“No, no, no”, udbryder kvinden. Hun er tydeligvis ikke tilfreds og løber ind i sit køkken. Et øjeblik efter er hun tilbage med lidt safran, som hun putter op i den enorme pande, hvor en mand med sved på panden er i gang med at lave mad.
Jeg er i den sydfranske by Marguerittes, hvor beboerne er ved at gøre klar til gadefest. Nadine, som kvinden hedder, er selv i gang med at lave sin berømte paella, og jeg har fået at vide, at jeg godt kan begynde at glæde mig.
Det har jeg gjort i flere timer. Faktisk lige siden duften af veltilberedt mad fyldte gaden. Det er en lun aften, og vores rejse i Languedoc er lige begyndt. Det lover godt.
Skinker, oste, pølser og grøntsager. Det er markedsdag i Marguerittes, hvor både folkelivet og de farvestrålende varer er en oplevelse. Kokke laver mad i kæmpe pander, og alle steder ser vi folk med baguettes under armen.
Vi finder senere ud af, at Marguerittes er som de fleste mindre sydfranske byer: charmerende og hyggelig. Med de gamle huse og smalle gader, hvor beboerne sidder i timer for at følge med i livets gang eller sludre med naboerne, så er det fuldstændig som jeg forestiller mig Frankrig.
Provinsen Languedoc-Roussillon er stor og fyldt med spændende historie. Overalt kan vi se gamle romerske ruiner, og de fleste byer kan dateres til det 15. århundrede – nogle er endda ældre. Landskabet er domineret af gamle borge og slotte – efterladenskaber fra en svunden tid med grever, hertuger og stenrige købmænd.
I dag er Languedoc-Roussillon en levende provins med betydelig industri og vinproduktion, og så er der jo det solrige klima og de lange strande, der gør området yderst attraktivt for turister.
Et romersk mesterværk
Jeg har set mange billeder af akvædukten, men bliver alligevel overrasket over, hvor stor den er. Vi står foran Pont du Gard, der er et imponerende romersk mesterværk. Den store akvædukt, der går over Gard-floden, blev opført af hærføreren Agrippa i år 19 f.kr. Den var en del af et 50 km langt vandingssystem, der skulle bringe vand fra Uzés til Nimes.
Ligesom de fleste arkæologer, arkitekter og historieinteresserede, der har studeret akvædukten, så undrer vi os også over, hvordan det er lykkedes romerne at opføre broen. De tungeste sten vejer op til fem tons, og man forstår, hvorfor arkitekterne fik hovedbrud af den store opgave.
Pont du Gard er opført i tre etager. Buerne på øverste etage, hvor vandet løb igennem, er mindre end buerne nedenunder. Den 275 meter lange bro er bygget 50 meter over floden, og en af de store udfordringer var at konstruere vandingssystemet og akvædukten med den korrekte hældning.
Tidligere kunne man gå på Pont du Gard, men det er ikke længere tilladt. Til gengæld er der lavet en lille bro ved siden af, hvor vi krydser floden for at gå en tur på stierne, der er meget populære blandt vandrere. Flere steder er der en smuk udsigt over akvædukten og floden, hvor de mere aktive turister sejler rundt i kajakker.
Uzés – tårnenes og hertugernes by
“Rigtig god fornøjelse”, siger den søde pige i turistinformationen, der taler forbløffende godt engelsk. Vi har forladt Pont du Gard og befinder os nu i den lille by Uzés ikke så langt derfra.
Byen har en pragtfuld og charmerende bymidte, der er lukket af for trafik. Det er her vi går rundt og fornøjes af gamle stenhuse med skodder for vinduerne, farvestrålende oleander og bougainvilleaer og ikke mindst den lille borg, der dominerer området.
Byen er mere end 1000 år gammel. Engang var den hjem for en række af meget betydningsfulde hertuger, der boede på borgen Le Duché, som man kan se på lang afstand. Borgens tårn rager godt op, men det gør flere andre tårne også.
Vi finder ud af, at der i sin tid var konkurrence om, hvem der byggede det højeste tårn; hertugen, kirken eller kongen. Vi kommer forbi Place aux Herbes, der også er markedsplads, den idylliske have Le Jardin ved borgen og går ned ad Rue et Fontaine Saint Théodorit, der er en herlig og smal brostensbelagt gyde med huse fra middelalderen.
Vi vender tilbage til den lille hovedgade, hvor caféer og restauranter ligger på stribe. På Place du Albert venter frokosten, salat nicoise, brød og naturligvis rødvin, der synes at være en naturlig del af franskmændenes hverdag. Der er fyldt med mennesker under de mange parasoller, og pladsen er et fremragende sted at studere bylivet.
Bjergbyen Florac
Afstanden ser ikke ud af noget på et kort, men det tager alligevel et par timer at køre fra Uzés til Florac, der ligger idyllisk i Cévennes Nationalpark. Det er tidlig formiddag, og solen skinner fra en skyfri himmel. Florac ligger ca. 560 m.o.h i udkanten af Masiff Central, og vi kan med det samme mærke, at luften er lidt køligere og friskere.
Bag byen troner en næsten 500 meter høj bjergside, der er med til at gøre Floracs beliggenhed helt unik. Stemningen er afslappet og flere steder minder byen om alperne. Her er blomster i alle farver, hyggelige huse og den lille flod Tarnon, der kommer ned fra bjergene og løber gennem byen.
