Vulkaner, sandørken og frodige dale. Landskabet bliver ved med at forandre sig. Jeg har forladt solstolen for at tage en tur rundt på Lanzarote, der er mere end strandferie og store resorts. Den nordligste af de større kanarieøer er et paradis for naturelskere, sportsfreaks og alle de, der kommer for at dase i solen.
Afslapning og god mad i Puerto del Carmen
22 °C og sol. Jeg kan lige klare det. Hjemme i Danmark er det vinter, men strandgæsterne på Playa de los Pocillos har tilsyneladende glemt alt om sne og sjap. Her handler det om solfaktor 30 og afkølende badeture.
Jeg er i Puerto del Carmen, der er Lanzarotes største ferieby. Det er bl.a. her solhungrende turister fra Europa flygter hen, når batterierne skal lades op, og vejret er koldt hjemme.
Puerto del Carmen har alle tænkelige faciliteter; barer, restauranter, supermarkeder og resorts med dejlige swimmingpools. Kort sagt alt, hvad der skal til for en ubekymret ferie under sydens sol.
Playa de los Pocillos er ikke byens eneste strand. Mod nord kommer jeg også forbi Playa de Matagorda og til den anden side Puerto del Carmens mest centrale strand, Playa Blanca, eller Fariones-stranden, der med sit mørke lavasand er så karakteristisk for Lanzarote.
“Vi har det bedre her – meget bedre”, siger Mike. Han og konen Liza har lagt England bag sig og driver nu en af de utallige barer, der ligger på strandvejen i Puerto del Carmen.
Over et glas sangria sludre vi lidt om livet, inden han går tilbage til arbejdet, mens jeg ser eftermiddagssolen kaste lange skygger ind over byen. Børnefamilier og par i alle aldre er på vej hjem til deres hotel. Endnu en stranddag er gået.
I de store feriebyer på Kanarieøerne kan det være svært at finde gode restauranter, men jeg er heldig. La Canada bliver hurtigt min favoritrestaurant. Her er hyggelige omgivelser, god atmosfære, og frem for alt pragtfuld mad. Lækkert grillet kød, frisk fisk og kanariske kartofler med mojosauce.
Jeg kan leve at det resten af livet, men arbejdet kalder, og jeg besøger en halv snes restauranter i byen. Ingen er dog så gode som La Canada, der ligger på Calle Cesar Manrique 3, en lille sidegade til strandvejen.
Gamle huse og hyggelige brostensbelagte gader. Jeg besøger El Varadero, havnen, hvor en lille del af byens oprindelige miljø er intakt. Her er charmerende, og selv om området er ganske lille, så har det mere atmosfære end resten af byen tilsammen. Jeg finder ud af, at det er her, der er størst chance for at finde en restaurant med lokal mad.
Der er kun en kort gåtur til strandvejens baked beans, sauerkraut og pommes frites, men det synes langt væk nu. Jeg går ind på La Lonja, hvor jeg nyder lidt tapas og en perfekt grillet havbars, måske har jeg endelig fundet en konkurrent til La Canada.
Cesar Manrique – Lanzarotes store helt
Cesar Manrique. Måske siger navnet dig ikke noget, men for Lanzarotes indbyggere betyder han alt. Den populære multikunstner, der havde Lanzarote som sit kære hjem formåede at få enorm indflydelse på øens udvikling.
Netop hjemkommet fra en udstillingsturné, bl.a. på Guggenheim i New York, var han fuld af idéer til, hvordan Lanzarote skulle se ud. Med Gran Canaris og Tenerife som skrækeksempler, havde han næsten frie hænder till at forme øen så noget lignende ikke skete på Lanzarote.
Vi kan bl.a. takke Cesar Manrique for den lave bebyggelse, de nedgravede elledninger og de mange rundkørsler med kunstværker i midten.
Manrique er muligvis død, men overalt på Lanzarote bliver vi mindet om hans arbejde og visioner. Da han døde, havde han adskillige projekter kørende, og idéer til endnu flere. I byen Tahiche besøger vi hans hjem, der bygget delvist ind i lavaen og under jorden er af en anden verden.
