Hjem Tyskland Hotel i München – de bedste steder at bo i 2025

Hotel i München – de bedste steder at bo i 2025

Forslag til, hvor du skal bo i München

Søger du hotel i München, så læs med her. Jeg har boet på eller været forbi en lang række hoteller i den tyske by, og kun de bedste har fået plads i dette indlæg.

München var en positiv overraskelse. Faktisk vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men Tysklands tredjestørste by efter Berlin og Hamborg er venlig og imødekommende med en hyggelig gammel bydel (Altstadt), der har et netværk af bilfri gader.

I München finder du selvfølgelig overnatning i alle prisklasser. Generelt er prisniveauet forholdsvis højt uden dog at være på niveau med Danmark. Vær som altid opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider.

I højsæsonen omkring Oktoberfest, på nationale helligdage og i sommermånederne er det en god idé at booke overnatning i god tid. Det gælder især, hvis du har særlige krav til beliggenhed, faciliteter og størrelse på værelset.

Du kan læse mere om München, bl.a. transport, seværdigheder, aktiviteter og mad og drikke, i min omfattende guide til byen.

Hvor skal du bo i München

Alt efter budget, interesse og hvad din rejse til München skal indeholde, så er det en god idé at finde den rigtige bydel til dit ophold. Du kan læse mere i indlægget Hvor skal du bo i München – de mest populære bydele og områder, men her kommer et lille uddrag.

Altstadt

Altstadt er Münchens centrum og ikke overraskende det dyreste sted at booke overnatning. Her bor du dog tæt på de fleste af byens mest populære seværdigheder og har et stort udvalg af cafeer, ølhuse, shopping og restauranter lige udenfor døren. Et godt valg til dig, der besøger München for første gang.

Maxvorstadt

Maxvorstadt ligger nordvest for Altstadt og er et glimrende alternativ for førstegangsbesøgende. Maxvorstadt er Münchens museumskvarter og har et godt udvalg af cafeer og spisesteder. Fra den østlige del af Maxvorstadt kan du nemt gå til Altstadt – alternativt har bydelen god offentlig transport.

Hauptbahnhof

Lige syd for Münchens hovedbanegård, i området hvor Oktoberfest afholdes, ligger et hektisk område med bl.a. barer, billige overnatningssteder og en lang række etniske butikker og spisesteder. Et fint centralt sted for budgetrejsende, men dog ikke under Oktoberfesten.

Glockenbachviertel

Kvarteret Glockenbachviertel ligger syd for Altstadt og er en del af bydelen Ludwigsvorstadt. Det er et hipt område, der både tiltrækker de unge, first moverne og LGBT-segmentet. Glockenbachviertel vil nok ikke være førstevalg hos langt de fleste turister, men vil du opleve et lidt anderledes München, så kunne kvarteret være noget for dig.

München har glimrende offentlig transport, der kan transportere dig rundt i byen eller fra område til område. Klik ind på MVVs hjemmeside for at se alt om den offentlige transport – f.eks. priser, rabatkort, afgangstider og linjer for S- og U-bahn.

 

1 Hotel MIO by AMANO – Altstadt

Et supergodt hotel i München med central beliggenhed. MIO by AMANO var en rigtig god oplevelse, og her bor du på moderne værelser med bl.a. tv, pengeskab og gratis wifi. Stedet har en god bar og mulighed for at tilkøbe en lækker morgenmadsbuffet. På trods af beliggenheden i centrum kan du ofte booke hotellet til en god pris.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

2 Hotel Deutsche-Eiche – Altstadt-Lehel

Til dig, der gerne vil bo centralt og bruge lidt flere penge på overnatningen, er det populære Hotel Deutsche-Eiche et godt valg.

Her bor du på moderne værelser eller lejligheder med bl.a. tv, pengeskab og gratis wifi. Faciliteterne tæller spa, bar, restaurant og en hyggelig tagterrasse. Parkering og morgenmad er tilgængelig. Et rigtig godt hotel i München, hvis du ønsker luksus.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Lufthavnstransport
• Hjælp med udflugter/billetter

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

3 Unsöld’s Factory Hotel – Altstadt-Lehel

Tæt på U-bahn og 1 km fra Marienplatz ligger det moderne og stilrene Unsöld’s Factory Hotel, der får gode karakterer af tidligere gæster. Her bor du på lækre moderne værelser med bl.a. tv, pengeskab og gratis wifi.

Hotellet har desuden bar/lounge og fantastisk morgenmadsbuffet, som du kan tilkøbe ved booking.

Fremhævede faciliteter og services
• Bagageopbevaring
• Hjælp med udflugter/billetter
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

4 KING’s Hotel Center – Maxvorstadt

Få hundrede meter nord for hovedbanegården har du mulighed for at bo til en god pris på KING’s Hotel Center, der ligger i Maxvorstadt.

Det moderne hotel har flere forskellige værelsestyper – bl.a. enkeltværelser og familieværelser. Der er gratis wifi, bar/lounge og en hyggelig gårdhave. På KING’s Hotel Corner er der også mulighed for parkering og at tilkøbe morgenmadsbuffet.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Vaskeservice
• Bagageopbevaring

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

5 Hotel Europa – Maxvorstadt

Populært og moderne hotel med bl.a. have, bar/lounge og restaurant. Der er flere forskellige værelsestyper, som alle har tv, minibar, elkedel, pengeskab og gratis wifi.

Hotel Europa ligger tæt på offentlig transport og i gåafstand af Altstadt og Maxvorstadts mange museer. God morgenmadsbuffet kan tilkøbes ved booking.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

6 Augustin Hotel – Hauptbahnhof

Superpopulært hotel, der ligger lige syd for hovedbanegården ved det område, hvor der afholdes Oktoberfest. På Augustin Hotel bor du på lyse værelser, hvor de største har plads til seks personer.

Hotellet har faciliteter som bar, restaurant og gratis wifi. Der er mulighed for parkering og tilkøb af morgenmadsbuffet.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Mulighed for parkering
• Bagageopbevaring

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

7 Hotel Metropol by Maier – Hauptbahnhof

Et af de absolut bedste hoteller ved Hauptbahnhof. Der er tale om et lækkert moderne hotel, hvor tidligere gæster især roser beliggenhed og morgenmad. Hotellet har flere forskellige suiter og værelsestyper, som alle har tv, minibar, pengeskab og gratis wifi. Der er ca. 10 minutters gang til centrum af Altstadt.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

8 Hotel Olympic – Glockenbachviertel

Populært 3-stjernet hotel med god beliggenhed og tæt på offentlig transport. Her får du topservice, fine omgivelser og fantastisk morgenmad ifølge tidligere gæster. På de moderne værelser er der bl.a. tv, køleskab og gratis wifi. Fra Hotel Olympic er der ca. 15 minutters gang til centrum af Altstadt.

Fremhævede faciliteter og services
• Morgenmad kan tilkøbes
• Mulighed for parkering

Udbydes ikke på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

9 Living Hotel Prinzessin Elisabeth – Glockenbachviertel

Flot internationalt hotel tæt på floden og i gåafstand til Altstadt. Her er bl.a. spa, fitness, bar/lounge og restaurant. Du kan vælge mellem flere forskellige værelsestyper, der alle har tv, pengeskab, gratis wifi og tekøkken med elkedel, mikrobølgeovn og gratis fyldt minibar. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her