt indrettede værelser, der bl.a. har minibar, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Avalon har desuden bar, restaurant og god morgenmad.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Parkering mod betaling
• Lufthavnstransport
Læs mere om Riga
Det store overblik over transport, seværdigheder og historie får du i min Riga Guide.
Du kan også læse mere i indlæggene Aktiviteter i Riga – 11 ting du kan se, gøre og opleve og Fra Riga lufthavn til centrum – sådan gør du.
Er du på lavbudget, vil du sikkert også finde indlægget Gratis oplevelser i Riga interessant.
Hvornår skal du besøge Riga
Vejret i Riga er sæsonbetonet som i Danmark. Dog har byen typisk væsentlig koldere vintre og lidt varmere somre.
Selvom sommermånederne er højsæson, så er det også i denne periode Letlands hovedstad præsenterer sig pænest. Starten af juni eller slutningen af august kunne være gode tidspunkter at besøge Riga. Forvent temperaturer på 20-25 °C i sommerperioden.