Hjem Spanien Hotel i San Sebastian – de bedste steder at bo 2025

Hotel i San Sebastian – de bedste steder at bo 2025

Forslag til, hvor du skal bo i San Sebastian

Leder du efter hotel i San Sebastian, så læs med her. Jeg har boet på eller været forbi en lang rækker overnatningssteder i den spanske by, og de bedste kan du læse om herunder.

San Sebastian er en fantastisk rejseby. Her kommer turisterne for den lækre mad og den charmerende gamle bydel med de mange flotte huse, men San Sebastian har også en af verdens bedste bystrande. Det er med andre ord et perfekt sted at kombinere badeferie med alt det en by af San Sebastians størrelse har at byde på.

Generelt er prisniveauet på overnatning i San Sebastian skyhøjt. Det gælder især i centrum og den gamle bydel. I San Sebastian er det virkelig værd at overveje, om der er lidt penge at spare ved at bo i yderområderne.

Du kan læse meget mere om byen i indlægget Oplevelser i San Sebastian med tips til din rejse, men nu til det denne side egentlig handler om: At finde det perfekte hotel i San Sebastian til din rejse.

Hvor skal du bo i San Sebastian

Alt efter formålet med din rejse til San Sebastian kan det være en god idé at finde det rigtige sted at bo i byen. Herunder kan du kort læse om de mest populære bydele og områder.

Den gamle bydel (Parte Vieja)

Den gamle bydel ligger perfekt til at udforske alt det, San Sebastian har at byde på. Her bor du tæt på shopping, den dejlige strand og en lang række af de mest populære seværdigheder. Et oplagt sted at bo for førstegangsbesøgende eller dig, der kun har kort tid i byen. Du skal dog forvente mange turister i gaderne og et lidt højere prisniveau på mad, drikke og overnatning.

Centrum (Zona Romantica)

Umiddelbart syd for den gamle bydel ligger den såkaldte Zona Romantica, der er det gode alternativ, hvis du vil bo centralt. Også her er du tæt på alt hvad byen har af forlystelser og seværdigheder, men du kan vælge at bo i udkanten af bydelen og dermed have lidt mere ro og som regel få lidt lavere priser på overnatning.

La Concha og Ondarrata

Er du på badeferie i San Sebastian, så er det oplagt at bo tæt på byens hovedstrand La Concha og den noget mindre Ondarreta Beach mod vest. Det skal dog siges, at både fra Parte Vieja og centrum er der kun få minutters gang til stranden, men vil du bo et andet og mere roligt sted langs La Concha, så er der således også mulighed for det. Udvalget af overnatningssteder i området er dog ret begrænset.

Gros

Øst for Urumea-floden, ca. 10 minutters gang fra centrum og den gamle bydel, ligger området Gros, der er blevet temmelig hipt. Her finder du lidt mere autenticitet og flere lokale barer og spisesteder. Du bor også lige ud til Zurriola Beach, der er San Sebastians surfcenter. Perfekt til dig, der ikke behøver at bo i centrum.

Amara

Syd for centrum er bydelen Amara et billigere alternativ til de mere centrale områder. Amara ligger ud til Urumea-floden og mangler hverken cafeer, barer, restauranter eller overnatningssteder. Den ældste del af Amara ligger op til centrum, men generelt har bydelen et mere moderne look. Her er ingen seværdigheder, men du kan til gengæld indsnuse lidt lokalliv.

Du kan med almindelig kondition gå rundt mellem de fleste af bydelene. Har du brug for transport, kan du benytte de gode offentlige busser – se ruter og afgangstider her.

 

1 Hotel Atari – Den Gamle Bydel

Lækkert boutiquehotel med perfekt beliggenhed i Parte Vieja. Her kan du vælge mellem flere forskellige værelsestyper inklusive enkeltværelse. På værelserne finder du bl.a. tv, minibar, elkedel, pengeskab og gratis wifi.

Der er faciliteter som bar/lounge, restaurant og en herlig tagterrasse med flot udsigt. En god morgenmad kan tilkøbes ved booking.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

2 Lasala Plaza – Den Gamle Bydel

Lasala Plaza er sandsynligvis et af de bedste hoteller i San Sebastian. Her bor du på lyse og moderne værelser med bl.a. tv, minibar, pengeskab, espressomaskine og gratis wifi.

