Hjem Thailand Chinatown – et lille stykke Kina i Bangkok

Chinatown – et lille stykke Kina i Bangkok

+ praktisk information til dit egen besøg i Chinatown

Larmen skærer i ørerne. Den femsporede gade er proppet med biler, tuk-tuks og busser. Travle mennesker kæmper om pladsen på fortovet, der i forvejen er fyldt med bunker af varer, boder og gadekøkkener. I stegende hede ankommer vi til Bangkoks Chinatown, en sand heksekedel, der kan tage pusten fra de fleste.

Det var lige præcis sådan jeg troede Kina så ud, udbryder Connie, da vi står på Chinatowns hovedgade Yaowarat og prøver at følge med i det hektiske og vanvittige mylder af mennesker, der synes at være overalt.

Jo, Chinatown i Bangkok er et lille minisamfund i den thailandske hovedstad, der på én gang er en vigtig del af byen og alligevel helt sig selv. Oprindelig boede kineserne, hvor Grand Palace, den tidligere kongebolig, ligger i dag, men de blev flyttet hertil og har siden udviklet en af Bangkoks mest spændende og farverige bydele.

Chinatowns livsnerve , Yaowarat Road, er ligesom resten af bydelen hektisk

Sampeng Lane – Chinatown’s hjerte

Det er morgen, og vi runder Little India på vej til vores mål, Sampeng Lane. Den smalle og lange gyde er blot en af mange handelsgader i Chinatown, men absolut den mest berømte. Det er her vi går på opdagelse og følger med i livet blandt de lokale.

Vi køber ikke noget, for Sampeng Lane’s forretninger er proppet fra gulv til loft med farvestrålende kineser-tingel-tangel i plastic. Halskæder, hårbøjler, sko, t-shirts og meget andet. Det kunne nemt lyde som varer, der kunne falde i turisternes smag, men kvaliteten er tvivlsom og måske ikke helt moderne.

Sampeng Lane og de omkringliggende gader er et sandt kaos. Det forekommer os ubegribeligt, at mennesker kan bo og arbejde på denne måde.

Udover den voldsomme varme, især i de overdækkede gader, så er området proppet med handlende, gadekøkkener, scootere, og travle butiksindehavere, der kører varer ud og ind af forretningerne på store sækkevogne. Det er et sted, hvor vi konstant står i vejen, men også et sted, hvor vi kan følge med i den spændende dagligdag og har en fornemmelse af at være langt væk hjemmefra.

chinatown
Sækkevogne kommer susende gennem gaderne – vi føler hele tiden, vi står i vejen

Wat Mangkon Kamalawat og soi 16

Vi kigger ind gennem porten. Er det mon her? Chinatown’s absolut vigtigste tempel, Wat Mangkon Kamalawat, står naturligvis på listen over seværdigheder, der skal besøges.

Vi går ind, og er ikke i tvivl om, at vi er gået rigtigt. Som altid når vi besøger templer og helligdomme i Sydøstasien, så føler vi os velkomne. Også selv om de besøgende er her af helt andre grunde end os.

De beder, tænder røgelsespinde, og taler med munkene. Det er som at være en del af fællesskabet. Det er vi naturligvis ikke, men alligevel bliver vi påvirkede af den højtidelige stemning.

Luften i templet er tyk af røgelse, og de mange mennesker står overalt og beder. Wat Mangkon Kamalawat er et buddhistisk tempel med typisk kinesisk udsmykning og adskillige figurer, der enten repræsenterer visdom eller kampen mellem det gode og det onde.

Kært barn har mange navne. Et stenkast fra Wat Mangkok Kamalawat går vi ad gaden Trok Itsaranuphap, der til daglig bare bliver kaldt Soi 16, eller Talat Mai, New Market.

Mellem de to store gader i Chinatown, Yaowarat og Charoen Krung, er markedet fyldt med frugt og grønt. Det er et travlt sted, der bliver endnu mere klaustrofobisk, da gade bliver til gyde. Her står boder og gadekøkkener side om side, og vi kæmper med de handlende om den sparsomme plads.

I den lille gyde handles der kun madvarer; vi ser masser af fisk, grøntsager, te og ænder, der hænger på stativer klar til at blive tilberedt. Vi går ind i en lille baggård tiltrukket af et lille farvestrålende tempel, men her er fyldt med thai’er, der spiser dampende varm nudelsuppe, mens snakken går over de små interimistiske træborde.

