De syv messende mænd står på række langs flodbredden. En hær af mennesker følger opmærksomt med i ceremonien, der også består af musik, klokker og røgelse. Det er så fremmedartet som noget kan blive.
Vi er i Varanasi, hvor vi er med til at lægge Ganges-floden i seng. En fantastisk oplevelse i en fantastisk by.
Her er sort af mennesker. Trafikken snegler sig langsomt af sted og larmen er øredøvende. Ikke et øjeblik har vi fred. Tiggere, påtrængende sælgere og konstant dyttende autorickshaws prøver at få vores opmærksomhed i dette vanvittige kaos.
Men Varanasi findes ikke magen til noget sted i verden, og byen er et sansebombardement ud over alle grænser.
Med nattog er vi netop ankommet til Varanasi. I et par uger har vi rejst rundt i Nordindien og har efterhånden vænnet os til larmen, trafikken og de store menneskemængder, men Varanasi er lige en tand værre.
Byen ligger ved floden Ganges og er ikke blot et af de helligste steder i Indien, men også en af de ældste konstant beboede byer i verden. Varanasi blev grundlagt omkring år 1200 f.kr. og hed tidligere Kashi. Nogle mener, det betyder “lysets by”, andre at det betyder “at skinne”, og at det er Shivas lys, der skinner over byen.
Det skulle være den fremtrædende hindu Shankaracharya, der kan tage æren for Varanasis religiøse betydning. Siden tidernes morgen har byen været et mål for pilgrimme, der bader i den hellige flod. At rense sit sind i Ganges i Shivas egen by er noget af det mest betydningsfulde en hindu kan gøre.
På rundtur i Varanasi
Her er bestemt ikke kedeligt. Der er hele tiden noget at kigge på, og gang på gang bliver vi forundrede, imponerede og målløse. Jo tættere på Ganges vi kommer, jo mere hektisk er bylivet og de enorme menneskemængder, som er overalt og ligner myrer, der suser forvirrede rundt.
Men det er os, der er på udebane, og for inderne er det nok os, der ser forvirrede ud. Hvor skal vi dog starte i denne kaotiske by? Ved floden selvfølgelig. Ved de mange ghats, trapperne, der går lige ned i Ganges og som man ofte ser på billeder fra Varanasi.
Vi går ad Dasaswamedh Road, der løber lige ned til Dasaswamedh Ghat. Begge sider af vejen er proppet med forretninger, og det er lidt af et shoppingparadis, hvis man da orker konfrontationen med de mange påtrængende sælgere.
Ved floden passerer vi guruer, pilgrimme og hellige mænd. Her er hippier, bedende og folk, der vasker deres tøj i floden. Vi når den gamle bydel, Old City, der er behagelig fri for køretøjer.
Gaderne er nemlig utrolig smalle, og man kommer tæt på de lokales hverdag. De fleste, der har rejst i Indien har nok stiftet bekendtskab med den manglende hygiejne, og da jeg går rundt i gaderne, er jeg ved at få nok.
Vi sik-sakker os udenom køer, kolorte og bunker af affald som folk bare læsser af eller smider ud af døren. Den kraftige stank af urin fylder vores næser, ikke så mærkeligt, for i Indien stiller man sig bare op midt på gaden og tisser. Ingen synes at tage sig af noget som helst, og det er som om inderne simpelthen har accepteret, at de lever i en svinesti.
De smalle gader i den gamle bydel gemmer på mange små templer inde i husene. Her og der er der butikker, men vi kommer også forbi en hær af politi og militær. De passer på Det Gyldne Tempel (Vinravath Templet), der er et af hinduernes helligste templer.
Oprindelig stod templet, hvor Aurangzeb Moskéen (eller Gyanvapi-moskéen) ligger i dag. Stormogulen Aurangzeb beordrede alle ikke-muslimske bygninger revet ned, også det gyldne tempel.
Nutidens gyldne tempel er fra 1776 og stærkt bevogtet, og det er ingen turistattraktion. Vi kommer dog ind i en lille smøge, hvor man kan se det smukke spir, der er belagt med 800 kg guld.
