Hjem Tyskland Lüneburg – en tur til den gamle saltby

Lüneburg – en tur til den gamle saltby

+ praktisk information til dit besøg i Lüneburg nederst på siden

Charmerende Lüneburg er svær ikke at holde af. Den velbevarede by byder på masser af smukke bygninger og spændende historie. Beliggende 60 km syd for Hamborg er Lüneburg nem at besøge med f.eks. bil eller tog.

I Hanseforbundets tid var Lüneburg en yderst vigtig by. Det var her man udvandt det kostbare salt, der bl.a. blev brugt til at konservere sildene på skånemarkedet. Saltet blev fragtet til Lübeck, hvor det blev omlastet i de ikoniske bygninger kaldet salzspeicher.

Lüneburgs saltproduktion gjorde byen selvskrevet til en plads i Hanseforbundet, der blev styret fra Lübeck. Forbundet var i århundreder en magtfuld faktor i det meste af Nordeuropa og især i østersøregionen, hvor de sad på en stor del af handlen.

Saltproduktionen gjorde Lüneburg stenrig. Byen havde monopol på handlen med salt, og sammen med Visby i Sverige og Bergen i Norge, der i høj grad stod for fangsten af sild, var Lüneburg en af Hanseforbundets vigtigste byer.

I middelalderen var sild en eftertragtet vare, der blev spist under den katolske faste. For at silden kunne holde sig blev den saltet, og på den måde var saltet lige så vigtig som fisken.

Den store efterspørgsel på salt skabte også konflikter internt i Lüneburg, hvor bl.a. mineejere, gejstlige, købmænd og byens spidser alle ville have så stor en bid af kagen som muligt.

Da Hanseforbundets tid var forbi i løbet af 1600-tallet og sild blev en mangelvare slumrede også Lüneburg hen. Storhedstiden var ovre, og på få år blev rigdom afløst af fattigdom. Digteren Heinrich Heines forældre boede en kort årrække i byen og han kaldte Lüneburg for et hjem af kedsomhed.

St. Johanniskirche for enden af Am Sande

Hyggelige Lüneburg

At Lüneburg gik fra stenrig til fattig og næsten forladt er en medvirkende årsag til, at store dele af det historiske centrum har været uberørt i århundreder. Byen blev heller ikke ødelagt under 2. verdenskrig, men var dog centrum for et par markante begivenheder i perioden.

Det siges, at over 300 børn på byens psykiatriske hospital blev dræbt af nazisterne. Det siges også, at Tysklands officielle overgivelsesdokument blev underskrevet i byen Wendisch Evern lige syd for Lüneburg. Det skal der nok være noget om – man ved med sikkerhed, at Heinrich Himmler tog sit eget liv i Lüneburg.

I dag er der anderledes fredeligt i byen. Nåh ja – pga. saltindustrien synker Lüneburg op til 13 centimeter årligt. Da produktionen omkring 1830 igen kom op i gear med større maskiner, der sendte vand ned i undergrunden for af udvinde saltet, blev byen undermineret.

I 1980 stoppede man produktionen – både pga. faren for at byen ville synke yderligere, men også fordi det var blevet uprofitabelt. Lüneburg synker som nævnt stadig, og mellem saltmuseet og Kalkberg er skaderne flere steder tydelige.

Byen er nem at opleve til fods. Alle de største seværdigheder ligger i de historiske bydele umiddelbart vest for floden Ilmenau, der sammen med de fine bygninger er med til at give Lüneburg charme og atmosfære.

Lüneburgs flotte rådhus

Det historiske kvarter

Lüneburgs historiske kvarter, eller den gamle bydel, er et fantastisk sted at gå rundt. Her i de bilfri gader ligger det ene smukke hus efter det andet, og mere end én gang spekulerer jeg på, hvordan livet var lige præcis her i byens storhedstid.

Et af de mest bemærkelsesværdige steder er Am Sande. Navnet kommer af torvets sandede underlag i middelalderen. Her kom købmænd med deres okse- og hestetrukne vogne for at sælge deres varer.

I den ene ende af Am Sande ligger St. Johanniskirche, der kan dateres helt tilbage til 1174. Kirken blev løbende udvidet fra 1285 til 1463, og meget af interiøret er fra 1500-tallet.

Bl.a. det imponerede orgel, der dog er gjort større med årene. Selveste Johann Sebastian Bach lærte at spille orgel i St. Johanniskirche, hvis enorme glasmosaikker også er værd at bemærke.

Gaden Am Stintmarkt

Tårnet er fra 1319 og sjovt nok det, der har gjort kirken mest berømt. Pga. den bløde undergrund forårsaget af saltudvindingen, så hælder tårnet en smule.

I den anden ende af Am Sande ligger en anden bemærkelsesværdig bygning, der engang var et bryggeri, men som i dag er overtaget af Lüneburgs Handelskammer. På Großer Bäckerstraße kommer jeg også forbi Die Alte Raths-Apotheke fra 1598. En pragtfuld bygning med et væld af fine detaljer.

Et stenkast fra de gamle apotek står jeg nu foran byens rådhus, der er fra 1230. Oprindelig blev det opført i mursten, og selvom facaden er genopbygget af flere omgange, så betragtes det stadig som det største rådhus fra middelalderen i Nordtyskland.

Det imponerende rådhus kan kun opleves på en guidet rundvisning, men der er desværre lukket i dag. Jeg kan heller ikke rigtig få et godt billede af det flotte rådhus. Det er markedsdag, og de mange boder fylder på pladsen foran.

lüneburg
Kranen og den gamle lagerbygning med barokfacaden

Wasserviertel

Det er svært at pege på det mest charmerende sted i Lüneburg, men området kaldet Wasserviertel, eller vandkvarteret, er helt sikkert et af dem. I det historiske kvarter ud til floden Ilmenau ligger en stribe fine gamle bygninger.

