De lave skyer hænger som en dyne over den spejlblanke sø. Her er vindstille, og på bredden kan vi se store flokke af græssende bisonokser.
Det er tidlig morgen, og Periyar Nationalparks skønhed åbenbarer sig for øjnene af os. Tæt skov, åbne sletter og masser af fuglekvidder. Alle vores sanser er skærpede – kommer der mon en tiger eller leopard forbi?
Ris og te i Kademommebjergene
“I må godt komme ind”, siger den ældre mand til os. Det vil vi gerne. Et tilfældigt stop på turen fra kystbyen Kochi til Periyar Nationalpark har bragt os tæt på den sydindiske hverdag. En håndfuld arbejdere er i gang med at høste risplanter, som de bærer på hovedet hen til risbondens meget lille fabrik.
Det er her vi bliver budt indenfor og er vidne til en noget gammeldags produktions af ris. I en gård, der næsten er dækket af ris, går tre kvinder rundt med bare fødder for at vende risen så den kan tørre. Bonden fortæller at han får en til to kroner for et kilo ris afhængig af kvaliteten.
Vores stop ved fabrikken er indtil nu det eneste lyspunkt på vores tur fra Kochi til Periyar Nationalpark. Det første stykke af turen er forholdsvis uinteressant, og de mange småbyer langs vejen synes næsten at hænge sammen.
Trafikken er tæt, og i sædvanlig indisk stil er der masser af dytten og hasarderede overhalinger af de langsomt kørende busser, lastbiler og tuk-tuks.
Det tager os fem timer at køre de 140 km fra kysten op til Kardemommebjergene. Til byen Kumily, der fungerer som indkvarteringssted for besøgende i Periyar Nationlpark, men som også ligger på grænsen til nabostaten Tamil Nadu.
Ca. 50 km før Kumliy begynder det for alvor at blive bjergrigt. Her er frodigt, og vi ser smukke vandfald og adskillige krydderiplantager. Snart dominerer tebuskene, der står i snorlige rækker på skråningerne.
Arbejdere fra Tamil Nadu knokler med at plukke de dyrebare blade, for indbyggerne i Kerala, Indiens rigeste delstat, gider nemlig ikke selv tage det hårde og lavtlønnede arbejde får vi at vide.
Lokalliv og krydderier i Kumily
Ved grænseovergangen er der travlt. Bilerne holder i kø og folk stiger af langtursbusserne for at fortsætte rejsen i Tamil Nadu. Langs hovedgaden, få meter fra grænsebommene, står mænd på række og laver friske bananchips i kæmpegryder.
Også omkring det lille marked ved busholdepladsen på den anden side af gaden er der masser af liv. Bananer og ananas hænger ned fra loftet i de små boder, der også sælger krydderier, kaffe, nødder og kakao. På hjørnet sidder skopudseren og en ældre mand, der reparerer paraplyer.
Vi er omsider nået til Kumily, der er forholdsvis hurtigt overset, men med masser af atmosfære. Vejen fra Kochi til nabostaten Tamil Nadu går lige gennem byen og ender ved grænsebommen, der ustandseligt går op og i. Havde det ikke været for Periyar Nationalpark, så var det næppe et sted, der ville se mange turister.
Men den smukke nationalpark, der ligger et par kilometer syd for Kumily, tiltrækker et hav af mennesker, og det har skabt et lille turistcentrum langs Thekaddy Road. Hoteller, restauranter og internetcaféer ligger på stribe, og selvom gaden løber lige ned til nationalparkens hovedindgang, så er her knap så hektisk.
Vi indlogerer os på et mindre resort, der ligger i starten af Thekaddy Road. Her er ikke mange mennesker, og selvom stedet skule være et af de bedre i byen, så er standarden ikke overvældende.
Vi bor tæt på skoven, og det betyder også masser af aber på terrassen og ikke mindst på taget af vores lille bungalow. Til gengæld ligger hotellet perfekt få kilometer fra nationalparken og et stenkast fra Kumily by, hvor trafikken er tæt, og påtrængende sælgere råber efter turisterne.
“Kom med hen til vores forretning”, siger den unge fyr, der allerede har dollartegn i øjnene. Vi er på besøg i en af de mange krydderiplantager, der omringer byen. Vi ser kardemommeplanter, muskatnøddetræer og selvfølgelig peberbuske.
Det er efter rundvisningen, vi bliver tilbudt et lift hen til plantagens egen forretning i Kumily, hvor sælgere står klar til at fortælle os, hvad vi skal købe. Kvaliteten er i orden og priserne rimelige, så vi får fyldt krydderiskuffen op.
Sree Krishna – lækker indisk mad
Som på samlebånd kommer retterne ind på bordet. Grøntsagsbiryani (en risret), Dum Aloo (en kartoffelret), Mattar Paneer (ret med bønner og ost), samt to slags brød og masalate og vand. Maden bliver serveret på traditionelle tintallerkener – kniv og gaffel eksisterer ikke, så vi spiser med fingrene.
Det regner, og vi har søgt ly på vegetarrestauranten Sree Krishna, og det viser sig at være en god idé. Maden er suveræn, og restauranten bliver lynhurtigt vores yndlingsspisested i Kumily.
