Alhambra i Granada er en fantastisk oplevelse og en af verdens mest berømte seværdigheder. Det imponerende paladsområde opført af det muslimske Nasrid-dynasti er et studie i arabisk og maurisk arkitektur, men byder også på flotte udsigter, smukke haveanlæg og selvfølgelig spændende historie.
Der er udgivet tonsvis af bøger og afhandlinger om Alhambra, som er væsentlig mere detaljerede end det, du kan læse herunder. Til gengæld kan det være svært at finde et letlæseligt overblik over hvad Alhambra er og hvad du kan opleve. Information som jeg selv havde svært at finde og præcis det, denne side handler om.
Vi begynder med lidt historie om, hvordan dynastiet kom til magten, derefter Alhambras opbygning og restaurering. I næste afsnit gennemgår jeg de største seværdigheder i den rækkefølge, de bliver besøgt på en guidet rundvisning.
Til sidst kan du finde praktisk information til dit eget besøg i Alhambra. Jeg vil dog allerede nu godt komme med et godt råd: book dit besøg i god tid. Du kan reservere på Alhambras hjemmeside, men endnu nemmere er det på f.eks. tiqets.com, hvor du kan købe flere forskellige billetter og rundvisninger.
Ønsker du mere viden om Alhambra, så er det bare om at søge på nettet – de fleste sider er dog på engelsk. Du kan også finde bøger og lydbøger hos f.eks. Saxo.
Alhambra – lidt historie
Granada og Nasrid-dynastiet
I omkring 700-tallet erobrede de muslimske maurere Den Iberiske Halvø, der blev kaldt Al-Andalus. Fra sidst i det 11. århundrede til begyndelsen af 1200-tallet var Al-Andalus og dermed Granada kontrolleret af to muslimske berberstammer. Først almoraviderne og senere almohaderne, der dog måtte se deres rige kollapse.
Det fik de kristne kongeriger til at lugte blod. Siden maurernes erobring af Den Iberiske Halvø havde bl.a. Aragonien og Castilien forsøgt at generobre det tabte land.
Den sidste leder af almohaderne flygtede til Nordafrika i 1228, men der var stadig flere muslimskkontrollerede områder på halvøen kendt som taifaer, der var små kongeriger. En af taifalederne, Ibn Hud, udnyttede almohadernes svækkelse til at tilegne sig magten i flere af rigerne og blev dermed betragtet som uofficiel leder af Al-Andalus.
Ibn-Hud indkasserede dog adskillige nederlag til de kristne styrker, som kom nordfra. Der opstod tumult og oprør – bl.a. i den lille by Arjona, hvor en af indbyggerne var Ibn al-Ahmar (Muhammad l).
Han kom egentlig fra en bondefamilie, men var kendt som en fremtrædende og handlekraftig person. Ibn al-Ahmar blev derfor udråbt som ny leder af byen, og det blev begyndelsen på Nasrid-dynastiet – det sidste muslimske dynasti på Den Iberiske Halvø, der er berømt for at have opført Alhambra.
Muhammad l kæmpede nu med Ibn-Hud om magten i de tilbageværende kongeriger. Han både vandt og tabte bl.a. Sevilla og Cordoba, men så en mulighed i at støtte den fremadstormende Ferdinand 3., der var konge af Castilien.
I 1237 tog Muhammad l magten i Granada, men måtte bøje sig for Ferdinands overherredømme, der betød 20 års våbenhvile. Det gav dog Muhammad tid til at konsolidere sin magt i Granada. Han var kendt som intrigant og havde ingen skrupler ved at støtte det kristne Castilien mod sine trosfæller, hvis han kunne vinde noget ved det.
Muhammad l døde i 1273, hvorefter sønnen blev ny hersker af Granada. Nasrid-dynastiet formåede at bevare magten til 1492, hvor Granada blev annekteret af Castilien.
Tiden efter Nasrid-dynastiet
I forbindelse med overgivelsen til det kristne Castilien blev der lavet en traktat, som bl.a. sagde, at den muslimske befolkningsgruppe kunne bevare deres tro og traditioner. Den katolske kirke forsøgte dog at omvende både jøder og muslimer – først med fredelige midler og senere med tvang, selvom det var imod traktaten.
Det kom flere gange til uroligheder, men som årene gik rejste mange katolikker til Granada, der blev overvejende kristent – bl.a. omdannede man en lang række moskéer til kirker.
