Leder du efter det perfekte hotel i Gøteborg, så læs med her. Sveriges andenstørste by har et kæmpe udvalg af overnatningssteder, men det forholdsvis høje prisniveau gør, at det er værd at lave lidt research inden rejsen.
Du kan f.eks. begynde med at tjekke mine anbefalinger for at finde et hotel i Gøteborg, der passer til dig og dit budget. Har du særlige præferencer eller kig på et specielt overnatningssted, så book i god tid. Det gælder især over sommeren eller hvis byen er vært for store begivenheder.
Husk at være opmærksom på værelsestype, afbestillingsbetingelser og hvad der er inkluderet (f.eks. morgenmad), når du sammenligner hoteller.
Gøteborgs bydele
Udover at have fokus på pris og kvalitet når du booker hotel i Gøteborg, så skal du selvfølgelig også vælge den rigtige bydel. Det kan du læse mere om i indlægget Hvor skal du bo i Gøteborg, men her kommer et kort resumé over de mest populære områder.
Inom Vallgraven (Gamlastaden)
Gamlastaden er Gøteborgs gamle bydel og omkranset af en voldgrav. Her finder du et netværk af gågader med et stort udvalg af cafeer, spisesteder og butikker. Et centralt sted, hvor du nemt kommer til byens øvrige områder.
Nordstaden
Lige nord for Inom Vallgraven ligger Nordstaden med centrale steder som f.eks. Gustav Adolfs Torv og Centralstationen. Det er en hektisk bydel med flere seværdigheder og nem adgang til bådene/færgerne, der sejler ud til øerne i skærgården.
Avenyn og forlystelseskvarteret
Syd/sydøst for Inom Vallgraven ligger Avenyn og forlystelseskvarteret, der er naboer, men egentlig to forskellige steder. Avenyen er byens mondæne boulevard, mens du i forlystelseskvarteret finder bl.a. museer, messecentre og sportshaller.
Haga og Linnéstaden
Gøteborgs hippe kvarter med gågaden Haga Nygata som den absolutte livsnerve. Her er gode shoppingmuligheder og flere cafeer og spisesteder. Udvalget af overnatningssteder er meget begrænsede.
Med almindelig kondition kan du gå mellem de forskellige bydele og områder. Alternativt har Gøteborg god offentlig transport. Læs mere på Västtrafiks hjemmeside.
1 Hotel Royal – Inom Vallgraven
Historisk hotel i centrum af Gøteborg og et absolut topvalg i byen. Her får du god service og en dejlig morgenmad, der er inkluderet i prisen. På Hotel Royal kan du både booke enkelt- og dobbeltværelser med bl.a. tv og gratis wifi. Hotellet siges at være byens ældste og er virkelig charmerende indrettet.
Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering
• Døgnåben reception
• Gratis kaffe og te
2 Avalon Hotel – Inom Vallgraven
Lækkert og moderne hotel med perfekt beliggenhed ved Kungsportsplatsen. Her får du topservice med faciliteter som bl.a. vinbar, tagterrasse og restaurant. Der er mulighed for at booke både enkelt- og dobbeltværelser, som har tv, minibar, pengeskab og gratis wifi. Morgenmadsbuffet er som regel inkluderet.
Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering
• Døgnåben reception
• Swimmingpool
3 Hôtel Eggers – Nordstaden
Ønsker du at bo i Nordstaden, så er Hôtel Eggers nok det bedste hotel i bydelen. Du bor i charmerende værelser tæt på Centralstationen og med få minutters gang til Inom Vallgraven. Hôtel Eggers tilbyder bl.a. bar, restaurant og mulighed for at tilkøbe morgenmad.
Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering
• Døgnåben reception
• Gratis kaffe og te
4 Dorsia Hotel & Restaurant – Inom Vallgraven
Tæt på centralstationen ligger Dorsia Hotel, der er superpopulært. Indretningen på det 5-stjernede boutiquehotel er temmelig anderledes, men falder i gæsternes smag. Der er flere værelsestyper, som alle har bl.a. tv, minibar, pengeskab og gratis wifi. Morgenmad er som regel inkluderet i prisen.
Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering
• Døgnåben reception
• Bar/lounge
5 Clarion Hotel Draken – Haga
Vil du bo tæt på Haga og færgen til Frederikshavn, så er Clarion Hotel Draken et perfekt valg. Hotellet får gode anmeldelser og kan ofte bookes til en rigtig fornuftig pris. Der er flere forskellige værelsestyper (inklusive familieværelser), der alle har bl.a. tv, minibar, elkedel og gratis wifi. Morgenmadsbuffet er inkluderet i prisen.
Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering
• Døgnåben reception
• Restaurant
6 Hotel Bellora – Avenyn
Ud til Avenyn og tæt på både forlystelseskvarteret og Inom Vallgraven ligger Hotel Bellora, der tilbyder flere forskellige værelsestyper. Hotellet er moderne indrettet og har bl.a. bar, restaurant og gratis wifi. Bellora kan ofte bookes til en god pris, og det er endda med morgenmad inkluderet.
Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
7 Le Mat B&B – Avenyn
I en sidegade til Avenyn ligger Le Mat B&B, der er et rigtig godt og prisbilligt overnatningssted. Der er flere værelsestyper, som alle har delt bad. Morgenmad er tilgængelig og inkluderet i weekenden.
Fremhævede faciliteter og services
• Gratis wifi
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
8 Liseberg Grand Curiosa Hotel
Skal du besøge Liseberg, så er Grand Curiosa et topvalg. Hotellet ligger i forbindelse med forlystelsesparken og er af samme grund populært blandt børnefamilier. Du kan booke værelser med plads til 2-7 personer. Grand Curiosa har bar, to restauranter og gratis morgenmadsbuffet.
Fremhævede faciliteter og services
• Gratis wifi
• Døgnåben reception
• Fitnesscenter
Læs mere om Gøteborg
Du kan læse meget mere om Gøteborg i min guide, – f.eks. om transport, seværdigheder og aktiviteter.
Er du på lavbudget, vil du nok synes godt om indlægget Gratis oplevelser i Gøteborg, mens du kan få forslag til spisesteder i indlægget 7 gode spisesteder i Gøteborg.