Her er sort af mennesker. Nogle er på vej op ad de mange trapper – andre på vej ned. Og så er der os, der står foran den enorme statue af Lord Maruga og kigger op på indgangen til Batu-grotterne, der er en af de mest populære og betydningsfulde hinduistiske helligdomme udenfor Indien.

Det er den amerikanske naturalist William Hornaday, der har fået æren for at opdage grotterne i 1878. På det tidspunkt kendte de lokale allerede til deres eksistens, og man ved, at kinesiske immigranter, der bl.a. arbejdede i tinminerne, samlede guano i grotterne omkring 1860.

Det var ikke kun kinesere, der kom til området tilskyndet af det britiske kolonistyre – det gjorde inderne også. En af dem, K. Thambusamy Pillai, havde allerede grundlagt hindutemplet Sri Mahamariamman i Kuala Lumpur, og efter et besøg i grotterne i 1890 besluttede han at opføre et tempel dedikeret til Lord Muruga.

batu caves
Den store grotte med hovedtemplet til venstre

Muruga (også kendt som Kartikeya) er hinduernes krigsgud og søn af Shiva og Parvati. K. Thambusamy Pillai opførte en statue af Muruga i den største af grotterne, og snart efter strømmede inderne til templet, der siden 1892 har været centrum for hindufestivalen Thaipusam, som finder sted i januar eller februar.

Navnet Thaipusam lyder måske ikke så bekendt, men mange vil sandsynligvis have set billeder af troende hinduer, der udsætter sig selv for de værste pinsler som en slags bodsritual. De gennemborer kroppen med metalgenstande og slæber sig op ad trapperne til indgangen til Batu-grotterne. Det ser voldsomt ud, men ifølge hinduerne er de i en slags trance og har ingen smerter, når de udføre ritualet.

batu caves
Del af templet i den bagerste grotte

Den store statue

Det er grotterne, der er hovedattraktionen, men lige nu står vi imponerede og kigger op på den enorme knap 43 meter høje statue af Muruga, der skulle være verdens største. Stående her foran statuen ser de mange mennesker på trappen op til grotterne uendelig små ud, og det er helt forståeligt, at den er blevet et slags vartegn for Batu-grotterne.

Det tog 15 indiske skulptører tre år at opføre statuen, der blev indviet ved Thaipuram-festivalen i 2006. I alt er der brugt 250 ton stål, over 1500 kubikmeter beton og hele 300 liter guldmaling.

batu caves
Indenfor i templet ved foden af bjerget

Hovedtemplet

Der er 272 trin op til hovedtemplet. Det tempel, hvor K. Thambusamy Pillai i sin tid satte en statue af Muruga. Det var først i 1920, der kom trapper op til grotten – de var af træ og blev senere erstattet af de farvestrålende betontrapper, vi er på vej op ad nu. Der er masser af mennesker på trapperne, hvor vi også har selskab af en håndfuld herlige aber.

Indenfor i den overraskende store grotte bliver vi mødt af en lang række figurer og helligdomme. Længere inde ligger hovedtemplet, der er dedikeret til Valli Devani, som er Murugas kone. Der er et mindre tempel bagerst i grotten, hvor dagslyset når ind via et stort hul i loftet, og det giver stedet en lidt mystisk stemning.

Mens hovedgrotten er fyldt med figurer og udsmykninger, så er den såkaldt Dark Cave, der ligger lidt nede ad trapperne rå og autentisk. Vi havde glædet os til en 45 minutter lang guidet tur i grotterne, hvor der lever insekter, flagermus og edderkopper, men desværre er den lukket for renovering.

Præster velsigner de besøgende

Ramayana Cave og området omkring grotterne

Mon ikke K. Thambusamy Pillai ville gnide sig i øjnene, hvis han så hvad området omkring Batu-grotterne har udviklet sig til. For foden af trapperne op til hovedgrotten er der lavet et farvestrålende tempel, hvor vi går på opdagelse blandt figurer af bl.a. Ganesh, og hvor hinduerne står i kø for at blive velsignet.

Lige ved siden af kigger vi ind i et lille idyllisk område med en sø og endnu flere farvestrålende bygninger, før vi når Ramayana Cave med den store statue af Hanuman foran.

Underligt nok finder kun få turister frem til Ramayana Cave, der indeholder et hav af figurer, som er med til at fortælle den episke historie Ramayana, der i hinduismen har guderne i hovedrollen og som handler om kampen mellem det gode og det onde. Grotten er hyggelig og via skilte kan vi følge med i den berømte historie.

Der er mere at komme efter i grotten. Ad en stejl trappe når vi øverst en lille grotte, hvor en stalagmit ligner en lingam – en helligdom, der skulle symbolisere Shiva.

Sæt du bare en halv dag af for at opleve Batu Caves, hvor du har mulighed for at se de lokale på slap line. Bor du f.eks. omkring KLCC eller Bukit Bintang, så finder du hurtigt ud af, at Kuala Lumpur er andet end shopping og skyskrabere.

Information Batu Caves

Batu Caves ligger ca. 13 km fra Kuala Lumpur. Bor du centralt i byen, er det nemmest at tage toget fra Sentral Station til grotterne (Batu Caves Station). Der er afgang hver 45. minut og prisen er kun 2,60 ringgit.

Vil du ikke være afhængig af offentlig transport kan du selvfølgelig også tage en taxi. Prisen er ca. 25 ringgit fra Kuala Lumpur centrum, men forvent ca. det dobbelte, når du skal tilbage igen.

Taxachaufførerne skruer prisen gevaldigt op, og de første du møder vil kræve 70-80 ringgit for at køre dig tilbage til byen. Gå ud på den trafikerede vej, hvor taxier holder i kø - det er billigere, men du kommer sandsynligvis ikke i nærheden af 25-30 ringgit.

Der er gratis adgang til selve området og til hovedtemplet/den store grotte, men Ramayana Cave koster 5 ringgit. Dark Cave koster 35 ringgit for en guidet rundtur.

Husk konservativ påklædning - i hvert fald sarong eller lange bukser til kvinderne. Der kan lejes reglementeret påklædning ved indgangen. Der findes restauranter på området.
Templet og i baggrunden trapperne op til grotterne
En af de mange aber på området
Ramayana Cave
Templerne er rigt udsmykket

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her