Hjem Sri Lanka Fra Nuwara Eliya til charmerende Ella

Fra Nuwara Eliya til charmerende Ella

+ praktisk information til dit besøg i Nuwara Eliya nederst på siden

Gamle bindingsværkshuse, 18-hullers golfbane og en park opkaldt efter Dronning Victoria. Man kunne nemt tro, at vi stod i en lille idyllisk engelsk landsby, men vi er i Nuwara Eliya i de Srilankanske bjerge, hvor europæisk kolonihistorie møder Asien.

Te og smukke bjerge

Vejen bugter sig gennem det frodige landskab. Overalt kan vi se teplantager, der står i snorlige rækker på bjergskråningerne. I dalene er der små klynger af huse og bølgende grønne rismarker, der synes at fylde hver kvadratmeter.

Vi er på vej til Nuwara Eliya, som ligger i 2000 meters højde, og undervejs gør vi flere stop ved plantagerne, der fortsætter kilometer efter kilometer.

“Der er desværre ikke meget gang i produktionen lige nu, vi mangler regn”, siger den unge fyr, der viser os rundt på fabrikken.

Ved en af plantagerne besøger vi også en lille tefabrik, og selvom produktionen foregår på maskiner, så er det efter den gamle metode. Maskinerne har mere end 100 år på bagen, og tebladene bliver flyttet rundt fra maskine til maskine ved håndkraft.

Teplantager i højlandet

Vi lærer mere om udvælgelsen af teblade og ser ovnen, der fermenterer teen i præcis 21 minutter, før den gennem flere processer bliver sorteret til en førsteklasses te. Det er en lille tørkeperiode, der gør, at dele af produktionen ligger stille, og både arbejderne på fabrikken og teplukkerne er sendt hjem.

Sidstnævnte er tamiler og kommer fra Tamil Nadu i Indien. De er nederst på den sociale rangstige og tager de hårdeste job, så det er dem, der arbejder i teplantagerne.

Vi prøvesmager selvfølgelig også den gode te og hører lidt om de forskellige blandinger, der giver den perfekte English Breakfast Tea og Afternoon Tea. Mens vi sidder og nyder den gode te, bliver vi nysgerrige på 10-12 s/h billeder, der hænger på væggen. De er mere end 100 år gamle og viser livet i teplantagerne i gamle dage.

Kulier kommer tilbage fra plantagen er titlen på et af dem, og på et andet kan man se en srilankaner transportere plantageejeren i en rickshaw. Ikke meget har forandret sig i dagens Sri Lanka, arbejdet i plantagerne er hårdt, og de fleste teplukkere er daglejere.

Et af de gamle engelske huse i Nuwara Eliya

Nuwara Eliya – Little England

Luften er frisk og duften af pinjetræer fylder vores næser. Her og der ligger gamle engelske huse, og i vejsiden står sælgere og tilbyder et kæmpe udvalg af grøntsager som gulerødder, kartofler, løg og kål.

Det er ikke tilfældigt, at Nuwara Eliya bliver kaldt Little England, og med de gamle bindingsværkshuse, der er flankeret af farvestrålende stokroser lyder det idyllisk. Men tag ikke fejl.

En tur på det lille lokale marked, eller bazaren som den kaldes, byder på masser af lokalliv. Gå blot forbi slagterens lille bod, hvor hele dyr bliver parteret, der er blod overalt, og det ligner mest af alt helvede på jord.

Vi indlogerer os på et gammelt hotel, der engang har været den engelske guvernørs hus. Tidligere tiders storhed er nu i hastigt forfald, og de gamle gulve og teaktræsmøbler trænger virkelig til en kærlig hånd.

Det var i 1830’erne at englænderne slog sig ned i Nuwara Eliya. Her i 2000 meters højde mindede klimaet om det derhjemme, og som årene gik, opførte man bindingsværkshuse og hoteller, der til sidst blev til en lille by.

Frugthandler i Nuwara Eliya

Mest mondænt er St. Andrews Hotel og Grand Hotel, der begge giver minder om tv-serien Herskab og Tjenestefolk. Hundrede år gamle traditioner bliver stadig praktiseret her, får vi at vide, og personalets uniformer ligner noget fra sidste århundrede.