Udenfor turistområderne i Indien kan man lede længe efter et sted at få noget at spise. Restauranterne er der, men man gør intet for at reklamere for sig selv, og ofte er det bare en skummelt udseende indgang, der leder ind til madtemplerne.
Sree Krishna har godt nok et skilt, men ellers ser den ud som de fleste andre lokale restauranter i Indien; Et stort lokale med højt til loftet, hvor borde og stole i forskellige størrelser står på række.
Der er ingen udsmykning eller bare den mindste hygge. Det skønne måltid som vi spiser i selskab med lokale familier og en række pilgrimme på vej til Tamil Nadu løber op i hele 30 kr.
Periyar Nationalpark
Fra parkkontoret har vi en flot udsigt over nationalparken. Søen er helt stille og fuglene pipper lystigt denne smukke morgenstund. Stilheden og det pragtfulde eventyrlandskab bliver dog hurtigt afbrudt af en hær af mennesker, der ligesom os er på vej ud på den store kunstige sø, der er centrum i Periyar Nationalpark.
Det bliver ikke meget bedre, da vi går ombord i en af parkens store turbåde, der er fyldt til randen med larmende turister. Vi ærgre os – det var bestemt ikke sådan vi havde tænkt mig at opleve den smukke nationalpark.
Men efterhånden som båden tøffer af sted og den første kådhed har lagt sig, bliver der mere ro. Ja, faktisk kan man undre sig over hvad disse mennesker egentlig laver herude på søen. Nogle er faldet i søvn, andre diskuterer, og så er der dem, der ikke kan undvære deres mobiltelefon.
Selvom det anbefales at sidde ned under sejlturen, så skal jeg have det hele med. Jeg går rundt på dækket og spejder efter dyr på bredden af søen som englænderne gravede ud i 1895.
Dengang behøvede man vand til de mange afgrøder, først og fremmest den dyrebare te, men også til rismarkerne i Tamil Nadu. I den 777 km² store nationalpark, der består af skov, græsland og den store sø i midten, er der masser af liv.
Man kan bl.a. prale af leoparder, flere end 40 tigre og ca. 1000 elefanter. Men her er også bisonokser, vildsvin, hjorte, kæmpeegern, samt forskellige abearter. Desuden har parken et rigt og varieret fugleliv med næsehornsfugle, kingfisher og parakitter som nogle af de vigtigste arter.
Det kan godt betale sig at være tålmodig. På afstand får vi øje på hjorte og vildsvin, og vi kommer helt tæt på bisonokser, kæmpeegern og bævere.
Fugle kan man næsten ikke undgå at se, den sjove langhalsfugl bygger rede på toppen af søens døde træer, men der er også rigtig god chance for at se den flotte kingfisher. Vi sejler også forbi det luksuriøse Lake Palace, der ligger midt ude i søen. Hotellet var tidligere Maharajaen af Trancavores sommerpalads.
Med besøget i Periyar Nationalpark pakker vi kufferten for at køre ned fra bjergene igen. Tilbage mod kysten, hvor endnu flere oplevelser i Kerala og Sydindien venter. Måske kan vi lige nå endnu et besøg på Sree Krishna inden vi kører.
Har du fået lyst til selv at besøge Periyar Nationalpark, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg i Periyar Nationalpark
Transport
Fra kystbyerne Kochi, Alappuzha og Trivandrum kører der busser til Kumily. De statsejede busser er billigst, men det kan blive en lang køretur uden nogen som helst form for komfort.
I de fleste byer kan man købe færdigpakkede udflugter til nationalparken – her er transport, som regel i bil eller minibus med aircondition, samt hotel inkluderet. Kumily er ikke større end at man kan gå til det meste – ellers er der også her adskillige autorickshaws, der nok skal gøre opmærksom på sig selv.
Overnatning
Selvom Kumily er en mindre by, så er der masser af overnatningssteder. De mere beskedne hoteller og guesthouses ligger omkring hovedgaden, mens de større resorts med pool ofte ligger naturskønt, enten på Thekaddy Road eller i omegnen.
Der bygges stadig i Kumily – området er utrolig populært, ikke kun blandt udenlandske turister, men også hos inderne selv der ynder at tage på ferie her. Som nævnt er det muligt at bo i nationalparken, der i skrivende stund har tre hoteller, hvor det mest luksuriøse er Lake Palace.
Mad
Kumily har et mindre udvalg af restauranter, men alle hoteller kan servere et måltid. Hovedgaden og Thekaddy Road har det største udvalg. Som nævnt ovenfor kan vi på det kraftigste anbefale restauranten Sree Krishna, der laver fremragende og billig vegetarmad.
Aktiviteter
Nationalparken er selvfølgelig must-see når man nu er i området, ellers er det bare om at besøge en af de mange krydderi- og teplantager der ligger i området. Det er også muligt at få ayurvedabehandlinger.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Indien inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.
Tjek også om du skal have vaccinationer inden rejsen – se aktuelle anbefalinger her. Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.
Hvor langt ligger selve parken fra byen med butikker og restauranter? Tak for en god side i øvrigt.
Hej Lisbet. Der er et par kilometer fra parken til byen, der er ganske lille. Og selv tak 🙂