Mekong. Myternes flod. Livsgrundlaget for millioner af mennesker i det sydøstlige Asien. Uanset om man rejser i Vietnam, Thailand, Cambodja eller Laos, så vil man med stor sandsynlighed komme forbi den imponerende flod, der er fuld af liv og oplevelser.
Vi møder Mekongfloden i Thailand og drager mod øst til Laos og videre sydpå til Cambodja for at slutte i Vietnam ved et af verdens største floddeltaer.
Den Gyldne Trekant – Thailand (20° 35’ N, 100° 08’Ø)
”Til venstre ser I Burma, til højre Laos og vi er jo i Thailand”, siger vores guide, da vi står ved det klassiske udsigtspunkt ved Den Gyldne Trekant. Et stenkast fra den lille by Sub Ruak, der har gjort krav på det præcise centrum for et af verdens mest myteomspundne steder, kan man se de tre lande, der nok er naboer, men meget forskellige.
Sub Ruak er sådan en by, der hurtigt ville gå i glemmebogen, hvis det ikke lige var for den perfekte beliggenhed, hvor Mekongfloden deler de tre sydøstasiatiske lande.
Byen er også blevet et must-visit for turister, der i store busser ankommer til det berømte område. Opiumsdyrkere, narkogangstere, burmesiske oprører og alverdens stammefolk har i årtier huseret i de lovløse egne, der som årene er gået har fået et noget bedre ry.
På den thailandske side af Den Gyldne Trekant har man virkelig forstået at udnytte områdets berømmelse. Sob Ruak er lidt af et turistcirkus, fint illustreret ved den næsten blasfemiske konstruktion, hvor du kan smide en mønt i en tragt, der ruller adskillige meter for at ende i maven på en Buddhafigur, som spiller en melodi.
Mest iøjnefaldende er dog den store gyldne Buddha, der symboliserer Thailand, mens de mindre Buddhaer symboliserer Kina, Laos og Burma. Jo, de fire lande har så sandelig noget til fælles; Mekongfloden.
Vi gør som de fleste andre besøgende og tager en tur på Mekong. Nogle sejler langs kysten, men vi går i land på den lille laotiske ø Don Sao. Her er et marked henvendt til turister, men det er også muligt at smage på et par lokale specialiteter.
Man behøver ikke visum for at besøge Don Sao, og i det lille interimistiske posthus ved bådpladsen kan man købe frimærker og få et laotisk stempel på sine postkort.
Tilbage i Sob Ruak besøger vi opiumsmuseet, der fortæller om en svunden tid, hvor Den Gyldne Trekant var mere eller mindre lovløs. Området har forandret sig meget – turisterne er ved at træde hinanden over tæerne, og i Chiang Khong, en kort køretur herfra, kan man sejle over floden til Laos eller tage den nye venskabsbro.
Men floden er stadig fuld af lokale, og man skal ikke mange kilometer væk før en helt anden verden åbner sig i Burma og Laos.
Faktisk behøver man blot tage ned til havnen i Chiang Saen syd for Den Gyldne Trekant, hvor kinesiske flodbåde med varer fra Riget i Midten lægger til og forsyner områdets markeder med mere eller mindre ubrugelige ting. Det er også herfra, at eventyrer tager passagerbåden til Jinghong i Kina, en tur på 15 timer.
Mekongfloden – Luang Prabang – Laos (19° 53’N, 102° 08’Ø)
Fra Phousibjerget i centrum af Luang Prabang ser floden doven ud. Men tag ikke fejl. Strømmen er stærk, og med god fart er vandet på vej ned gennem det nordlige Laos.
Lige nu er det svært at se for det kraftige lys fra solnedgangen, og sammen med hundreder af mennesker venter vi på det perfekte billede af den ildrøde kugle, der om lidt forsvinder bag junglen.
Mekongfloden løber ind i Laos fra Yunnanprovinsen i Kina mange hundrede kilometer nord for Thailand, men når altså Den Gylden Trekant før Luang Prabang. For fremmede er grænseområdet mellem Kina og Laos et ukendt område, men for de lokale er det en gammel handelsrute og den eneste vej gennem det tætte jungleområde.
Også Luang Prabang er omgivet af jungle. På den østlige side af floden, hvor byen ligger, er skoven dog fældet for at gøre plads til rismarker og plantager med alverdens frugter.
På den anden side af floden ligger junglen med al dens liv. Som så mange andre steder er skovrydning også et problem i Laos, men landet kan stadig prale af at have nogle af de mest uberørte og uvejsomme jungleområder i verden.