Det er lyst og indbydende, og indeholder bl.a. malerier af Picasso og Miró. Jeg finder det inspirerende, at en så skør eksistens har fået lov til at udfolde sig, ikke bare kunstnerisk og for sin egen skyld, men også til gavn for samfundet. Cesar Manrique døde i 1992 i en trafikulykke, blot seks måneder efter, at hans hus stod færdig.
Overjordiske Timanfaya Nationalpark
Det er et faretruende landskab. Mørkt og øde, men alligevel fascinerende. Overalt ligger der lavasten, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis Neil Armstrong & co. fra Apollo 11 pludselig træder frem foran vores bus. Jeg er taget på besøg i Timanfaya Nationalpark, der er det tætteste man kommer et månelandskab på jorden.
Den næsten overjordiske nationalpark blev skabt af et vulkanudbrud i 1730. Da eruptionen var færdig, seks år efter, havde naturkatastrofen ødelagt flere end 20 byer og efterladt et over 200 km² stort område i total ødelæggelse.
Vi ser først Monãna del Fuego, Ildbjergene, der lever fint op sit navn. Undergrunden er stegende hed, blot et par centimeter under jordoverfladen er temperaturen 100°C.
“Se her”, siger en af parkens medarbejdere, der demonstrerer, hvor varm undergrunden er. Han holder nogle grene ned i et hul, og et øjeblik efter tager han dem brændende op igen.
Vi går indenfor i besøgscentret, Mancho Blanca, der har en god udstilling, men den 14 km lange køretur ad Puta de los Volcanos er mere spændende. Vi kommer forbi det mest spektakulære landskab man kan forestille sig; udslukte småvulkaner og lavasten i adskillige rødbrune nuancer dominerer området.
Vinsmagning og en tur ud på landet
Den gamle mand vimser omkring. Med en sjælden energi sørger han for, at vi har noget i glassene. “smag, smag”, bliver han ved med at sige, og det gør vi så. Jeg befinder mig på Bodega el Grifo, der producerer noget af det bedste vin på Lanzarote. På forunderlig vis har vinbønderne formået at få noget godt ud af den sorte lavajord.
I området ved San Bartolomé ligger flere vingårde, der laver deres helt egne varianter, og her kan du glemme alt om traditionelle rød- og hvidvine. På Bodega el Grifo er man særlig berømt for sin Malvasia, der er en speciel Lanzarotevin. Jeg køber et par flasker, og hører vores vært bifalde mit valg.
Mere vin. Men også andre lokale produkter. Jeg er taget videre til Agricola el Patio, der er museum og gårdbutik under samme tag. Stedet ligger dejligt i et gammelt kanarisk hus, og vi kan bl.a. købe lokal vin og ost. Mere vigtig er museet. Her ser jeg, hvordan man dyrkede jorden, og jeg bliver kogere på nogle af de specielle afgrøder Lanzarote er kendt for.
Her findes også en stor samling af gamle landbrugsredskaber og beklædningsgenstande, og jeg hilser på forskellige dyr som geder, får, æsler og dromedarer. Agricola el Patio er ikke stort, men et af de eneste steder på øen, hvor man kan høre lidt om gammel kanarisk kultur og livsstil. De venlige ejere byder som regel også på et glas af den specielle Lanzarotevin.
Det frodige nord
Landskabet har forandret sig igen. Fra toppen af det lille bjerg kigger jeg ned på en frodig dal med høje palmer og smukke blomster. Her og der ligger små landsbyer, der ligner hinanden med de charmerende hvide huse og karakteristiske grønne vinduesrammer og skoder, som jeg ser overalt på Lanzarote.
Vi gør et stop i den lille by, Haria, hvor den spansk-kanariske atmosfære er en attraktion i sig selv. Vi spiser en skøn frokost på Meson la Frontera, der har en flot udsigt over byen, men heldigvis også dejlig mad. Vi nyder dejlige tapas og kanariske specialiteter, mens vi beundrer den grønne dal med de mange høje palmer.
Tilbage på stranden
“Tag en flyer, det er helt sikkert noget for jer”, siger den smilende mand på havnen i Playa Blanca. Vi er taget fra nord til syd på øen, og har nu indlogeret os på et af de mange resorts i Lanzarotes andenstørste ferieby Playa Blanca. Her er sejlture ud på havet en af turisternes foretrukne aktiviteter
I havnen ligger katamaraner, glasbundsbåde og en gammel galleon, Marea Errota, der sejler langs kysten til Papagayo-strandene. Playa Blanca er væsentlig mindre end Puerto del Carmen, men til gengæld en del hyggeligere.