I 1609 blev den spanske kong Filip så træt af de såkaldte morisco’s (muslimer, der blev tvunget til at konvertere til kristendommen) oprør, at han udviste dem af landet. De følgende år mistede Granada gradvist sin betydning, men byen og Alhambra blev et slags hovedkvarter for Napoleons tropper i begyndelsen af 1800-tallet.
Granada var på det tidspunkt stort set ukendt for resten af verden. Det var først da den amerikanske forfatter og diplomat Washington Irving i 1832 skrev om byen i bogen Tales of the Alhambra, at der igen kom fokus på denne del af Spanien og den tidligere muslimske i indflydelse.
Resten er historie, som man siger. Granada er i dag en verdensberømt by med adskillige fantastiske seværdigheder, hvor Alhambra selvfølgelig overskygger dem alle. Med den megen fokus på det imponerende paladsområde glemmer man ofte, at det var her, det Spanien vi kender i dag blev grundlagt.
Kong Ferdinand og dronning Isabella giftede sig for at skabe en alliance mod muslimerne. De opslugte efterfølgende flere mindre riger og områder på Den Iberiske Halvø, som med tiden blev til ét samlet land: Spanien.
Alhambras opbygning
Granada blev oprindelig styret fra maurernes borg, hvor den arabiske bydel Albaicin ligger i dag. Muhammed l grundlagde i 1238 Alhambra på et bakkedrag overfor. Det var en selvstændig by med bl.a. veje, hamam og moské. området havde akvædukter og avancerede vandforsyningssystemer, der kunne bringe vand fra et niveau til et andet.
I begyndelsen har stedet sandsynligvis været mere citadel end egentligt palads – f.eks. hører Alhambras Alcazaba (borgen mod vest) til områdets ældste bygninger. Man mener, at Muhammad l boede her i tiden inden hans egen bolig blev opført. Borgen havde en tyk mur, flere porte og adskillige tårne, hvor af en del stadig er intakte.
Det er indenfor murene de efterfølgende herskere af Nasrid-dynastiet opførte de berømte paladser med bl.a. pools, fontæner, haveanlæg og de fineste udsmykninger. Man ved nogenlunde præcist, hvem der har opført hvad, men med tiden blev mange bygninger ændret og udvidet.
Det er også indenfor murene den spanske konge Karl V byggede et palads i renæssancestil, som blev grundlagt i 1526. Du vil desuden se flere mindre bygninger, der blev opført af maurerne, men som spanierne omdannede til f.eks. kirker og klostre. Alhambra er derfor i flere forskellige stilarter og kan ved første øjekast synes lidt rodet.
Restaurering af Alhambra
I 1828 begyndte man at restaurere Alhambra under ledelse af arkitekten Jose Contreras. Han blev efterfulgt af flere familiemedlemmer, der helt frem til 1907 arbejdede på projektet. Der synes ikke at være en egentlig plan, og familien blev stærkt kritiseret for bl.a. den manglende indsigt i arabisk arkitektur.
Heller ikke efterfølgeren, Modesto Cendoya, faldt i kritikernes smag. Han blev anklaget for at være mere interesseret i at finde kostbare kulturgenstande end at restaurere Alhambra. Den kommission, der skulle overvåge arbejdet blev nedlagt og erstattet af et nyt Råd, som i 1923 udpegede Leopoldo Balbas til ny chef for restaureringen.
Balbas tilgang til projektet tog udgangspunkt i den nyeste viden, hvor man udviste respekt for historiske områder og havde som mål bl.a. at tage hensyn til den oprindelige arkitektur og løbende vedligeholde sted og bygninger. Tidligere restaureringer blev lavet om og en væsentlig del af Alhambra blev nu ført tilbage til sit oprindelige udseende.
Balbas blev efterfulgt af sin assistent Fransisco Moreno, der fortsatte restaureringsarbejdet i samme spor. I 1984 kom Alhambra på UNESCOs verdensarvliste, og to år efter fik lokalregeringen i Andalusien ansvaret for at beskytte og restaurere det historiske område.
Besøg i Alhambra
Alhambra er ganske enkelt et storslået sted. Det er svært at forestille sig, at det har været endnu mere imponerende. Som nævnt er dele af det Alhambra maurerne efterlod ændret, revet ned eller udvidet i datidens arkitektur.
