Hjem Rejseliv Tag på opdagelse tæt på dit hjem – det gjorde jeg

Tag på opdagelse tæt på dit hjem – det gjorde jeg

Måske er der også spændende oplevelser i dit lokalområde

Du behøver ikke at rejse langt væk for at opleve noget spændende. Måske er der i nærheden af hvor du bor smuk natur, et stykke interessant historie eller noget helt tredje, du kan glædes over.

Det er selvfølgelig ikke helt det samme som at rejse, og er du vild med fremmedartede kulturer og et ordentligt skud eventyr uden at vide hvad morgendagen bringer, så har du med stor sandsynlighed udlængsel som jeg.

Lige nu er verden dog lukket ned og for at få en snert af rejselivet kan du prøve at tage på opdagelse tæt på dit hjem. Jeg bilder mig ind, at uanset hvor i Danmark man bor, så er det muligt at finde noget at undres og imponeres over.

Sådan er det i hvert fald, hvor jeg bor. Se blot med her inden du udforsker dit eget lokalområde, der uden tvivl gemmer på masser af gode oplevelser.

300 meter vest fra mit hjem – Fjordstien/Bakkestien – Populær vandresti fra Kregme til Frederiksværk, der følger et kuperet landskab langs kystskrænterne og Roskilde Fjord. Bakkestien er en del af Fjordstien, som løber rundt om Isefjorden og Roskilde Fjord.

400 meter vest for mit hjem – Kystskrænterne i Kregme – En del af et smukt istidslandskab med sjældne planter som grenet edderkopurt og hjem for Danmarks eneste fugleedderkop.

700 meter syd for mit hjem – Grævlingehøj – Kommunens andenhøjeste punkt 55 m.o.h. med smuk udsigt til bl.a. Arresø og Ramløse på den ene side og Roskilde Fjord og Jægerspris på den anden.

1 km nord fra mit hjem – Hvide Klint – Let genkendelig med sit hvide sand og i århundreder brugt som pejlemærke for skibe, der sejlede ind i Roskilde Fjord.

1,2 km nordøst fra mit hjem – Nationalpark Kongernes Nordsjælland – Nationalparken dækker et stort område spredt ud over Nordsjælland, hvor man finder smuk natur og en lang række historiske områder.

1,7 km nordøst fra mit hjem – Sonnerup Skov – Unikt skovområde, der med sin beliggenhed op til Arresø byder på mangfoldig natur og fauna som sump, rørskov og vådområder samt et rigt dyreliv med snoge, egern, fugle og i udkanten af skoven rådyr.

1,8 km nord for mit hjem – Bakkestien – Langs den oprindelige Bakkesti i det kuperede område bag Frederiksværk lå en række såkaldte krudttårne (der egentlig var flade huse), som blev brugt til opbevaring af det færdige krudt, der blev produceret på byens krudtværk.

1,9 km nordøst fra mit hjem – Arresø – Danmarks største sø, der engang var en lavvandet fjord med forbindelse til Kattegat. Her kan man spotte et hav af fuglearter – bl.a. isfugl, vandrefalk og hav- og fiskeørn.

3,5 km nord for mit hjem – Frederiksværk – Officielt grundlagt i 1756 er Frederiksværk en af Danmarks ældste industribyer. Ved grundlæggelsen fremstillede man krudt ved hjælp af vandkraft fra den håndgravede kanal mellem Arresø og Roskilde Fjord, der løber lige gennem Frederiksværk.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her