Vi tager os også tid til at gå en tur rundt i yderområderne Lahurabir og Chetganj, der ligger lige syd for togstationen. Her er spændende markeder og det fine hindutempel Bharat Mata, der har nogle flotte marmorrelieffer. Her er også et lille muslimsk kvarter, hvis indbyggere har specialiseret sig i silke.
Ligbrænding og Ganga Aarti ceremoni
”I må ikke tage billeder”, siger manden, der med rolige tag i årene sejler os hen til det sted, hvor ligbrændingerne finder sted. Man Mandir Ghat kan dateres til år 1600 og er det mest benyttede sted til ligbrændinger. Vi tæller 14 bål ved bredden og ser familierne til de afdøde følge med i begivenheden. Dog kun mændene, kvinderne har ikke adgang.
Og det er noget særligt at blive kremeret ved Gangesfloden i Varanasi. Man opnår Moksha, dvs. undgår genfødsel. Fra vores robåd kan vi på tæt hold se hvordan ligene bliver transporteret ned til floden.
Fem gange skal der hældes vand fra Ganges i den dødes mund, før de er klar til at blive brændt. Det kræver op til 300 kg brænde at gennemføre en ligbrænding, og det tager ca. tre timer.
Vi sejler tilbage til Dasaswamedh Ghat, hvor vi ankommer da den daglige Ganga Aarti-ceremoni skal til at begynde. Ceremonien er ledet af syv brahmaner, der står på række. Det er et sandt tilløbsstykke, og med musik, klokker, røgelse, lys, vifter og bøn tilbeder de Ganges floden.
“Vi lægger moder Ganges i seng”, fortæller en ældre mand, vi kommer i snak med. Det er svært præcist at beskrive ceremonien, men det er meget intenst og højtideligt, og for os er det en fantastisk oplevelse.
Da ceremonien er slut gå vi lidt rundt ved ghaten. Guruer, tiggere og hellige mænd har samlet sig her for at få lidt opmærksomhed. Nogle går rundt og sælger lysdekorationer, der sættes i floden for at vise repsekt for Shiva. Både før og efter Gangaa Aarti-ceremonien koger Varansai, og der er ufattelig mange mennesker i byen.
Et hotel med stød i
Vores hotel i Varanasi er som de øvrige hoteller vi har boet på i Indien. Udadtil pænt og med en hær af ansatte og receptionister i nystrøgede jakkesæt. Når man først er indenfor får man dog et helt andet indtryk.
Alt virker slidt og kun det mest nødvendige bliver repareret. Hver gang vi tænder lyset får vi stød og toilettet virker ikke. De ansatte slår ud med armene, men ringer ustandseligt til os for at høre om vi vil bestille mad? Ak ja.
Men intet er så galt at det ikke er godt for noget. At vi bor billigt betyder, at vi bor lige midt i indernes hverdag, og det er på godt og ondt. Udenfor hotellet ligger en stor affaldsbunke, hvor køer og hunde finder godbidder. De gør de fattige indere også finder vi ud af. I ildelugtende affald og kolort graver de rundt efter mad. Et sørgeligt syn.
Sejltur på Ganges
Solen er ved at stå op over Ganges-floden. Klokken er seks om morgenen og i robåd passerer vi den ene gruppe mennesker efter den anden. Nogle bader i floden med alt tøjet på, mens hellige mænd mediterer og en håndfuld turister dyrker yoga på bredden.
Det er ikke helt tilfældigt, at det er nu vi tager turen op ad Ganges. Hinduernes rituelle afvaskning, puja, gøres ved solopgang. Inderne træder ud i floden til de står i vand til livet og så venter de på at solen står op. Mange benytter lejligheden til at få ordnet vasketøjet, og det er som om, at hele familier samles til den vigtige begivenhed.
Vi sejler mod nord og kommer forbi Chaugatti Ghat, Rana Ghat, Ahalya Bais Ghat og helt ned til Harishchandra Ghat. Det er ikke alle steder, der er badende, men i Varanasi er der altid noget at kigge på. Ikke mindst den fantastiske solopgang.
