Hjem Mad & drikke Stockholms Gästabud – lækker restaurant i Gamla Stan

Stockholms Gästabud – lækker restaurant i Gamla Stan

Spis fantastisk svensk mad på Stockholms Gästabud

På Stockholms Gästabud går alt op i en højere enhed. Her får vi fremragende svensk mad i venlige og uformelle omgivelser.

På trods af alle de gode anmeldelser, så er der intet fancy over stedet – alle er velkommen til at gå ombord i de lækre retter som f.eks. Janssons Fristelse og de klassiske kødboller, der selvfølgelig serveres med brun sovs, kartoffelmos, tyttebær og agurkesalat (kom an Ikea).

Vi prøver begge de svenske klassikere, men også nypillede rejer med hjemmerørt honningmayonnaise på ristet brød. Helt fantastisk! Cider, sodavand, lokal øl og vin på glas eller flaske er blandt drikkevarerne på menukortet.

Restauranten er ikke særlig stor – kom til frokost, hvis du vil være nogenlunde sikker på at få et bord. Om aftenen er bordbestilling helt nødvendigt. Om sommeren er der også et par udendørs borde.

Vi fik rigtig god service og skøn mad. Stockholms Gästabud er et must at prøve i Gamla Stan, hvor du i øvrigt skal se dig rigtig godt for, når du vælger spisested. Der ligger mange dejlige restauranter, men også en hel del turistfælder med tvivlsom mad og opskruede priser.

Har du kun én dag i Gamla Stan, så spis på Stockholms Gästabud – det er billigt, uformelt og lækkert.

Besøg Stockholms Gästabud

Stockholms Gästabud ligger som nævnt i Gamla Stan. Adressen er Österlånggatan 7. Spørg efter vegetar- og glutenfri retter.

Skulle der være optaget på Stockholms Gästabud, så kan jeg også anbefale restauranten Tradition, der ligger lidt længere henne ad gaden. Her serverer man det, jeg vil kalde god svensk bistromad.

Har du flere dage i Stockholm, så prøv også Slingerbulten på Store Nygatan – her fik jeg serveret rensdyr – en kæmpe portion, der vil få enhver vegetar til at løbe skrigende bort!

Nyttige links til din rejse til Stockholm

• Hotel i Stockholm – Book med prisgaranti
• Flybilletter til Stockholm – Sammenlign priser her
• Pakkerejser til Stockholm – Book fly og hotel sammen
• Busbilletter til Stockholm – Se afgange og priser her
• Lej en bil på rejsen – sammenlign priser her
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her

Kort over Stockholm

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her