På den smalle brostensbelagte gade Am Stintmarkt var der i gamle dage fiskemarked. Her blev der primært handlet smelt – en lille fisk, der var populær i middelalderen.

I dag er den charmerende gade fyldt med restauranter. Her spiser jeg en god frokost med udsigt til den gamle kran, som man ofte ser på billeder fra Lüneburg. Siden 1346 har der stået en kran her ud til floden, men den nuværende er fra 1797.

Lige overfor i et fornemt hus med barokfacade lå datidens lager. Egentlig blev huset kaldt sildehuset, men det rummede også f.eks. korn, uld, træ, øl og krydderier. Jeg har også udsigt til Lüner Mühle, hvor man ved vandkraft malede korn. Møllen er fra 1500-tallet og endnu et af Lüneburgs vartegn.

Til venstre Lüner Mühle

Saltmuseet (Deutsche Salzmuseum)

Udvindingen af salt i Lüneburg begyndte i 1100-tallet. Det siges, at en jæger nedlagde et vildsvin mens det badede. Jægeren hængte byttet op, og da det var tørt bemærkede han saltkrystallet på dyret. Herefter vendte jægeren tilbage til det sted, hvor han havde nedlagt vildsvinet og fandt en saltkilde.

Historien slutter ikke her: I en glasmontre på rådhuset ligger en knogle, der skulle være fra præcis det vildsvin, som jægeren nedlagde dengang i det 12. århundrede.

Uanset om historien er rigtig eller ej, så er det et faktum, at salt i århundreder gjorde Lüneburg velhavende og at byen blev betragtet som et af Hanseforbundets vigtigste medlemmer.

På museet, der ligger hvor man tidligere udvandt salt, bliver jeg klogere på det hvide guld og hvad det betød for byen. Årligt blev der produceret 25.000 tons salt i Lüneburg – det var så værdifuldt, at produktionen lå bag en fæstning.

Indgangen til Saltmuseet

I begyndelsen kørte man saltet til Lübeck, men der var både tid og penge at spare, da det blev muligt at fragte det ad floderne. Som nævnt var Lübeck første stop, men det egentlige mål var skånemarkedet.

Saltet blev dog også brugt andre steder – der er bevis for, at det nåede helt til Novgorod i Rusland, der var et fast stop på middelalderens handelsruter.

I århundreder blev der produceret salt i Lüneburg. Hanseforbundet fik dog konkurrence af hollænderne, der hentede billigere salt i Middelhavet. De sejlede nord om Danmark og ned i Øresund og gik dermed ind på samme marked som det magtfulde forbund af købstæder.

Museet viser også den nyere produktion og den udvikling af maskiner og hjælpemidler, der gjorde det nemmere at udvinde saltet.

Som så mange andre steder i Tyskland, så er man på Saltmuseet ikke rigtig gearet til udenlandske turister. Alt står på tysk og den venlige dame ved indgangen foreslår at jeg tilkøber en audioguide på engelsk (1 €). Helt nødvendigt, hvis man som jeg er knap så god til tysk.

Saltmuseet er sidste stop på min tur til Lüneburg, der helt sikkert kan anbefales. En charmerende by med smukke huse og spændende historie.

Har du fået lyst til selv at besøge Lüneburg, så kan du finde praktisk information under billedet.
Udsigt til Am Stintmarkt

Praktisk information til dit besøg i Lüneburg

Transport

Lüneburg er nem at besøge fra Danmark. Er du i bil og kommer fra Jylland ad motorvej A7, så følg vej 39 syd for Hamborg.

Fra Sjælland og Lolland-Falster tager du færgen til Puttgarden og kommer sandsynligvis ad motorvej 1, der ved Hamborg Mitte bliver til motorvej A7. Her kan du igen se efter vej 39 syd for Hamborg, der fører lige ned til Lüneburg.

Er du i Hamborg, så kan du tage bilen ad ovenstående veje. Lüneburg er også nem at komme til med toget fra f.eks. Hamborg. De røde billetautomater har engelsk menu, og det kræver kun få klik før du står med din billet i hånden. Togturen tager 35-65 minutter alt efter afgang.

Spisesteder

Lüneburg har masser af spisesteder og byen er stor nok til, at du kan finde mad fra det meste af verden.

Skal det kun være et hurtigt måltid, så prøv de gode vietnamesiske banh mi på Großer Bäckerstraße, mens du ved Am Stintmarkt kan finde glimrende tyske restauranter, hvor du kan spise med udsigt til floden – f.eks. på Das Kleine Restaurant.

Overnatning

Selv er jeg helt vild med Lüneburg, hvor jeg nemt kunne have bruge flere dage. Vil du overnatte i byen, så se nærmere på disse steder, der alle ligger i centrum og får gode anmeldelser af tidligere gæster:

Lüneburg Zentral (lejligheder)
Hotel Bremer Hof (hotel)
Hotel Zum Heidkrog (hotel)
Einzigartig – Das kleine hotel im Wasserviertel (hotel)
Stadtflucht Lüneburg: Ferienwohnungen Innenstadt (lejligheder)

Nyttige links til din rejse til Lüneburg

• Hotel i Lüneburg – Book med prisgaranti
• Busbilletter til Lübeck eller Hanborg – Se priser og afgange her
• Miniferie i Tyskland – Se tilbud her
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her
• Udenrigsministeriets rejsevejledning – Find den her

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her