Gadekøkkenerne ligger på stribe

God og spændende mad i verdens længste gadekøkken

“Hvad vil I have”, spørger den venlige dame, mens hun stirrer bekymret på det begyndende regnvejr. Vi har sat os under en markise ved et af Chinatown’s utallige gadekøkkener og er glade for at vi er kommet i ly for regnen.

Få minutter efter deler vi damens bekymring. Regnen tager til, og snart er gaden ikke til at kende igen. De lokale suser rundt for at sætte deres ting i tørvejr, mens turisterne søger dækning under gadekøkkenernes markiser, akkurat som vi har gjort.

Det varer ikke længe før Chinatown’s gader er oversvømmede. Kakerlakker og rotter piler op af kloakkerne og løber om benene på os. Det er et sandt kaos vi er vidne til, men for de lokale synes det at være hverdag. Med lidt forsinkelse får vi vores mad. Veltilberedt naturligvis.

Man skal kigge langt efter rigtige restauranter i Chinatown. Næsten alle spisesteder er gadekøkkener, nogle fungerer som takeaway, men andre er stille og roligt vokset, så de i dag ligner almindelige restaurant, der blot ligger langs fortovet.

Hos Lek & Rut

Når det bliver aften, så indsnævres Yaowarat’s fem spor til tre. Menneskemylderet og de mange gadekøkkener breder sig og nogle af bordene står mindre end en meter fra kørebanen.

Atmosfæren er helt fantastisk – wok’ene syder og sender skønne dufte ud i den varme aften. Hvad skal man dog vælge; nudelsuppe, pad thai, lækker seafood eller lynstegt pak choi med æg og hvidløg?

Der er gadekøkkener overalt, og på de mest populære er der kø for at spise. Vi er heldige at få et bord hos berømte Lek & Rut, der ligger på hjørnet af Yaowarat.

Overfor, på modsatte hjørne, ligger den lige så besøgte T&K, og det er som om, at de to spisesteder konkurrerer om at være mest populær. Begge steder er der stuvende fuldt, og folk står i kø midt på gaden for at få bord.

Biler og tuk-tuk’s maser sig igennem folkemængden, mens tjenere løber mellem bordene. Vi bestiller Tom Yum suppe, der er det tætteste man kommer på en thailandsk nationalret samt grillet søtunge med masser af sichuanpeber og hvidløg. Begge dele tilberedt til perfektion.

Ved frokosttid besøger vi flere gange Canton House, et spisested på Yaowarat, der minder mere om et caféteria end om en restaurant. Det er her de lokale holder middagspause, og vi gør som dem; bestiller masser af dampende hede dumplings.

Chinatown er også stedet, hvor nogle af Bangkok’s mest eksotiske retter bliver serveret, bl.a. svaleredesuppe og hajfinnesuppe, men også pekingand lavet som i Kina.

Guldbuddhaen i Wat Traimit

Den Gyldne Buddha

Der er forbavsende få turister i Chinatown. Men ét sted i bydelen holder busserne i kø for at sætte store turistgrupper af, der ved selvsyn vil se en af verdens mest bemærkelsesværdige buddhastatuer.

Det vil vi selvfølgelig også. Vi er på vej ind i templet Wat Traimit, der for få år siden lignede ethvert andet tempel i Bangkok. Men donationer fra de tusinder af pilgrimme, der har besøgt den såkaldte Golden Buddha, har gjort det muligt, at opføre et helt nyt tempel, der er i flere etager.

Historien om den gyldne Buddha er som taget ud af en film. Omkring 1955 ville man flytte den store og tunge gipsbuddha, som desværre røg ned fra kranen. Det fik buddhaen til at krakelere, og det stod hurtigt klart, at gipsen var lagt udenpå for at få den til at se ubetydelig ud.

Da gipsen kom af, stod der foran de måbende arbejdere en tre meter høj og 5,5 tons tung buddhastatue i massiv guld. Buddhaen er i Sukhothaistil, og det antages, at man i sin tid har villet undgå, at den blev stjålet af burmeserne, som det gamle Siam havde uoverensstemmelser med i århundreder.