For besøgende i Luang Prabang er en tur på Mekongfloden obligatorisk. Det gør vi så. Tidlig morgen sejler vi mod nord, mod strømmen, og ser, hvordan lokalbefolkningen bruger bredderne til at så.
Ikke en kvadratmeter går til spilde, og selv de stejleste steder er der afgrøder i terrasser. Folk, der bor ved Mekong ved alt om, hvornår det er højvande og kender årstiderne ud og ind. Det er den næringsrige jord, der giver mad på bordet for millioner af mennesker, ikke bare i Sydøstasien, men også i resten af verden.
I to timer sejler vi langsomt op ad Mekongfloden. Mere end en gang vender jeg mig om, og ser morgendisen hænge lavt over junglen.
Det er smukt, og jeg forstår, hvorfor turister med tid nok vælger at sejle fra Huay Xai, overfor Chiang Khong i Thailand, til Luang Prabang. Den såkaldte slowboat kræver en overnatning, men er en god måde at blive introduceret til Laos, der er en af regionens oversete perler.
Phnom Penh – Cambodja (11° 57’ N, 104° 87’Ø)
De mange udflugtsbåde har samme mål; stedet, hvor Mekongfloden deler sig. Fra sit udspring i det tibetanske højland snor floden sig ned gennem Kina, ind i Laos til Den Gyldne Trekant for i hele 800 km at danne grænse til Thailand.
Cambodja er næste stop, og i hovedstaden Phnom Penh deler Mekong sig i to. Den største af de to floder hedder fortsat Mekong, mens den mindre kaldes Bassac.
Floden løber ind i Cambodja fra det sydlige Laos. Strækningen fra de mægtige Khone vandfald i Laos til Kompong Chom øst for Phnom Penh hører til de mest ukendte langs floden, og det er bl.a. her, man kan se den meget truede Irrawaddy floddelfin.
Ved Phnom Penh ser vi ikke kun Mekong dele sig. Den 100 kilometer lange sideflod Tonle Sap dannes her og ender i den enorme ferskvandssø af samme navn.
I regntiden fra maj til oktober presser Mekongfloden så meget vand ind i søen, at dens areal stiger fra 2500 km² til hele 13000 km². Tonle Sap er en af verdens artsrigeste ferskvandssøer, og eksperter mener, at økosystemet her er med til at holde fiskebestanden oppe så langt væk som i det nordlige Kina.
Jeg husker vores besøg i den flydende by Chong Kneas ved Siem Reap, hvor titusinder af mennesker lever af afgrøder fra den næringsrige jord, som floden efterlader sig.
Som så mange andre steder langs floden, så vil planerne om at opføre dæmninger for at producere energi være katastrofal.
På trods af anbefalinger fra Mekongkommisionen, hvor alle sydøstasiatiske lande som floden løber gennem er medlemmer, har Laos valgt at gå enegang og opføre en dæmning, der vil berøre millioner af mennesker og presse naturen til det yderste. Cambodja og Vietnam har protesteret, men Laos står fast, det fattige land øjner en indbringende forretning ved at eksportere energi.
På Phnom Penhs centralmarked, hvor vi går rundt nu, bugner boderne af lækkerier. Friske grøntsager, eksotiske frugter og en velassorteret fiskeafdeling. Sælgerne falbyder mange af de varer, der er et direkte resultat af Mekongflodens livgivende vand.
Det er således ikke kun fiskerne og landmændene det rammer, hvis fiskebestanden skrumper ind og afgrøderne forsvinder, det er en hel befolkning.
Ikke langt derfra lader ingen af de forventningsfulde turister i den lille havn til at bekymre sig over flodens fremtid. Cruisebådene er klar til afgang, og om få øjeblikke sejler de med kurs mod Vietnam og deltaet.
En populær og behagelig måde at komme fra Phnom Penh til Ho Chi Minh City og omvendt. Krydstogtet tager 2-3 dage og findes i alle prisklasser, og undervejs kan man nyde det fantastiske liv langs flodens bredder.
Vinh Long, deltaet – Vietnam (10° 24’N, 105° 93’Ø)
Deltaet er enormt. Handelsbåde, fragtskibe og små færger krydser ustandseligt floden. Og så er der os turister, der nysgerrigt følger med i livets gang ved Mægtige Mekong.
I deltaet er der god plads, men lige så snart vi drejer ind på flodarmene og de små kanaler, er der tæt trafik. Husene ligger helt ud til vandet, mange af dem på pæle, så de er klar til eventuelle oversvømmelser.
Flere af bådene har frugter hængende øverst på lange stolper, så forbipasserende kan se, hvad de sælger. Men det er ikke kun på vandet, der er liv.