Hvis du vil opleve alt hvad Alhambra har at byde på, så kan du roligt afsætte en hel dag. Herunder kan du læse om de mest interessante steder præsenteret i den rækkefølge, de bliver besøgt på en guidet rundvisning fra hovedindgangen.
Generalife
Forbi det lille teater og den fine have Jardin de Bajos kommer du til Generalife, der ligger udenfor murene. Generalife blev opført i slutningen af det 12. århundrede af Muhammad ll, men efterfølgende herskere udbyggede det pragtfulde område, der fungerede som sommerresidens med tilhørende have, plantage og mindre landbrug.
De ydre haver som f.eks. Jardin de Bajos er af nyere dato og grundlagt i midten af 1900-tallet. Herfra har du en flot udsigt over Alhambra og en håndfuld af borgens tårne. Tilbage til Generalife: Fra Jardin de Bajos kommer du direkte til indgangen til det flotte sommerresidens.
Hovedattraktionen er Patio de la Acequia – en pragtfuld gård med den knap 50 meter lange pool, der er flankeret af en buegang mod vest og omringet af træer, buske og farverige blomster. Det er et fredfyldt sted og det Alhambra, du ofte ser på billeder.
Maurernes fine gårdhaver er bare fantastiske og det samme er bygningernes arkitektur med de enestående udsmykninger. For enden af Patio de la Acequia ligger selve beboelsesområdet, der består af tre rum. Alle er de flot udsmykket, og det er svært ikke at blive imponeret af træloftet og gipsudskæringerne med bl.a. arabiske inskriptioner.
Gennem bygningerne kommer du op til de øvre haver, hvor du bl.a. skal bemærke Escalera del Agua, der er et godt eksempel på, hvordan man ledte vand fra niveau til niveau.
I dette område af Generalife ligger også Pabellion Romantico – en bygning fra 1836, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Sierra Nevada. Via de øvre haver kommer du igen forbi teatret og kan nu besøge medinaen.
Medinaen (indenfor murene) – før Nasrid-paladset
Gennem porten Torre del Agua, hvor du til venstre igen kan se nogle af de gamle vandingssystemer, går du ad Calle Real de la Alhambra blandt gamle ruiner af det, der engang var medinaen, som Napoleon tilintetgjorde i 1812.
Til højre vil du også kunne se Convento de San Fransisco, der er et kristent kloster opført i 1493 oven på et maurisk palads. Kong Ferdinand og Dronning Isabella lå begravet her indtil 1521, hvor de blev flyttet til Capelle de Real i centrum af Granada.
Lidt længere henne ad Calle Real de Alhambra, ud mod muren, ligger resterne af Palacio de Abercenrajes, et maurisk palads, der er opkaldt efter en indflydelsesrig familie under Nasrid-dynastiet.
Ude af betalingsområdet står du nu foran de gamle arabiske bade og længere henne kirken Santa Maria, der blev grundlagt, hvor der tidligere lå en moské. Den nuværende kirke stod færdig i 1618 og er udefra ret bombastisk. Indvendig er der ikke helt så mange udsmykninger som man ofte ser i katolske kirker, men værd at bemærke er den flotte altertavle i barokstil.
Karl V.s palads
Ved siden af kirken ligger det store renæssancepalads som Karl V. grundlagde i 1526. Han var både konge af Spanien og kejser i det tysk-romerske rige. Man mener, at paladset blev opført lige præcis her omringet af mauriske bygninger for at markere kristendommens sejr over islam.
Det var arkitekten Pedro Machuca, det tegnede paladset, som aldrig blev færdiggjort. Først i 1923, under Balbas restaureringer, fik man lagt sidste hånd på bygningen, der i dag indeholder Alhambra Museum og ovenover et kunstmuseum med malerier fra 1500-tallet frem til i dag.
Karl V.s. palads er firkantet med en rund indergård, der er flankeret af søjlegange i to etager. Det blev brugt til administration, mens kongen selv boede i Nasrid-paladset, som han holdt meget af. Der er dog uenighed om, hvorvidt Karl holdt de mauriske paladser intakte eller om noget blev revet ned for at gøre plads til hans eget renæssancepalads.
Fra pladsen syd for paladset kan du i øvrigt kigge ned på Puerta de la Justica, der var den oprindelige hovedindgang til Alhambra.
Alcazaba
Helt mod vest ligger Alcazaba, der grundlagt af Mohammad l er den ældste del af Alhambra. Her kan du komme op i flere af tårnene, hvorfra der er en formidabel udsigt over Granada og Sierra Nevada.