Faciliteterne på Lasala Plaza tæller bar/lounge, restaurant og swimmingpool på tagterrassen, hvorfra du har en fantastisk udsigt over La Concha. Et superlækkert hotel i San Sebastian. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Cykeludlejning

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

3 Legazpi Doce Rooms & Suites – Centrum

Her bor du med perfekt beliggenhed i centrum blot 150 m fra den gamle bydel. Legazpi Doce Rooms & Suites er et lækkert og meget populært hotel, der både tilbyder værelser og såkaldt studios med køkken. De største lejligheder har plads til seks personer. På værelser og i lejligheder er der desuden tv og gratis wifi.

Fremhævede faciliteter og services
• Mulighed for parkering mod betaling

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

4 The Passage Apartments – Centrum

Skal man tro anmeldelserne fra tidligere gæster, så er The Passage et af San Sebastians bedste overnatningssteder. Du kan vælge mellem forskellig størrelse lejligheder, hvoraf de største har plads til seks personer. Lejlighederne er moderne indrettet og har køkken/tekøkken og gratis wifi. Nogle har også terrasse.

Fremhævede faciliteter og services
• Vaskeservice
• Hjælp med udflugter/billetter
• Parkering i nærheden mod betaling

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

5 Maria Cristina – Centrum

Maria Cristina er San Sebastians legendariske luksushotel. Beliggende i en pragtfuld historisk bygning tilbyder Maria Cristina 5-stjernet service og smukke omgivelser. Hotellet har værelser og suites, der er elegant og klassisk indrettet. Der er faciliteter som bl.a. fitness, bar/lounge og restaurant. Morgenmad kan tilkøbes.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Parkering mod betaling

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

6 Sercotel Europa – La Concha

Som nævnt er der kun få overnatningssteder ved La Concha. Sercotel Europa er et af dem, og her bor du endda i nem gåafstand til både centrum og Parte Vieja. Du kan vælge mellem værelser og lejligheder med køkken. Af faciliteter har Sercotel Europa fitness, bar/lounge og restaurant. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Parkering mod betaling

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

7 Hotel Niza – La Concha

På Hotel Niza bor du med udsigt til La Concha. Du kommer ikke tættere på stranden end her. Hotellet har flere forskellige værelsestyper med plads til højst tre personer. Nogle værelser har havudsigt. Hotel Niza tilbyder faciliteter som bar/lounge og restaurant. Der er ca. 400 m til centrum og 700 m til den gamle bydel. Morgenmad er tilgængelig.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Parkering mod betaling

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

8 Pension Aia – Gros

Pension Aia ligger blot 150 m fra Zurriola Beach. På den moderne pension kan du vælge værelser med delt eller privat badeværelse. Tidligere gæster roser bl.a. beliggenheden og den venlige vært. Der er ca. 700 m til Parte Vieja og 900 m til centrum.

Fremhævede faciliteter og services
• Hjælp med udflugter/billetter
• Parkering i nærheden mod betaling

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

9 Leonardo Boutique Hotel – Gros

Her bor du på flotte moderne værelser, hvoraf de største har plads til tre personer. Morgenmad kan tilkøbes på Leonardo Boutique Hotel, der ligger 300 m fra stranden og 400 m fra den gamle bydel. Et rigtig godt valg til hotel i San Sebastian, hvis du ikke behøver at bo i centrum eller Parte Vieja.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

10 Hotel Zinema7 – Amara

Hotel Zinema7 er et moderne 4-stjernet hotel, der bl.a. tilbyder familieværelser med plads til fire personer. Uanset værelsestype er der tv, minibar, pengeskab og gratis wifi. Zinema7 har faciliteter som fitness, kaffebar og bar/lounge. Der er mulighed for tilkøb af morgenmad. Hotellet ligger ca. 500 m fra centrum og 1 km fra den gamle bydel.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

11 The Social Hub San Sebastian – Amara

Lækkert og hipt hotel med swimmingpool på tagterrassen. Andre faciliteter tæller bl.a. fitness, bar/lounge og restaurant. På værelserne finder du bl.a. tv, minibar, elkedel, pengeskab og gratis wifi. Morgenmad kan tilkøbes på The Social Hub, der ligger ca. 2,5 km fra La Concha og den gamle bydel.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Vaskeri
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her