Uden at vide det har jeg i årevis gået i fodsporene på de danske konger. Skovene i Nordsjælland er som i resten af Danmark helt fantastiske, men fra Jægersborg Dyrehave i syd til Gribskov i nord har der i en periode på lige over 100 år udspillet sig et sandt drama med kongen i spidsen.
Magt, praleri og storladenhed var nøgleordene da Christian 5. omkring 1670 indførte parforcejagt i Danmark efter fransk og engelsk forbillede. Jagten gik ud på, at et større følge af jægere med hunde forfulgte en kronhjort, til den udmattet måtte give op.
Kongen fulgte som regel jagten fra den såkaldte kongestjerne i midten af jagtområdet og blev først tilkaldt, når hundene havde bidt sig fast i kronhjorten sådan, at han med et kort sværd (nogle gange et spyd) kaldet en hirschfænger, kunne dræbe dyret med et stik i hjertet.
Det vi i dag kender som Jægersborg Dyrehave blev først indhegnet og brugt til parforcejagt – et område, der var forholdsvis let fremkommeligt. Senere blev Store Dyrehave og Gribskov indlemmet som jagtterritorium, og her blev det nødvendigt at etablere stier gennem skoven, så jægerne bedre kunne følge kronhjorten.
85 % af jagtstierne eksisterer fortsat, og har du besøgt Jægersborg Dyrehave, Store Dyrehave eller Gribskov, så har du måske lige som jeg gået præcis der, hvor Christian 5.s bestialske jagter fandt sted.
Ved første øjekast fortæller en tur gennem skovene dog ikke meget om det jagtlandskab, der i 2015 kom på UNESCOs verdensarvliste, men flere steder er der stadig spor efter det, der skulle vise kongen som en enevældig hersker. Og så er der de snorlige veje og stier, der set fra luften udgør et imponerende geometrisk stjerneformet mønster.
En tur rundt i parforcejagtlandskabet
Parforcejagtlandskabet har ikke nogen hovedindgang. Det er et enormt område på 4500 hektar bestående af Jægersborg Dyrehave, Store Dyrehave og Gribskov, der engang hang sammen.
På en eller anden måde er det oplagt at begynde turen rundt i Parforcejagtlandskabet i Jægersborg Dyrehave ved Eremitageslottet, der står som symbolet på den dekadence, der herskede blandt adelen dengang i 1700-tallet.
Slottet blev opført til Christian 6. på det højeste punkt i Eremitagen i årene 1734 til 1736 af arkitekten Lauritz de Thurah. Det er et såkaldt lystslot, der udelukkende blev brugt af kongen under jagterne og til at holde taffel. Fra Eremitageslottet, der ligger omtrent midt i Dyrehaven, gik de lige veje ud i jagtlandskabet.
Som regel gik jagterne godt, men en oktoberdag i 1698 blev skæbnesvanger for Christian 5. Da kongen skulle dræbe en udmattet kronhjort ramte han forkert med det resultat, at dyret væltede ned over ham og derefter sparkede ham hårdt over benet. Kongen, der i forvejen var svækket, måtte sidde i rullestol indtil han døde et halvt år efter.
Det historiske møde med hjorten fandt sted ved det, der i dag kaldes Christian 5.s eg, som er et af flere ældgamle egetræer i Dyrehaven. Kronhjortens gevir kan i øvrigt ses på Rosenborg Slot i København. Umiddelbart syd for Eremitageslottet kan man rundt om gadekæret ane omridset af de 16 huse, der udgjorde den lille landsby Stokkerup.
Længere mod syd ligger et andet levn fra den periode – Dværgenes Hus er fem små stråtækte huse, der er flere hundrede år gamle og blev brugt til opbevaring af hø.
Store Dyrehave
De fleste har nok hørt om Eremitageslottet og Jægersborg Dyrehave, men faktisk er parforcejagtlandskabet endnu mere imponerende i Store Dyrehave, der ligger mellem Allerød og Hillerød.
Her er den såkaldte stjerne helt tydelig. Det var stjernen, der var centrum for jagten, og herfra udgik stierne ind i skoven. I slutningen af 1600-tallet var Store Dyrehave ufremkommelig skov, men soldater blev sat ind for bl.a. at fælde træer, fjerne sten og lave dæmninger.