Nuwara Eliya er hurtigt overset. Vi traver gennem hovedgaden adskillige gange og besøger markedet, der ikke er særlig stort, men alligevel er det mest spændende sted i byen. Vi besøger også Victoria Park, et velfriseret sted, men som med den botaniske have i Kandy, så er det småt med blomster.

Aftenerne i Nuwara Eliya er kolde. Det er selvfølgelig ingenting i forhold til det, man kan opleve i Danmark, men kontrasten fra over 30 °C i lavlandet er til at mærke.

De lokale ifører sig hue, halstørklæde og vanter, og den unge tjener på Restaurant Two kigger undrende på mig, da jeg tropper op i t-shirt. Jeg fryser ikke, men det er bestemt heller ikke varmt.

Det er endnu en dag med klart vejr, og vi går sydpå mod Lake Gregory. Søen blev gravet ud i 1873 og er opkaldt efter den tidligere engelske guvernør William Gregory.

Her er udlejning af udflugtsbåde, og det ser ud at være et hit blandt de lokale. Omgivelserne er smukke, men Nuwara Eliya gør ikke rigtig indtryk, og vi glæder os til at komme ned i lavlandet igen.

Også vores hotel er i engelsk stil

Med toget til Ella

I det fjerne kan vi høre togets horn. Ledvogteren har for længst sat bommene ned, og de rejsende er ved at gøre sig klar til at stige ombord på toget. Også ham, der medbringer en kassefuld duer, der kurrer lystigt.

Vi er på togstationen i Ambewela, hvor vi kan hører toget, der skal bringe os til Ella. Det har taget os tre kvarter at køre fra Nuwara Eliya til den lille stationsby, og undervejs ser vi små landsbyer og store farme med græssende køer.

Togturen til Ella er en del af turistruten fra Sri Lankas bjerge ned til sydkysten. Toget starter i Colombo og kører til Dambulla, en længere tur, men vi skal kun med et par timer.

Vi har bestilt billet og reserveret plads, men det tager man ikke så tungt. Togføreren har rigeligt at se til og prøver at få placeret alle. Ak ja, havde han dog bare sat folk, hvor de havde plads, så var det gået lidt nemmere.

Vi når at sidde fire forskellige steder i toget på vores tur til Ella, men det gør kun, at vi får set landskabet til begge sider. Og der er virkelig noget at se på. Vi kører på bjergsider, har fantastiske udsigter og på et tidspunkt kører vi over skydækket.

I byen Idalgashinna, der ligger indhyllet i tåge, er det næsten som at komme til en helt anden verden. Skolebørn i uniform stiger på, og minutter efter kører vi med teplantager til alle sider.

Efterhånden som vi nærmer os Ella bliver landsbyerne flere, og teplantagerne er skiftet ud med rismarker. Frodigheden er fantastisk, og mange steder er det som om at køre gennem en grøn tunnel.

Da vi ankommer til Ella, har vi slet ikke bemærket, at vi undervejs er kommet 1000 meter længere ned. Nåh jo, her er faktisk lidt varmere, og fugtigheden har taget til.

nuw-04
Vores tog til Ella

Ella og tilbage til lavlandet

Man kan næsten ikke undgå at blive forelsket i Ella. Den lille bjergby er charmerende, og vi føler os allerede bedre tilpas end i Nuwara Eliya. Her er proppet med backpackere, og vi forstår, hvorfor de valfarter til den lille by.

Udsigten ned gennem Ella-slugten er mageløs, og den afslappede atmosfære med de mange hyggelige caféer gør, at turisterne ofte bliver længere end beregnet.

De høje bjerge omslutter byen, og vejen ned til lavlandet er imponerende smuk. Vi ser masser af aber og gør stop ved det høje Rawana Falls, hvis vand vælter ned over klipperne.

Det første fald ligger et par hundrede meter over os, og vandet synes at springe fra klippe til klippe for til sidst af ende i den store pool. Flot er det, men det er ingenting i forhold til i regntiden, hvor kaskader af vand vælter ned over klipperne og sender vanddampe langt ud over vejen, fortæller vores chauffør.

Toget til Ella

Lidt syd for Wellawaya drejer vi ned ad en lille sidevej og når ad snørklede grusveje til en lille p-plads. Vi er tilbage i lavlandet. Varmen er trykkende, og luftfugtigheden får vores tøj til at klæbe til kroppen.

