Hjem Thailand Le Naview @Phrasingh – skønt hotel centralt i Chiang Mai

Le Naview @Phrasingh – skønt hotel centralt i Chiang Mai

Bo godt og billigt i Chiang Mais gamle bydel

0

Der mangler bestemt ikke gode overnatningssteder i Chiang Mai. Kombineret med det lave prisniveau kan det virkelig være svært at vælge, hvor man skal bo.

På vores seneste rejse til Chiang Mai boede vi først på fantastiske My Chiang Mai Boutique Lodge, der ligger umiddelbart udenfor den gamle bydel. Tilbage fra Pai tjekkede vi ind på Le Naview @Phrasingh, og det skulle vise sig at være et lige så fremragende valg.

Le Naview @Phrasingh ligger lige midt i Chiang Mais gamle bydel. Der er 300 meter til byens mest berømte tempel Wat Phra Singh og 500 meter til Wat Chedi Luang, der også betragtes som et af byens vigtigste templer. Søndagsmarkedet ligger næsten lige udenfor døren og det samme gør en lang række gode spisesteder.

Gode og store værelser

Man får bare rigtig meget hotel for pengene i Thailand, og det gælder i særdeleshed i Chiang Mai, der har et superlavt prisniveau. På Le Naview @Phrasingh giver vi kun 320 kr. for et stort og rummeligt deluxeværelse inkl. morgenmad. Hotellet har flere andre værelsestyper – deriblandt værelser med plads til fire personer.

Vi har alt, hvad vi skal bruge. Køleskab, stort tv, gratis wifi (der dog kunne være bedre) og mulighed for at lave te og kaffe. Sengen er dejlig stor, og der er masser af varmt vand i bruseren på det fine badeværelse.

Fantastisk service

Personalet på Le Naview @Phrasingh er yderst venlige og servicemindede. Vi bliver konstant mødt med smil, og i receptionen kan man både hjælpe med vasketøj og transport. Udflugter kan den søde dame i tourdesken sørge for.

Hotellet har en lille swimmingpool med badehåndklæder til fri afbenyttelse. I den hyggelige cafe bliver morgenmaden serveret, men den er dog på det jævne. Der er en meget lille buffet, og der kan bestilles æg efter ønske.

Le Naview @Phrasingh skal have den største anbefaling herfra. Et rigtig godt sted at bo i den gamle bydel.

Andre gode hoteller i Chiang Mai i samme prisklasse: My Chiang Mai Boutique LodgeRustic River BoutiqueBED Phrasingh HotelVarada PlaceKate and Hasu Boutique Chiangmai

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her