Parforcejagterne var kun for morskabs skyld og havde primært til hensigt at fremstille kongen som den absolutte hersker. Et følge af vigtige personer blev inviteret med til jagterne, der var ren underholdning. Gæsterne blev bespist, og mens jægerne forfulgte hjorten kunne kongen sole sig i opmærksomhed.
Fra stjernen i Store Dyrehave fører i alt otte veje ud i skoven, og de er forbundet med hinanden af tværgående stier og veje. De originale nummersten eksisterer endnu og kan ses ved vejenes start omkring stjernen.
Gribskov
Danmarks andenstørste skov, Gribskov, var i slutningen af 1600-tallet forbundet med Store Dyrehave fem km mod syd. Det var således et større jagtområde med stjernen i Store Dyrehave som det absolutte centrum.
Jagtlandskabet i Gribskov ligger på den vestlige side af Esrum Sø, hvorfra man kan se over på Fredensborg Slot. Det var Frederik 4., der fik opført det, der ved indvielsen i 1722 var tænkt som et jagtslot. Oprindelig lå lysthuset Østrup her – et sted som Christian 5. og hans søn Frederik 4. ofte besøgte.
Som Store Dyrehave var også Gribskov ufremkommelig og havde endda et mere kuperet terræn. Udformningen af kongens parforcejagtlandkab var ikke tilfældig.
Rigets lærde udregnede ved hjælp af matematiske formler, hvor og hvordan veje og stier skulle anlægges. Der blev også lavet et kort over området – det fra Gribskov er fra 1690 og overraskende præcist.
Kravet om, at vejene skulle være lige betød, at uanset hvilke forhindringer man stødte på, så skulle de fjernes. F.eks. sten, træer og jordvolde. Med økser, hakker og spader kæmpede hundredvis af soldater sig gennem landskabet, hvor de bl.a. etablerede diger og dæmninger.
Parforcejagtens endeligt
Parforcejagten i Danmark blev grundlagt få år efter at enevælden blev indført. Kongen havde den absolutte magt, og ved hjælp af jagten kunne han vise gæster fra ind- og udland at han havde kontrol over liv og død.
I midten af 1700-tallet kom oplysningstiden, hvor bl.a. kongens livlæge Johann Friedrich Struensee var med til at bibringe nye idéer til, hvordan samfundet skulle indrettes. Det var en tid med forandringer, hvor især kirkens magt blev indskrænket som følge af et livsgrundlag, der i stigende grad baserede sig på viden og ikke på religion.
Parforcejagten blev med andre ord umoderne og fremstod pludselig primitiv. Og så var der det økonomiske – jagterne var dyre, og med en stadig større modstand mod enevælden var det i 1777 slut med parforcejagterne i Danmark.
Har du fået lyst til selv at besøge parforcejagtlandskabet, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg ved Parforcejagtlandskabet
Som nævnt er der ikke nogen officiel indgang til Parforcejagtlandskabet. Alle tre områder – Jægersborg Dyrehave, Store Dyrehave og Gribskov er gratis at besøge og alle steder er det muligt at parkere. Om onsdagen kan du køre op til Eremitageslottet fra indgangen ved Hjortekær Port.
Det er en god idé at få fat i Naturstyrelsens udmærkede foldere om parforcejagtlandskabet – der er som minimum lavet en til hvert område. Folderne er tilgængelige ved flere af de større parkeringspladser.
Flere oplevelser tæt på Parforcejagtlandskabet
Frederiksborg Slot
Det flotte og velholdte Frederiksborg Slot i Hillerød indeholder i dag Det Nationalhistoriske Museum, der har en enestående samling af effekter. Læs mere om Frederiksborg Slot.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Parforcejagtlandskabet er en del af nationalparken, hvor du også kan opleve klostre, slotte og masser af smuk natur. Læs mere om Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Kronborg
I hyggelige Helsingør ligger imponerende Kronborg Slot, der er blevet udødeliggjort af Shakspeares Hamlet. Læs mere om Kronborg.
Overnatning
Parforcejagtlandskabet ligger fra Jægersborg Dyrehave i syd til Gribskov i nord. Du kan vælge at bo i f.eks. København, langs strandvejen eller ved nogle af nordkystens ferieområder som Hornbæk og Gilleleje.
Alle steder kan du finde lækre hoteller, men langs nordkysten også leje sommerhus. Hos f.eks. Risskov Bilferie og hotelspecials.dk kan du se efter deals og pakketilbud.
