Hjem Thailand Pai Country Hut – enkle hytter med god beliggenhed

Pai Country Hut – enkle hytter med god beliggenhed

Forslag til, hvor du skal bo i Pai

Vores hytte er mørk, varm og meget enkelt indrettet. Umiddelbart lyder det ikke som et sted, man har lyst til at bo, men beliggenheden og den gode stemning er grund nok til, at vi føler os rigtig godt tilpas på Pai Country Hut. Og så er der prisen – 120 kr. pr. nat må siges at være billigt – også selvom hytten er basic.

Pai Country Hut ligger tre minutters gang fra hovedgaden i Pai, men alligevel bor vi i rolige omgivelser. Beliggenheden er fantastisk, og vi skal bare krydse den lille flod, før vi står i byens centrum med alle de gode butikker og restauranter.

Enkle hytter

Hytterne på Pai Country Hut fås i to forskellige udgaver: med eller uden bad og toilet. Vi har booket en hytte med eget bad, men der er flere gange kun lunkent vand i bruseren. På badeværelset ville det også have været dejligt med en hylde eller to – blot en af de ting, der med få midler kunne forbedres.

Selve hytten er ganske lille og sengen, der er til den hårde side, fylder det meste. Her er loftsvifte og en dejlig møbleret terrasse med en fristende hængekøje. Vi har gratis wifi, der er ok, men dog går ned af og til.

Morgenmad er inkluderet i prisen, men vi var blevet gjort opmærksom på, at den kun bestod af te, kaffe, ristet brød og frisk frugt. Til gengæld er der gratis te og kaffe om eftermiddagen.

Personalet på Pai Country Hut er meget venlige og yder god service. Her kan I booke udflugter, og man kan også sørge for transport til jeres næste destination.

Nok er Pai Country Hut basic, men har I det fint med at bo enkelt og måske spare lidt på feriebudgettet, så er det lille overnatningssted lige noget for jer. Jo, der plads til forbedringer, men vi fortryder ikke et sekund, at vi valgte Pai Country Hut og slet ikke til den pris!

Anmeldelse
Værelse
Service
Beliggenhed
Mad & drikke
Værdi for pengene
Wifi
Forrige artikelFood Tour i Kuala Lumpur
Næste artikelAri – Bangkoks hippeste bydel
Avatar photo
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 49 lande og været mere end fire år på farten.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her