Også i Playa Blanca er vi heldige med vores valg af restauranter. Frisk grillet fisk og lidt spanske specialiteter og god vin. Af en eller anden grund er det billigere at spise her end i Puerto del Carmen. La Chalanita ender med at blive vores foretrukne sted, restauranten har lidt af det hele på menukortet, og det er som regel ikke et godt tegn, men her fungerer det fint.
Playa Blancas bystrande er beskedne. I stedet for tager turisterne ud til Papagayo-strandene ca. syv km mod øst. Det gør vi også. Papagayo-strandene består af i alt syv strande, fra de lange og lidt barske af slagsen til små idylliske bugter med krystalklart turkisblåt vand.
Turister valfarter hertil, og op ad dagen er p-pladsen ved at være fyldt op. Strandgæster med eller uden badetøj nyder det dejlige sand og afkøler sig i det forfriskende Atlanterhav.
22 °C og sol. Jeg kan lige klare det. Men alt får jo en ende, også min rejse til Lanzarote. Det er ikke helt nemt at forlade det lune klima, og slet ikke når jeg ved, at det er vinter hjemme i Danmark.
Transport
Lanzarote har et udmærket busnet, der er daglige afgange mellem de større byer. Skal man på udflugt kan man leje en bil, vejene er gode på Lanzarote, men husk at have forsikringerne i orden.
De store udlejningsfirmaer som Hertz og Avis er repræsenteret på øen. Prisen for en lejebil varierer meget alt efter biltype og lejeperiode. Som regel skal man være fyldt 21 år og have haft kørekort i mindst et år for at kunne leje bil. Det er forholdsvis billigt at køre i taxa, starttaksten er ca. 15 kroner.
Overnatning
Lanzarote er et populært charterrejsemål, kun få ankommer til øen uden at have booket overnatning først. Her er resorts med all inklusive, for-voksne-hoteller, luksushoteller, og meget meget mere. Du kan finde et stort udvalg af overnatningssteder på hotels.com.
Mad
Langt de fleste spisesteder i feriebyerne serverer turistmad, dvs. pizza, pasta og burger. De gode restauranter findes, man skal bare lede efter dem. Kanariske specialiteter kan være kanin og papas arrugadas con mojo, saltkartofler med rød eller grøn mojosauce.
Se efter de restauranter der servere lokal eller spansk mad som f.eks. tapas. Spiser de lokale på restauranten, så er det ofte her man skal gå ind. Øerne er også kendt for at lave gode fiskeretter.
Aktiviteter
Sejlture på havet, glasbundsbåd, blomster- og kaktusparker er blot nogle af de ting, der kan holde dig beskæftiget i løbet af ferien. En anderledes oplevelse er det at besøge de to grotter, Jameos del Agua og Cueva de los Verdes, begge har forskellige arrangementer.
Næsten på øens nordspids ligger Tropical Park, en ganske hyggelig park med bl.a kænguruer, aber og mange papegøjer. Her er Åbent fra 10.00-18.00 og der er show hver time. Lanzarote har også golfbaner, og dykning, surfing og anden vandsport er tilgængeligt i de store feriebyer.
Strande
Udover strandene i turistbyerne, så ligger der flere gode strande på øen. Er man oppe nordpå og har god tid kan man tage båden til naboøen La Graciosa, her der der dejlige strande og kun få mennesker.
På nordvestsiden, ikke langt fra La Santa Sport, ligger der en god, men ofte lidt forblæst sandstrand, der hedder Famara. Her er der en fantastisk udsigt over de smukke og barske bjergmassiver som vestkysten byder på. Pas på den stærke strøm hvis du bader ved Famara.
Vejret på Lanzarote
Lanzarote er ligesom de øvrige kanarieøer et vinterrejsemål, men her er også mange turister i sommermånederne. Temperaturen om dagen ligger typisk på 18-22 °C om vinteren, men det kan blive køligt om natten, ca. 14-17 °C.
Husk en lun trøje til aftenerne, og en paraply er også en god idé at tage med. Om sommeren har øen et skønt lunt klima med temperaturer på 25-29 °C.
