Hjem Rejseliv Derfor elsker jeg Bangkok

Derfor elsker jeg Bangkok

Byen er utrolig alsidig med mange forskellige bydele

De sidste 15 år har jeg i gennemsnit besøgt Bangkok mindst en gang om året. Det er en by, som både Connie og jeg elsker, og det er der mange grunde til.

Udover shoppingen, de fantastiske seværdigheder og den lækre mad, der er i verdensklasse, så er Bangkok et perfekt udgangspunkt for rejser videre ud i Sydøstasien.

Bangkok er stor, og mange vil nok også sige uoverskuelig og kaotisk. Det er i hvert fald det jeg hører fra venner og bekendte, når de er vendt tilbage fra den thailandske hovedstad. Jo, byen er enorm, men med lidt research når det gælder områder og transport, så er det faktisk nemt at komme rundt med metro og skytrain.

Den thailandske hovedstad modtager mange turister og især er byen et hotspot for backpackere, der i høj grad er med til at bidrage til den forventningsfulde stemning.

Byens mange tilbud er en ting, men noget andet, der år efter år bringer os tilbage til Bangkok er atmosfæren og de mange muligheder for at tage videre rundt i Asien.

Priserne på flybilletter fra Danmark til Bangkok falder år for år og er i øjeblikket rekordlave. Når du samtidig kan flyve fra en af byens lufthavne til nabolandene for blot få hundrede kroner, giver det mulighed for at tage et smut til f.eks. Laos, Vietnam eller Malaysia.

Har du f.eks. et ønske om at opleve Ho Chi Minh City, så vil det sandsynligvis være billigere at booke en billet til Bangkok og derfra flyve til Vietnams største by end at booke en billet fra Danmark til Vietnam. Det er sådan vi kommer billigt rundt i Sydøstasien, og heldigvis er Bangkok et fantastisk stopover.

Selvom jeg har besøgt byen mange gange, så er der altid noget at opleve. Bangkok er utrolig alsidig, se blot her:

bangkok
Bangkok kan ved første øjekast synes uoverskuelig

1  Bangkok’s forskellige bydele

Fra travle forretningsgader ved Silom og Siam Square til roligt hverdagsliv langs klongerne i Thonburi. Bangkok’s bydele er overraskende forskellige.

Ikke langt fra Bangkoks skyskrabere og glinsende glasfacader går livet sin stille gang på klongerne. Det er spændende at sejle på de smalle kanaler, hvor du bl.a. kommer forbi templer, orkidéfarme og et farverigt lokalliv.

Klongerne ligger på den vestlige side af floden Chao Phraya, og det er måske her, du kommer tættest på den thailandske hverdag.

Et af mine favoritsteder er det populære backpackermekka omkring Khao San Road, der i dag for alle. Khao San Road er kun en lille del af det store turistcentrum i Bangkoks ældste områder ved Banglamphu.

Her er masser af spisesteder og barer, der kan underholde forventningsfulde eventyrer på vej til eller fra Asien, Australien og Stillehavet. Læs mere om Khao San Road og de omkringliggende gader.

Et andet sted, som skal opleves, er Bangkok’s Chinatown, der næsten er mere kinesisk end Kina selv. Du skal unde dig selv et besøg i den hektiske bydel, og bedst er det at snuppe et par overnatninger for virkelig at mærke den fantastiske atmosfære.

Tag en tur ned ad Sampang Lane og spis dumplings og dim sum som var du i Kina. Chinatown er i den grad travl, men prøv at gå ned ad sidegaderne og en helt ny verden åbenbarer sig for dig.

Læs mere om Chinatown og er du i tvivl om, hvor i Bangkok du skal bo, så se mere i indlægget Hvor skal du bo i Bangkok – et overblik over byens områder.