Det højeste er Torre del Homenaje, hvor Mohammad l sandsynligvis har boet. Alcazaba husede også vagtposter og fungerede som en lille by i byen med bl.a. hamam og moské.
Nasrid-paladset
Mellem Karl V.s palads og Alcazaba ligger indgangen til Alhambras absolutte hovedattraktion: Nasrid-paladset. Det består af tre hovedafdelinger – Palacio de Mexuar, Palacio de Comares og Palacio de los Leones.
Paladserne er sammenhængende og opført med skyggefulde områder og maksimal luftgennemstrømning. Granada er stegende hed om sommeren, hvor temperaturen ofte ligger på over 40 °C.
Fra gulv til loft er de tre paladser ganske enkelt proppet med fantastiske udsmykninger. Du kan bl.a. se smukke døre, udskårne trælofter, de flotteste vinduespartier og fliser og mosaikker i geometriske mønstre og motiver.
Og så er der de mange gipsudskæringer med inskriptioner og sirlige mønstre. Undersøgelser har vist, at inskriptionerne var malet i sølv og guld eller med kontrast til baggrunden for at skille sig ud.
Marmor blev brugt til bl.a. fontæner og slanke søjler. Paladserne var oprindelig malet i klare farver, men det meste er i dag i falmet. Overalt er der masser af detaljer at fordybe sig i.
Palacio de Mexuar
Fra indgangen til Nasrid-paladset kommer du først til Palacio de Mexuar. Forbi to nu nedlagte gårdhaver træder du ind i selve paladset, der er grundlagt af Ismail l i starten af 1300-tallet og videreført af Muhammad V.
Palacio de Mexuar blev primært brugt til administrative formål. Her var bl.a. kontorer og opbevaring af dokumenter – en slags centrum for dynastiets ledelse af Granada.
Paladsets fineste bygning er Sala del Mexucar. En flot modtagesal, hvor det siges at den siddende hersker opholdt sig, når han modtog beskeder fra borgerne. Det var blot en af flere modtagesale, men ifølge de fleste historikere, så havde borgerne ikke adgang, men opholdt sig i gårdhaverne.
Spanierne omdannede Sala de Mexuar til kapel, men salen blev senere delvist tilbageført til sit oprindelige udseende. Du kan bl.a. se fine mosaikker og et smukt træloft. Paladset er en forsmag på hvad, der venter – har du ikke allerede taget kameraet frem, så gør det nu. Om lidt træder du ind i Palacio de Comares.
Palacio de Comares
Palacio de Comares var sultanens beboelsesområde. Det blev grundlagt i starten af 1300-tallet af enten Ismail l eller Yusuf l og videreført af den driftige Mohammed V. Paladset havde direkte adgang til Palacio de Mexuar.
Centrum er Patio de los Arrayanes (Court of The Myrtles), der med sine 23 x 36,5 meter er paladsets største gårdhave. Den har fået navn efter de myrtebuske, som flankerer den reflekterende pool i midten. Det er et pragtfuldt sted, hvor de imponerende bygninger spejler sig i det stillestående vand.
Mod nord gennem den smalle og delvist åbne sal Sala de la Barca kommer du til salon de los Embajadores (Hall of the Ambassadores). Det er det største rum i paladset og placeret i et 45 meter højt tårn. Igen er det bare om at lade øjnene vandre rundt i det fantastiske rum, der har så mange flotte detaljer.
Især det enorme træloft imponerer. Det skal ligne en stjernehimmel og er sat sammen af flere end 8000 små stykker cedertræ. Bemærk også de flotte mosaikker og det særlige skinnende flisegulv, som nu kun kan ses midt i paladset.
Salon de Embajafores var sultanens tronsal og her han modtog fornemme gæster. Der er ingen tvivl om, at salen skulle imponerer. Det siges, at det var her den sidste muslimske hersker, Boabdil, overgav sig til spanierne i 1492 og at Christopher Columbus senere samme år fremlagde de endelige planer om sin rejse over Atlanten for Dronning Isabella.
Palacio de los Leones
Fra Palacio de Comares kommer du til Palacio de los Leones. Igen må man bare måbe over skønheden og de mange smukke detaljer. Paladset er grundlagt af Muhamnad V og har fået navn efter løvefigurerne omkring fontænen i midten af gården, der er flankeret af 124 søjler.