Sarnath
Endelig fred. Efter nogle hektiske uger i Nordindien er det første gang vi oplever bare en smule stilhed. Det er helt underligt ikke at høre dytten og trafikstøj og skal tage stilling til alverdens tilbud fra sælgere og taxichauffører. I Sarnath, hvor vi går rundt nu, finder vi hurtigt ud af, at det er det perfekte sted at slutte vores rejse.
Sarnath, der ligger 10 km nord for Varanasi, er et af buddhismens helligste steder. Det var her i den såkaldte dyrepark, at Buddha holdt sin første tale efter at han var blevet oplyst i byen Bodhgaya ikke langt herfra. Bodhgaya og Sarnath i Indien og Lumbini og Kushinagar i Nepal regnes for de fire vigtigste steder for buddhister.
Ashoka, en buddhistisk konge, opførte klostre og stupaer i Sarnath, og det har været et livligt sted med næsten 2000 munke tilknyttet. En stor del af området blev ødelagt og senere glemt da de muslimske herskere invaderede Nordindien. I 1836 genopdagede engelske arkæologer ruinområdet, der tiltrækker buddhister fra hele verden.
Vi er også taget Sarnath, tiltrukket af buddhismen og den spændende historie. Vi besøger først Mulgandha Kuti Vihar-templet, der er fra 1931. Det er et ret atypisk buddhistisk tempel, og tidlig morgen kan man her høre den prædiken som Buddha gav på dette sted over 2000 år tidligere.
Det interessante museum, der er tilknyttet området ligger i en smuk 100 år gammel bygning.
Blandt de mest spændende effekter i museet hører den imponerende “Lion Capital”, en blændende smuk og velholdt figur, der har siddet øverst på Ashoka-søjlen, hvis rester kan ses på ruinområdet. Der er også en imponerende kæmpe stenskive med buddhistiske symboler.
Ved den høje Chaukhandi-stupa har en stor gruppe srilankanske pilgrimme samlet sig. Vi sætter os på en bænk ikke langt derfra og nyder stilheden. Overfor sidder to tibetanske munke og læser, og til lyden af en sagte messen kan vi se tilbage på en hård, men fantastisk rejse til Varanasi.
Byen findes ikke magen til noget sted i verden og er et mentalt sansebombardement. Det er farverigt, vanvittigt og fantastisk spændende, men jeg er bange for, at det er den åbenlyse menneskelige elendighed, der vil sidde dybt i mig lang tid fremover.
Har du fået lyst til selv at besøge Varanasi, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg i Varanasi
Transport
Ca. 20 km udenfor Varanasi ligger lufthavnen, der er meget lille og kaotisk, men her kan du flyve til bl.a. Delhi, Mumbai og Kathmandu i Nepal. Find og sammenlign flybilletter her.
Varanasi har busforbindelse til en række byer – det gælder bl.a. Lucknow, Allahabad og Khajuraho. Byen har to togstationer, hvorfra der er forbindelse til f.eks. Delhi, Agra, Lucknow og Calcutta.
Taxier, autorickshaws og almindelig rickshaws kører op og ned ad gaderne i en uendelighed og gør opmærksomme på sig selv. De fleste af dem får en pæn kommission hos byens forretninger, når de kommer med kunder, så forbered dig på at sige nej, nej og atter nej til chaufførerne, der bruger lang tid på at overtale dig.
Overnatning
På trods af den store invasion af turister og pilgrimme skulle det ikke være noget problem at finde overnatning i byen. Udover de almindelige hoteller findes også et stort antal værelser udlejet af private.
Man kan bo billigt langs Ganges med udsigt over en af de mange ghats og floden, bedre bliver det ikke. De fleste større hoteller ligger alle et par kilometer fra Ganges. Book hotel på f.eks. hotels.com.
Mad
Den religiøse betydning sætter også sit præg på maden – i Varanasi er der rigtig mange vegetarrestauranter, men det er selvfølgelig også muligt at få retter med kød. I modsætning til mange andre steder vi besøgte i Indien, så kan man her få øje på restauranterne, og udvalget er stort.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Indien inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.
Tjek også om du skal have vaccinationer inden rejsen – se aktuelle anbefalinger her. Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.
? Tak for læsningen. Det lyder som en MEGET spændende by som jeg vil glæde mig til at opleve. Hilsen Hans