Jeg håber, at 2021 bliver et bedre rejseår. Sådan skrev jeg i 2020, og selvom dette år HAR budt på flere rejseoplevelser, så er der stadig et godt stykke vej til tiden før coronavirus.
I takt med at verden blev vaccineret og det stod stadig mere klart, at vi må leve med coronavirus og holde samfundet åbent, så havde jeg troet, at vi gradvist ville komme tilbage til normale tilstande.
Men sådan skulle det ikke være. Lige nu ser vi ind i endnu en vinter med nedlukninger og bristede rejsedrømme.
Der er dog ingen tvivl om, at 2021 var bedre end rædselsåret 2020, men jeg håber, at verden vil åbne endnu mere op i det nye år. Thailand, Vietnam og Indonesien – jeg skal nok komme tilbage – bliver det mon i 2022?
Hvad var godt
Da EU endelig fik styr på coronapasset var det tid til at rejse. Det blev til besøg i bl.a. Dublin, Hamborg og Gøteborg. Alle byer levede helt op til forventningerne – især var Gøteborg en positiv overraskelse, mens Dublin lige skulle ind under huden før jeg kunne erklære min kærlighed til den irske hovedstad.
Det blev også til afstikkere til bl.a. hyggelige Lüneburg og fantastiske Cliffs of Moher i det vestlige Irland.
Som jeg vist nok også skrev sidste nytår, så er det bare nemt at komme rundt i Sverige med Øresundstoget. Det var også sådan, jeg kom til Gøteborg, og der gemmer sig helt sikkert endnu flere oplevelser i det sydvestlige Sverige, som jeg glæder mig til at udforske.
Positivt var også den glæde og service jeg blev mødt med i lufthavnen og i flyet. Jeg fornemmede, at personalet virkelig var glade for at være tilbage. Det var både ved check-in, i sikkerhedskontrollen og hos stewardesserne smilene var store!
Sidste år skrev jeg også om min nye side mithalsnaes.dk, der er en guide til den kommune, jeg bor i. Siden er kommet flyvende fra start og besøgstallet var i sommermånederne helt overvældende.
Hvad var skidt
For en, der elsker at rejse, så er en pandemi med tilhørende restriktioner i den grad irriterende. Det sætter en stopper for den fantastiske frihed det er bare at kunne pakke tasken og tage afsted.
Og så er der jo lige de her mere eller mindre uforståelige formularer og dokumenter, der kræves for at rejse ind i nogle lande. Endnu en ting, der får nogle til at blive hjemme.
Det er mig simpelthen en gåde, at man gør det så svært for turisterne. Inden turen til Hamborg skulle jeg ikke bare fortælle de tyske myndigheder, at jeg kom, men også byen/delstaten Hamborg. Med krav og trusler skulle diverse formularer udfyldes – ikke bare én gang, men to gange.
Jeg følte mig på ingen måde velkommen og fik den tanke, at hverken Tyskland eller Hamborg slet ikke ønskede turister. Som jeg også oplevede det flere gange på min tur til Lübeck, så er den tyske effektivitet fortid.
Heldigvis blev jeg budt velkommen af museer, hoteller og restauranter, der som så mange andre steder i verden savner turisterne. Mon ikke også de savner forståelse fra politikere og myndigheder.
Og nu vi snakker myndigheder og ønsket om ikke modtage turister, så ligger Danmark også helt i top i den disciplin. Nu har jeg rejst med Flixbus nogle gange over grænsen, og hver gang er bussen blevet stoppet i Rødby.
Al bagage skal ud og passagererne bliver stillet på række som en samling forbrydere. Det er ikke den bedste måde at byde udenlandske turister velkommen på – de får virkelig et dårligt førstehåndsindtryk af Danmark.
Med ønsket om et godt nytår håber jeg, at 2022 bliver året, hvor vi igen kan rejse frit.
