Larmen fra jazzorkestret er øredøvende. Udenfor templet er børn udklædt som dansende dæmoner, og de lokale bliver velsignet af en hellig elefant. Pludselig starter optoget med de to hindupræster, der til stor jubel fra menneskemængden bliver båret rundt i guld- og sølvvogne.
Det hellige tempel Shri Krishna Matha i den indiske by Udupi er en helt anden verden og et intenst sansebombardement. Anderledes jo, men bestemt ikke kedeligt.
“Skal I også til Gokarna”, spørger det unge engelske par, der sidder over for os i toget med kurs mod Mangalore på den indiske vestkyst. Det skal vi ikke, men vi får alligevel en længere snak om den lille by, der både er populær blandt hindu-pilgrimme og nu også hippier og rygsækrejsende, der finder Goa for mainstream.
Vores togtur starter i Margao i det sydlige Goa, og om knap fire timers tid ankommer vi til Udupi i nabostaten Karnataka. Lokomotivet er dampdrevet, og det får vi for alvor at mærke, når toget kører ind i en af de i alt 21 tunneller. Røgen vælter ind i vognene, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis jeg er helt sort i hovedet, når vi stiger af i Udupi.
På vej til West Ghats-plateauet
Vi kigger lidt på hinanden, da den flot klædte mand stiger ud af bilen. Tøjet er farvestrålende og typisk indisk. Vores chauffør skal snart giftes, og det er årsagen til hans noget særprægede tøj.
Bilen, en ældre indisk Ambassador, er lige så pyntet som ham, og med tæppe i loftet og alverdens tingel-tangel hængende i vinduet, står de godt til hinanden.
Det er tidligt om morgenen. Meget tidligt. Vores håb er, at vi kan nå Agombe Naturpark ved daggry, så vi kan se disen lette, mens solens første stråler rammer junglen.
Vores chauffør gør i hvert fald alt for at vi skal nå frem i tide; med rasende fart kører han sig-sag mellem køer, hunde og gående, og mere end en gang er jeg sikker på at det vil gå galt.
Agombe Naturpark
“Må vi tage et billede sammen med jer”, spørger en gruppe unge fyre vi møder ved et udkigspunkt i Agombe Naturpark. Det må de gerne, og da vi kommer i snak og finder ud af, at vi er fra Danmark, bliver de ellevilde.
Deres universitet i Bangalore har nemlig et samarbejde med en dansk IT-virksomhed, og det gør selvfølgelig, at der lige bliver knipset et par ekstra billeder.
Vi kører videre opad – i alt 14 hårnålesving skal passeres, men vi gør endnu et stop for at nyde den pragtfulde udsigt over den grønne skov. Et skilt fortæller lidt om parken, bl.a. lever her leoparder, men vi når ikke at læse videre før en hær af aber kommer susende for at tigge mad.
Agombe Naturpark er et fantastisk frodigt og meget bjergrigt område. Den er en del af West Ghats bjergene, der løber ned ad Indiens vestkyst fra nord til syd.
West Ghat Plateauet
Omsider når vi toppen af bjerget, og kører nu på det enorme West Ghat plateau. Små landsbyer ligger på stribe, og det virker som om, at heroppe går livet sin stille gang.
Vi har kørt et par timer, da vi stopper ved en stor sø, skabt af Gajanapur dæmningen, der giver liv og nye muligheder for indbyggerne i de meget små byer, der blot består af primitive huse af ler og brædder.
Et par kvinder sidder ved flodbredden og vasker tøj. De lader sig ikke genere af en håndfuld store elefanter, der også bruger søen til vask. Elefanterne kommer fra en nærliggende camp, der primært tager sig af forældre- og familieløse dyr.
Vi hjælper til med at skrubbe og skure de store dyr, og selvom søens vand er grumset af mudder og elefantafføring, så vasker damerne stadig tøj. Vi går gennem den lille landsby, hvor de små piger fniser når de ser os, og kommer frem til elefantcampen, der er et lille lys i mørket for den asiatiske elefant.
Shimoga Tiger & Lion Safari
“Tag et billede, du sidder perfekt”, siger den mere end dumdristige medarbejder i Shimoga Tiger & Lion Safari. Vi er nået frem til vores mål og sidder nu i en bus for at se dyrene i parken. Håbet om at se tigeren i sit naturlige miljø forsvandt i samme øjeblik, jeg så alle indhegningerne og de såkaldte safaribusser.
Hvor er det ærgerligt, og jeg føler mig en anelse snydt. Tigre kan jeg se i zoo eller Knuthenborg, som Shimoga minder lidt om, men langt fra så stort og slet ikke så velholdt. Jeg var lovet tigeren i vante omgivelser, skov eller åben slette, ikke i en indhegning.