Fuglelivet omkring os er fantastisk. Vi ser hejrer, ørne, biædere, kingfishere og mange andre arter, men det er nu ikke derfor, at vi er kørt væk fra hovedvejen.

En kort gåtur ind i skoven fører os til nogle imponerende Buddhastatuer, der er hugget ind i klippen. Her er helt stille, og ud over os er der kun tre andre turister. Buddhaerne ved Buduruwagala anslås at være fra det 10. århundrede, og det er lidt af en gåde, hvordan man for over 1000 år siden har kunnet skære så detaljeret.

Statuerne står majestætisk og kigger ud over den hede jungle, og vi undrer os over, hvorfor de er opført lige præcis her. Det er ikke blot detaljerne, der er en gåde, det er selve Buddhastatuerne også.

Det er sen eftermiddag, og fra teplantagerne og Little England i bjergene, er vi nu kommet til det sydligste Sri Lanka. Vi kan ikke ønske os et bedre sted at slutte vores spændende rejse end lige præcis her.

Har du fået lyst til selv at besøge Nuwara Eliya, så kan du finde praktisk information under billedet.
Rawana Falls ligger nedenfor Ella

Praktisk information til din rejse til Nuwara Eliya

Transport

Ind og ud

Du kan læse mere om indrejse i Sri Lanka i indlægget At rejse i Sri Lanka – tips og gode råd.

At komme rundt

Busstationen i Nuwara Eliya ligger præcis i centrum ud til hovedgaden. Det er et travlt sted, men stationen er trods alt ikke så stor. Du kan tage bussen til og fra bla. Kandy og Colombo, men hvorfor ikke ankomme med toget?

Colombo-Dambulla linjen kører næsten lige forbi – byen har dog ikke egen togstation, men stationen i Nanu Oya ligger ikke langt derfra. For privat transport kan dit hotel eller guesthouse helt sikkert hjælpe dig.

Overnatning

Nuwara Eliya har efterhånden fået et stort antal hoteller. Mange af dem ligger i de gamle engelske huse, men der kan være stor forskel på, hvor velholdte de charmerende bygninger er. Husk, at vi er i 2000 meters højde, det bliver koldt om natten, så forhør dig om der er varme på hotellet og eventuelt tykke dyner.

Nuwara Eliya er ikke særlig stor, så book i forvejen, hvis det er muligt. Det gælder især i april omkring nytårshelligdagene, hvor byen er proppet med lokale, og her er priserne selvfølgelig i top.

Du kan booke hotel på f.eks. booking.com, der har prisgaranti og det største udvalg af overnatningssteder.

Mad og drikke

På trods af størrelsen har byen et pænt antal restauranter. Bl.a. langs hovedgaden, men også ved hotelområdet ca. en kilometer syd for busstationen. Som andre steder i Sri Lanka, så er det kun få steder, der sælger alkohol.

Aktiviteter

Trekking i de omkringliggende bjerge, golf i midtbyen eller på udflugt til Hortons Peak, Worlds End, er blot lidt af det man kan foretage sig, når man besøger Nuwara Eliya.

I bedste engelske stil har byen også sin egen hestevæddeløbsbane lidt syd for byen. Løbene starter som regel klokken 10.30. Du kan også besøge teplantager i omegnen, en fin oplevelse.

Værd at vide

Det er utrolig dyrt at besøge Sri Lankas seværdigheder. Entrépriser på langt over 100 kr. pr. person er ikke ualmindeligt. Vil du f.eks besøge Horton Plains Nationalpark kommer du af med ca. 500 kr. pr. person for transport, afgifter, gebyrer, guide, entré og hvad man ellers kan finde på.

Rejser man rundt i Sri Lanka et par uger eller mere og vil gerne have alle attraktionerne med, så kræver det godt med lommepenge.

Kontantautomater findes i Nuwara Eliya – også med engelsk menu. Der kræves visum for at rejse ind i Sri Lanka. Det søger man online og er nemt – se mere her.

Find meget mere praktisk information i indlægget At rejse på Sri Lanka – tips og gode råd.

Husk

Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Sri Lanka inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.

Tjek også om du skal have vaccinationer inden rejsen – se aktuelle anbefalinger her. Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.

2 Kommentarer

    • Nuwara Eliya ER et pudsigt sted, men bare hurtigt overset…Byen/området er da helt klart must see, men så har man ligesom været der!

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her