På land er stort set hver eneste kvadratmeter opdyrket, og som et af de eneste steder i verden kan man ved deltaet høste ris tre gange om året. Men her er dyrkes også mange andre ting, og det er ikke uden grund, at området bliver betragtet som Vietnams spisekammer.
Vietnameserne kalder floden for De Ni Drager. Mod nord deler Mekong sig yderligere til i alt ni floder, der danner et af verdens største deltaer. Her er masser at se på. Små landsbyer, en overvældende frodighed, fiskerne med deres net og meget meget mere.
Det er måske et af de bedste steder i Vietnam at komme tæt på de lokale, og der er masser af muligheder for at se en helt anden side af det spændende sydøstasiatiske land.
I flere timer sejler vi rundt i deltaet. Alle vores sanser er skærpede, og ingen ved, hvad der gemmer sig om næste hjørne. Ved det flydende marked i Cai Be er der fyldt med både, der er læsset med alverdens ting.
Der handles over rælingen og varer skifter hænder i rekordfart. På land ligger adskillige slangefarme, og vi kommer forbi enorme bananplantager og græssende vandbøfler.
Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam har alle kritiseret Kina for at lave nye dæmninger på floden. Cambodjanerne kritiserer Laos for deres storstilede planer på Mekong, mens de selv er i gang med at bygge dæmninger, som vietnameserne er i mod.
De mange reguleringer af floden vil måske have størst betydning omkring deltaet, hvor Verdensnaturfonden skønner, at millioner af mennesker må forlade deres hjem pga. de oversvømmelser dæmningerne vil medføre.
Det er med den viden, at vi forlader deltaet og Mekong. En viden som de forskellige lande naturligvis er i besiddelse af. Men for Kina gælder det om at skaffe energi til en forbrugende og stadigt voksende mellemklasse, mens det for fattigere lande som Laos og Cambodja handler om at skaffe indtægter via eksport.
Svære beslutninger, der er vedtaget af få, men berører mange. Vel ankommet på vores hotel i Ho Chi Minh City tager jeg hul på min sidste Mekong Øl, men jeg håber ikke, at det bliver mit sidste besøg ved den imponerende og betydningsfulde flod.
De bedste steder at opleve Mekongfloden
Flodens udspring højt oppe i bjergene i Tibet er ikke tilgængeligt. Til gengæld er der mange andre spændende steder at besøge Mekong. Her kommer fem bud på, hvor du skal rejse hen, hvis du vil opleve det bedste af floden når det gælder natur, kultur, folkeliv og historie.
Yunnan – Kina
Hvor Mekong slutter sin rejse på det tibetanske plateau for at finde vej gennem dramatiske kløfter i Yunnanprovinsen i Kina. Det er stort set uberørt område, der er som skabt for eventyrer. Trekkere prøver kræfter med det uvejsomme terræn og bor primitivt i grænselandet mellem Tibet og Kina.
Den Gyldne Trekant – Thailand, Burma og Laos
Her er det ikke så meget naturen, der er i fokus, men historien. Den Gyldne Trekant dækker over et væsentlig større område end stedet, hvor Burma, Laos og Thailand mødes. Det er oplagt at gå på opdagelse blandt de meget forskellige kulturer i de tre lande, møde bjergstammer, se templer og shoppe på de farverige markeder.
Samphanbok – Thailand og Laos
Mekong er omgivet af fantastisk frodighed, men ved Samphanbok er landskabet omdannet til golde stenformationer og dybe huller i klipperne skabt af årtusinders erosion og kraftige hvirvelstrømme.
Det 10 km² store område er bedst at besøge i tørtiden, hvor de mange formationer træder frem. Du kan også se flodens smalleste sted på blot 56 meter.
Si Phan Don og Khone-vandfaldet – Laos
I det sydlige Laos, nær grænsen til Cambodja, er Mekong vild og barsk med adskillige fantastiske vandfald, der kulminerer med det legendariske Khone vandfald. Men her findes også flodens bredeste sted, der i regntiden er hele 14 kilometer.
Når tørtiden sætter ind, dukker tusinder af små øer og sandbanker op af floden. Det skulle være et fantastisk syn, og af samme grund har jeg Si Phan Don på listen over steder, jeg skal besøge.
Deltaet – Vietnam
Hvor Mægtige Mekong løber ud i det Sydkinesiske Hav lever millioner af mennesker af floden. Et folkeliv så spændende og mulighed for både at komme tæt på en meget gæstfri befolkning og fra første række opleve Mekongs betydning for vietnameserne. Og så ligger storbyen Ho Chi Minh og Cu Chi-tunnellerne kun en dagsudflugt væk.