Det er da vi kører rundt i parken for at kigge på dyrene, at døren pludselig åbnes, og jeg kigger lige ind i øjnene på en stor smuk tiger. Jo, jeg tager et billede, men undrer mig i samme øjeblik over den manglende sikkerhed.
Med et lille spring, ville tigeren nemt kunne dræbe den dumdristige medarbejder. Parken har også et par løver og en stribe andre dyr, men den er en stor skuffelse.
Thali
På vej tilbage til Udupi spiser vi sen frokost på en lokal restaurant. Thali, en masse småretter, der spises med fingrene. Ris er ofte hovedingrediensen, og det dypper man i saucer, yoghurt og chutneys. Der medfølger brød og grøntsager, ofte er thali vegetarisk, men de fås i adskillige variationer.
Thali er mættende og kan virke lidt fed, men det er yderst velsmagende, hvis man da er til indisk mad. Uanset i hvilken version man spiser thali og hvorhenne, så er det et billigt måltid, vi må af med knap 10 kr. pr. person, men så er det også på en lidt pænere restaurant.
Det må være sådan at være rockstjerne. Da vi kommer tilbage på vores hotel i Udupi, er den røde løber lagt ud, og en større velkomstkomité står klar. Foran os i køen ind til lobbyen står unge mennesker i deres stiveste puds. Smoking og selskabskjoler.
Efterhånden som vi når frem, kan vi se, at utallige fotografer står klar til at tage billeder af de ankomne. Så er det vores tur, og fotograferne knipser løs. De når slet ikke at se, at vi ikke er deltagere i den store gallamiddag, der skal være på hotellet. Vi føler os ret malplacerede i vores beskidte tøj, der ikke ser for godt ud efter en lang dag.
Shri Krishna Matha-templet i Udupi
Men vi har mere at opleve. Allerede ved ankomsten til Shri Krishna Matha templet i Udupi, er jeg klar over at det bliver en anderledes aften. Det vrimler med mennesker, og vi bliver budt indenfor i templet.
Jazzorkestret spiller for fulde drøn, og tusinder af små fyrfadslys er tændt. Vi går forbi den store figur af Krishna, og kommer længere ind på det store tempelområde. Her og der er der figurer af hinduguderne, og hvor end vi kommer frem, bliver der kigget langt efter os. Vi ser ingen andre turister.
Varmen er ved at være uudholdelig, og det hjælper kun lidt at komme ud af templet. Der bliver skudt fyrværkeri af, og for et par Rupee bliver jeg velsignet af en hellig elefant. Børn løber rundt, mange af dem udklædt som dæmoner.
Det er kampen mellem det gode og det onde finder vi ud af. Pludselig går optoget i gang. Alt er kaos. Hindupræster kravler op i de store guld- og sølvvogne, hellige mænd beder, og larmen er øredøvende. Hvor skal jeg kigge hen? Det er så vanvittigt spændende!
Tilbage til Goa
Vi skal tilbage til Goa. Forude venter togturen, og heldigvis er der noget at se på undervejs. Smuk natur med rismarker, svajende palmer, floder og lokalt liv. Sælgere går rundt i toget og sælger sandwich, samosaer og drikkevarer.
Med er også en spejdertrup. Unge mænd i uniform, der hjælper ældre med deres bagage. De glemmer dog alt om gode gerninger og pligter, da de får øje på den smukke storbarmede indiske pige, der sætter sig over for mig.
Selvom mor og far vælger, hvem man skal giftes med, så kan man jo godt flirte lidt, synes de at tænke. I samtlige fire timer sidder de næsten på skødet af mig for at få et glimt af pigen.
Mit håb om at få lidt søvn efter et par hårde dage kan jeg godt glemme alt om. Til gengæld er jeg godt underholdt og kan bruge tiden på at lade alle indtrykkene falde på plads.
Har du fået lyst til selv at besøge Karnataka, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg i Karnataka
Det tager en god time at køre fra turistbyerne i Calangute og Candolim til stationen i Margao, der er en slags trafikknudepunkt i Goa. Det indiske togsystem er en indviklet affære og en af verdens største arbejdspladser med 1.5 millioner ansatte.
Det siges, at det er nemmest at booke sine billetter hos Indian Railways. Billetter kan også købes på stationen, men kom i god tid. Du kan eventuelt forhøre dig på turistkontoret i Panjim om afgange.
Konkan Railways mod Mangalore afgår fra Margao klokken 14.20 hver dag (vejledende). De indiske tog er langtfra som hjemme, men denne strækning er sjældent overfyldt, så lidt komfort er der trods alt.
Nemmest er det selvfølgelig at booke en guidet udflugt/pakke fra Goa til Karnataka – det er en udmærket løsning, hvis du vil have transport, overnatning, måltider og oplevelser inkluderet og tilrettelagt på forhånd.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Indien inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.
Tjek også om du skal have vaccinationer inden rejsen – se aktuelle anbefalinger her. Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.