Paladset har været sultanens og hans families beboelsesområde. Rundt om gården ligger flere rum og pavilloner. Mod syd Sala de los Abencerrajes, der var sultanens opholdsrum og mod øst Sala de los Reyes, hvor du både ude og inde kan se originale (opmalede) malerier, der viser dagliglivet under Nasrid-dynastiet.
Mod nord ligger Sala de Dos Hermanas – de to søstres rum opkaldt efter de to store marmorplader. Husk at kigge op på det kuppelformede loft, der bl.a. består af over 5000 små prismer, som giver en helt fantastisk effekt.
Palacio de los Leones skiller sig ud ved at være uhyre detaljerig. Selvom udsmykningerne vil være genkendelige fra de øvrige paladser, så er de væsentlig flere og i selve gårdhaven næsten overvældende.
Medinaen (indenfor murene) – efter Nasrid-paladset
Fra en overdækket korridor i forlængelse af Sala de dos Hermanas kan du kigge ned på Patio de Lindaraja – en gårdhave etableret af spanierne. Du er nu ude af Nasrid-paladset og kommer til et område, der blev opført af Karl V. som bolig, mens hans palads blev bygget. Det er dog ret sikkert, at kongen ikke har haft permanent ophold her.
Der er i alt seks rum, hvoraf fire er kendt som Washington Irvings rum. Den amerikanske forfatter opholdt sig her i 1829, mens hans skrev Tales of the Alhambra, der som nævnt var med til at gøre området berømt.
Ude i det fri igen kommer du nu til en af Alhambras mest ikoniske bygninger: Partal Palace, der opført af Muhammad lll er det ældst bevarede palads fra Nasrid-perioden.
Efterfølgende sultaner har videreført paladset, der generelt er et af de mest modificerede i Alhambra. Med den pragtfulde reflekterende pool som forgrund er det også et af de mest populære fotomotiver.
Fra Partal Palace går du langs borgmuren delvist gennem en række fine haver som f.eks. Jardins del Parasiso. Flere af tårnene her var beboet under Nasrid-dynastiet. Du kommer også forbi den ganske lille dør, der førte sultanen op til Generalife. Turen slutter ved Torre del Agua – den østlige indgang til medinaen.
Praktisk information
Som skrevet i indledningen, så er det et must at booke billetter på forhånd. Det kan du gøre på den officielle hjemmeside eller på tiqets.com. På både tiqets.com og Viator har du mulighed for at få rabat og booke forskellige rundvisninger og pakker med andre attraktioner i Granada inkluderet.
Uanset hvor du booker din billet, så kan du købe adgang til Alhambra, som du kan udforske på egen hånd, men jeg anbefaler en guidet rundvisning, der giver en bedre forståelse af stedet. Rundvisningerne foregår med headset og typisk i grupper på max. 20 personer.
Du kan købe adgang til Alhambra med og uden Nasrid-paladset inkluderet. Sidstnævnte giver i mine øjne ikke rigtig mening – hvorfor springe hovedattraktionen over? Det er vigtigt, at du medbringer dit pas, der bruges til identifikation af besøgende.
Ved hovedindgangen er der parkeringspladser, hvis du kommer i bil. Det er også muligt at gå fra centrum af Granada op til Alhambra. Nemmere er det at tage de såkaldte turistbusser – linje C30 og C32 kører fra centrum op til Alhambra. Du kan læse mere i indlægget Oplevelser i Granada med tips til din rejse.
Et udvalg af billetter og pakker
• Entré til Alhambra (Nasrid-paladset ikke inkluderet)
• Entré til Alhambra inkl. Nasrid-paladset
• Entré til Alhambra inkl. guidet tur med bl.a. Nasrid-paladset V1
• Entré til Alhambra inkl. guidet tur med bl.a. Nasrid-paladset V2
Fra både Málaga og badebyerne langs kysten er det muligt at booke guidede ture til Granada med mulighed for at besøge Alhambra.
Overnatning i Granada
Granada er en fantastisk by med masser af oplevelser. Her kan man nemt bruge mange dage for at udforske de historiske seværdigheder og spændende områder.
Vil du bo tæt Alhambra kan du se nærmere på Parador de Granada og det billigere Hotel América. Begge hoteller ligger bogstaveligt talt midt i Alhambra.
Du kan se det fulde udvalg af overnatningssteder i Granada på f.eks. hotels.com eller booking.com – de to sider har som regel også de laveste priser.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Spanien inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.