Florac er et paradis for vandrere. I gamle dage kunne bjergene i Masiff Central kun forceres af æseldrivere, et folk, som den skotske forfatter Robert Louis Stevenson gik i fodsporene på, da han i 1878 købte et æsel og begav sig ud på den 232 km lange rute over bjergene fra Le Monastier-sur-Gazelle til St. Jean du Gard.
Efter turen skrev Stevenson bogen Travels with a Donkey in the Cévennes, der har opnået legendestatus blandt nutidens vandrere. I dag går de nogenlunde samme rute som Stevenson gjorde i 1878 – det er blevet en hel industri, og Florac er et glimrende udgangspunkt for vandreture med eller uden æsel.
Midt i byen er der marked. Også her er der oste, pølser, olivenolier og meget andet godt til salg. I midten ligger en stribe restauranter, og vi sætter os i skyggen under et træ og nyder stemningen og lidt god mad. Vi får hver en enorm grillet svineskank, der med lethed kan mætte en familie på fire. Ingen ved bordet spiser op.
Vi er sikre på at vi har set hele byen, men ved en tilfældighed opdager vi en lille gyde, der bringer os op til det smukkeste sceneri. Tarnonflodens glasklare vand omkranset af ældgamle huse, farvestrålende blomster og den enorme bjergside i baggrunden.
Lige ved siden af ligger et lille torv, hvor folk sidder ved runde borde og nyder en kop kaffe, et glas vin eller pastis. Selvom turen til Florac kan være lang, så er det en by man bare må opleve – her er fantastisk.
Tilbage til Marguerittes
Det er svært at forlade Florac, men vi skal videre på vores tur i Languedoc. Tilbage til lavlandet og varmen. Her og der har vi skønne udsigter over floder og søer og passerer Col de Jalcreste, der nemt kunne være en del af en etape i Tour de France.
Vi gør stop i den lille perle Le Collet de Dezé, der ligger smukt i bjergene i en lille dal. I Alés føler vi os tilbage i civilisationen. Den brede Gard-flod, der skærer lige gennem byen ser ikke ud af meget, og det er svært tro, at den for nogle år siden gik over sine breder. Farvel til bjergene og goddag til lavlandet med alle dets vinmarker og olivenplantager.
Vi er ikke færdige med de kulinariske oplevelser på rejsen. I Marguerittes sidder vi endnu en gang på gaden og nyder godt af Nadines køkkentryllerier. Rouille hedder retten, der har fået navn efter den dressing, som blæksprutter, kartofler og masser af hvidløg bliver vendt i. Det smager himmelsk.
Flere af naboerne kommer forbi medbringende deres bedste vine. Jo, man kommer hinanden ved i Sydfrankrig – det er hyggeligt, og jeg begynder at forstå, hvorfor folk forelsker sig i dette område. Det er et paradis for livsnydere, der sætter pris på god mad og vin, smukke landskaber og afslappet byliv som det var engang.
Har du fået lyst til selv at besøge Languedoc, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg i Languedoc
Transport
Ind og ud
Fra både Billund og København er det nemmest at flyve til Montpellier, men det kræver en mellemlanding. Ofte er der dog en sæsonrute fra København. Andre lufthavne i Languedoc er Béziers og Perpignan, der dog heller ikke har direkte forbindelse til Danmark. Find flybilletter her.
At komme rundt
Det er nemt at rejse i Sydfrankrig. En lejebil er næsten et must – det giver frihed, og man kan køre rundt til de forskellige seværdigheder i eget tempo. Sammenlign priser på lejebil hos de store selskaber her.
Der er glimrende togforbindelser mellem de større byer i Frankrig. Det er nemt at købe billetter og skiltningen er generelt god på stationerne. Se mere om ruter, priser og afgangstider på SNCFs hjemmeside.
Overnatning
Overnatning i Sydfrankrig er et kapitel for sig. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan bo. Du kan booke overnatning i form af hotel eller lejlighed på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har de billigste priser og det største udvalg.
Andre muligheder i Sydfrankrig er camping eller feriehus, der fås i alle størrelser.
Mad og drikke
Languedoc er et sandt paradis for mad- og vinelskere. Mange caféer og restauranter har set-menuer til både frokost og aftensmad. Prisen for tre retter ligger typisk mellem 10 og 15 €.
Charcuteri, fisk og skaldyr ses på de fleste menukort, men også svinekød og tyr bruges meget i Languedocs køkken. Og så er der den såkaldte peró, små appetitvækkere, der spises mellem måltiderne eller som forret.
I området producerer man fremragende vine. Smag dig frem og prøv også for sjov at besøge en af de mange vingårde eller butikker, hvor de lokale fylder store dunke op med ”husets vin”.
Vejret i Languedoc
Tørre varme somre og milde vintre med en del nedbør er kendetegnet for klimaet på den franske middelhavskyst. Temperaturen i sommermånederne ligger på ca. 28-32 °C, og det er som regel lunt til et godt stykke ind i september måned.
Vintrene har temperaturer på ca. 12-15 °C, men der kan være perioder, hvor det både kan være koldere og varmere. Se vejret i Frankrig lige nu.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Frankrig inden du tager afsted – den finder du her.