I dag er The Golden Buddha et sandt tilløbsstykke – buddhister fra hele verden kommer forbi og beder foran den smukke og imponerende statue. Den nye bygning, der er lavet til buddhaen er mere speciel end køn, og der er ingen tvivl om, hvad der er hovedattraktionen i Wat Traimit i den sydlige del af Chinatown.

Ork Phansaa

Ork Phansaa

“De har været i templet i tre måneder, nu kommer de ud”, fortæller den unge pige, der tydeligvis er glad for at bruge sine engelskkundskaber. Man kan få mange spændende og uventede oplevelser på sine rejser, når man bare går rundt uden mål og ikke ved, hvad der gemmer sig om næste hjørne.

Det gælder ikke kun i Chinatown, men overalt i verden. Det er på sådan en gåtur, at vi for enden af en sidegade, helt nede ved Chao Phraya-floden, træder lige ind i en buddhistisk ceremoni.

Omkring 50 primært yngre munke sidder ved lange borde og tager mod penge af de forbipasserende. Pigen forklarer, at munkene har været tre måneder i templet og at de mange mennesker, der er mødt op, giver dem penge til at starte et nyt liv eller købe en ny munkedragt.

Ceremonien hedder gà-tin og er en del af Ork Phansaa, der følger månekalenderen og markerer enden på de unge munkes ophold i templet. Ved at vise sin deltagelse og donere penge forbedrer deltagerne deres karma.

Gamle kinesiske købmandshuse

Kinesiske købmandshuse og tyvenes marked

Tilbage på Yaowarat står vi igen midt i det vanvittige menneskemylder. I en af sidegaderne får vi øje på en lille overdækket gyde, der fører os ind i en af Chinatown’s baggårde. Her ligger de gamle kinesiske købmandshuse på stribe. Falmede og gule fungerer de i dag som boliger og lager for de utallige engrosfirmaer, der præger bydelen.

I forhold til handelsgaderne udenfor, så er her stille, men heller ikke her undgår vi at stå i vejen for travle forretningsfolk, der kører bjerge af varer ind og ud af baggården.

For enden af Yaoworat støder vi ind i endnu en overraskelse. Nakhon Kasem, der engang hed tyvenes marked, er en masse meget smalle og overdækkede gyder, der er proppede med elektronikvarer.

Var det noget med et 20 år gammelt fjernsyn, radioer, kopispil eller brugte fjernstyrede biler? Det er endnu et klaustrofobisk sted i bydelen, og vi er glade, da vi igen træder ud i dagslyset.

Det er ikke alle turister, der kommer forbi Chinatown når de besøger Bangkok, og de, der gør, er her som regel kun i få timer. Ærgerligt, for bydelen er fuld af atmosfære og gode oplevelser. Det er et sted, hvor vi kan blive ved med at udforske de smalle gyder og lade os overraske.

Jo, det er ikke utænkeligt, at der stadig er byer i Kina, der er kinesiske på den gammeldags måde. Hvis ikke, så kom til Chinatown i Bangkok.

Har du fået lyst til selv at besøge Chinatown, så kan du finde praktisk information under billedet.
Chinatown er en slags minikina, hvor du kan få masser af specialiteter

Praktisk information til dit besøg i Chinatown

Chinatown kaldes også Yaowarat efter den store gade, der skærer gennem bydelen. Området er meget anderledes end det øvrige Bangkok – her er kun få hoteller og hverken restauranter, markeder eller forretninger henvender sig til turister.

Man kommer nemt til Chinatown med metroen – stå af ved Hua Lamphong eller Sanam Chai. Du kan også tage flodbåden. Chinatown ligger centralt i Bangkok ud til floden og i gåafstand til Grand Palace og Wat Po.

Læs meget mere om transport generelt i min Bangkok rejseguide.

Overnatning

Du kan booke overnatning i Chinatown i form af hotel eller lejlighed på hotels.com eller booking.com, der som regel har de billigste priser og det største udvalg.

Husk

Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Thailand inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.

Kort over Bangkok

2 Kommentarer

    • Hej Bjarke. Søndag formiddag er fin at besøge Chinatown – ud på eftermiddagen søndag og hele mandagen er de fleste butikker som regel lukket.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her