Hjem Malaysia Transport i Malaysia

Transport i Malaysia

Bliv klogere på, hvordan du kommer rundt i Malaysia

transport i malaysia

Transport i Malaysia er ikke helt så besværligt som det lyder. Læs med her og få tips og gode råd til de mest populære transportformer.

Som i f.eks. Thailand og Vietnam er det også nemt at rejse rundt på egen hånd i Malaysia. Du kan som regel få hjælp af dit overnatningssted til at nå frem til næste destination, men på de mest populære rejsemål er der også flere tourbureauer, der står klar med råd og vejledning.

Uanset om du vil rejse med f.eks. fly, bil eller færge, så kan du i dette indlæg læse mere om transport i Malaysia.

Om indrejse til Malaysia kan du læse mere på Udenrigsministeriets hjemmeside.

1 Fly (og lufthavnstransfer)

Malaysia er et stort land, der ligger på den malaysiske halvø samt den nordlige del af Borneo. Dertil kommer en lang række større og mindre øer.

Skal du besøge de mest populære rejsemål med egen lufthavn, så vil det uden tvivl være nemmest at flyve. Det er billigt, og takket være især lavprisselskabet AirAsia, som er hjemmehørende i Malaysia, er der masser af afgange.

Du kan flyve på kryds og tværs af landet – nogle gange kan det dog være nødvendigt at skifte fly i Kuala Lumpur. Byens internationale lufthavn, Kuala Lumpur International Airport (i daglig tale KLIA), ligger ca. 55 km syd for centrum.

Lufthavnen består af KLIA 1, der primært benyttes til langruter, mens KLIA 2 benyttes af lavprisselskaber – bl.a. AirAsia.

Jeg har selv benyttet AirAsia adskillige gange, og det er nemt at booke og at checke ind. Enten via app’en eller med pas/billetter ved check-in skranken. Med vanlig service og venlighed i de sydøstasiatiske lande, er der altid personale til rådighed, hvis du har spørgsmål.

Husk som altid at tjekke bagageregler – hos de fleste lavprisselskaber skal du tilkøbe indchecket bagage.

Lufthavnstransfer

Fra lufthavnen til dit hotel kan du hjemmefra booke en privat transfer til en fast pris. De fleste overnatningssteder vil også kunne sørge for transport.

Alt efter hvor i Malaysia du rejser hen, kan der også være offentlig transport og/eller alternative måder at komme til centrum eller dit hotel. Se f.eks. disse indlæg:

Fra Kuala Lumpur lufthavn til centrum eller dit hotel
Fra Langkawi lufthavn til dit hotel

Alternativt kan du klikke ind på populære 12go for at se muligheder for lufthavnstransfer i den lufthavn, du lander.

2 Transfers fra destination til destination

Få eventuelt dit overnatningssted til at hjælpe med transport til næste destination. Flybilletter skal du som regel selv sørge for, men hotellet vil med stor sandsynlighed gerne hjælpe med f.eks. landtransport og færgebilletter.

Alternativt kan du igen benytte 12go, der har samlet hundredvis af ruter i Malaysia. Der findes både dele- og langtursbusser, men det kan være en god idé at sammenligne priserne med f.eks. privat transfer. Måske skal du ikke betale så meget mere for lidt ekstra komfort og hurtigere transport.

3 Ture og udflugter med eller uden guide

Alle steder, hvor der er turister, har du mulighed for at tage med på ture og udflugter med eller uden guide. Der er mange udbydere, som tilbyder ture og udflugter med forskelligt indhold. Du kan eventuelt få dit overnatningssted til at hjælpe med at booke, men du kan også hjemmefra eller på stedet finde de ture og udflugter, der passer dig.

Klik ind på f.eks. Get Your Guide, der er en portal for udbydere af ture og udflugter. Her kan du sammenligne indhold og priser, men også se hvad andre rejsende mener og har af erfaringer.

4 Taxi og Køretjenester

I Malaysia kan du selvfølgelig også tage en taxi fra a til b, men som i så mange andre lande i Sydøstasien er køretjenester superpopulære. Det er især Grab, der har sat sig på markedet, men der er andre mindre firmaer, som har samme koncept.

Mens taxierne som regel kører efter taxameter, så et der faste priser hos køretjenesterne. Hvilken udbydere du vil bruge er helt op til dig, men afhænger selvfølgelig af, hvad der er tilgængeligt på din destination.

5 Færger

Til nogle øer i Malaysia er det nødvendigt med en færgetur. Det gælder i hvert fald flere af øerne langs østkysten – Sibu, Redang og Perhentian. Booker du transfers fra ét sted til et andet, så kan både færge og landtransport være inkluderet i prisen.

Andre gange kan du blive sat af på havnen og skal selv sørge for billetter til færgen. Du kan eventuelt klikke ind på 12go for at se de forskellige færgeruter og muligheder for at landtransport og overfart inkluderet. Er du allerede afsted, så kan du også høre om dit overnatningssted kan hjælpe.

En af de mest populære færgeruter er den fra Langkawi til Koh Lipe i Thailand. Læs mere om det på min side thailandrundt.dk.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her