Dame sælger mad fra sin båd i klongerne
Hovedgaden Yaowarat i Chinatown
Caféer, barer og restauranter ligger på stribe i Khao San-området
Et af Bangkok’s åndehuller er Lumphiniparken, hvor de lokale hver morgen dyrker motion
Klongerne er vigtige transportveje for de lokale
Der er ufattelige mængder varer til salg i Chinatown’s smalle gader
Shopping og tuk-tuk’er på Khao San Road
Langs Bangkok’s klonger ligger flere orkidéfarme

2  Billig og lækker mad

Maden i Bangkok er ren verdensklasse. Gadekøkkenerne ligger overalt, men den thailandske hovedstad har også en lang række gourmetrestauranter. Der er således noget for alle, og som en bonus er maden rigtig billig.

Ok, det thailandske køkken kan også være sindssygt stærkt, men ofte bliver der taget hensyn til turisterne. Prøv retter som pad thai, tom yum gai og de lækre karrypastaer. Det er bare lækkert! Se mere om gode spisesteder i Bangkok.

Kylling med hellig basilikum på Peeps Thai Eatery
Typisk gadekøkken i Bangkok
Meget hot papayasalat på restauranten Somtun Der
Hos Lek & Rut
Krabbebolle hos Krua Apsorn
Chinatown er en slags minikina, hvor du kan få masser af specialiteter
Karrypaste med fiskeboller på Hemlock

3  Buddhisme, ceremonier og smukke templer

Buddhismen spiller en helt central rolle i Thailand. Således også i Bangkok, hvor Østens mystik udspiller sig lige for øjnene af dig. Tidlig morgen kan du mange steder i byen se munke gå rundt med deres almisseskåle for at samle mad, som de spiser op ad formiddagen. Munkene spiser ikke mellem klokken 12.00 og 24.00.

Den absolut største turistattraktion i Bangkok er Grand Palace. Det tidligere kongepalads er chedier, templer og en rejse ind i buddhismen og Thailands historie. Det er også her, du kan se landets helligste Buddha; smaragdbuddhaen.

Byen har naturligvis et væld af andre templer, der som regel er farvestrålende og smukt udsmykket. Det alene er grund nok til at besøge dem, men det er også et sted, hvor du kan være heldig at opleve en buddhistisk ceremoni.

Grand Palace er Bangkok’s største turistattraktion
Tidlig morgen er munkene på gaden
Nye munke bliver indviet
Figurer ved chedi i Grand Palace
Så er perioden som munk overstået
Toppen af Wat Ratcha Natdaram Worawihan

4  Shopping og markeder

Bangkok og resten af Thailand er et shoppingparadis ud over alle grænser. Kopitøj og skræddersyede jakkesæt tænker du måske, men for mig er Thailand også fede designs og kreativ brugskunst.

Bangkok har et utal af spændende markeder; det er en by, hvor du virkelig kan gå shop-amok, men lige så sjovt er det at følge byens indbyggere på et af de lokale markeder, der har bunker af frugt og grønt, men som regel også billige spisesteder.

Bangkok har også et væld af shoppingcentre omkring Siam Square, hvor du kan købe alt fra røgelsespinde til sportsvogne. Se mere om gode steder at shoppe i Bangkok.

Masser af orkidéer på blomstermarkedet
Så er der udsalg
Chilierne ligger til tørre i solen
Gul er kongefamiliens farve
Frisk frugt ligger i bunker på markederne
Kokosolie anyone?
Masser af tøj – her på weekendmarkedet

10 Kommentarer

  1. Yes, nemlig og præcis. Bangkok er SÅ undervurderet. Fede billeder – jeg får lige lyst til at rejse !

  2. Jeg har boet i Bangkok i tre år. Det er en by, der ikke skal opleves gennem en tilfældig rejseguide, men gennem de lokale. Der er så meget at se og de bedste steder holder thaierne for sig selv.

    • Ja, det kan næsten altid betale sig at lade de lokale vise rundt i deres by – her er Bangkok bestemt ingen undtagelse.

  3. God vinkel. Ofte hører man kun om al der negative ved Bangkok men denanden side blir sjældent belyst. Jeg har været der masse af gange, en dejlig by når man kende den

  4. Jeg tror jeg har været i transit i bangkok lufthavn de færste 10 gange – har aldrig overvejet at tage en dag eller to der . Men det tror jeg nu skal prøves. Det ser spændende ud. Kan I evt hjælpe med at booke noget hotel/udflugter? Vi er to

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her