Hjem Thailand Sametnangshe Viewpoint – solopgang i verdensklasse

Sametnangshe Viewpoint – solopgang i verdensklasse

Fantastisk solopgang over Phang Nga Bugten i Thailand

0
Solopgang over Phang Nga Bugten

Blot en times kørsel fra Phuket Lufthavn kan du opleve en af Thailands mest spektakulære solopgange. Det var fotografen Theerasak Saksritawee, der “opdagede” Sametnangshe Viewpoint, der har en helt fantastisk udsigt over Phang Nga Bugten. Fra at være lidt af en hemmelighed er Sametnangshe hurtigt kommet på turistlandkortet, men lige nu er det primært lokale og backpackere, der besøger området.

Det er kun få år siden Theerasak Saksritawee trekkede ved Sametnangshe og opdagede den enestående udsigt, som han forevigede og delte på internettet. Billederne og historien om det dengang ukendte område ved Phang Nga bredte sig som ringe i vandet, og det fik de første turister til at dukke op. Mange af dem overnattede i telt, mens andre ankom tidlig morgen for at opleve den smukke solopgang.

Sametnangshe Boutique

Ejeren af Sametnangshe Viewpoint var hurtig til at udnytte den stigende interesse fra de mange turister, der hver morgen stod og spejdede ud over Phang Nga Bugten. I dag koster det 30 baht at få adgang og 90 baht, hvis du vil køres op og ned ad bjerget. Det kan stærkt anbefales – vejen er ujævn og temmelig stejl.

På toppen af bjerget er der nu lavet restaurant, og det er muligt at leje telte og meget primitive hytter. Om morgenen kan her være mange mennesker, men op ad formiddagen sænker roen sig over Sametnangshe Viewpoint, som du kan have næsten for dig selv, hvis du tager en overnatning. Har du ikke lyst til at sove i telt eller på en tynd madras i en hytte, så er der et alternativ.

Telte på toppen af Sametnangshe Viewpoint

Book en overnatning eller to på Sametnangshe Boutique

Lige nedenfor selve udsigtspunktet ligger Sametnangshe Boutique, der tidligere kun udlejede telte, men som nu også tilbyder værelser af forskellig standard. Jeg arbejder på en anmeldelse af hotellet, men kan allerede nu afsløre, at det er et glimrende sted og faktisk det eneste alternativ til hytterne ved udsigtspunktet.

Vi bookede et deluxeværelse med bl.a. køleskab, aircondition og gratis wifi. Også fra Sametnangshe Boutique er der smuk udsigt over Phang Nga Bugten, men den er endnu bedre fra hotellets restaurant, Bayview, der ligger et par hundrede trappetrin oppe af bjerget. Vær opmærksom på, at Sametnangshe Boutique er forholdsvis dyrt efter thailandske forhold – især mad og drikke.

Fisk til tørre i den lille by Ban Hinrom

Sametnangshe er andet end smukke solopgange

Selvom det er udsigten og den spektakulære solopgang, der er hovedattraktionen, så byder området omkring Sametnangshe også på lokalliv og nem adgang til at udforske den spændende Phang Nga Bugt. To grunde mere til at blive et par dage i området.

Blot 500 meter fra opkørslen til udsigtspunktet ligger den meget lille by Ban Hinrom, der tydeligvis ikke er vant til turister. Her blev vi mødt med smil og nysgerrighed fra de venlige indbyggere, der primært lever af fiskeri. I byens havn kan du tage en longtailbåd ud i bugten for bl.a. besøge pælebyen Koh Panyi og James Bond Island.

Sametnangshe Boutique

Nyttige links til din rejse til Thailand

• Hotel i Thailand – Book hos Hotels.comBook hos Booking.com
• Flybilletter til Thailand – Sammenlign priser her
• Skræddersyede rejser til Thailand – Få et uforpligtende tilbud
• Pakkerejser til Thailand – Book fly og hotel sammen
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vaccinationer til Thailand – Se anbefalinger her
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her

Rejseinformation Sametnangshe Viewpoint

Vil du bo i telt eller bungalow ved Sametnangshe Viewpoint kan du tage en taxi fra dit hotel/guesthouse eller Phuket Lufthavn til p-pladsen ved opkørslen til bjerget. Herfra kan du gå eller køre op til udsigtspunktet. Telt koster 350 baht pr. nat inkl. liggeunderlag, tæppe og pude. Bungalow koster 500 baht pr. nat, og her er der også myggenet.

Alternativt lan du booke et værelse på Sametnangse Boutique. Her henter man dig gerne i Phuket lufthavn (eller et andet sted), men tager du selv en taxi til hotellet, så sørg for at have adressen skrevet ned. Ikke alle ved, hvor Sametnangshe ligger. Bemærk, at man er ved at udvide Sametnangshe Boutique, hvilket kan give byggestøj.
Solopgang fra Sametnangshe Viewpoint
De primitive hytter man kan leje på toppen af Sametnangshe Viewpoint
Fiskerbyen Ban Hinrom

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her