Hjem Vietnam Fra Hanoi lufthavn til centrum – sådan gør du

Fra Hanoi lufthavn til centrum – sådan gør du

Læs her, hvordan du bedst og billigst kommer fra Hanoi lufthavn til centrum

Læs her hvordan du kommer fra Hanoi lufthavn til centrum uanset om du ønsker turen billigst mulig eller booket hjemmefra, der for de fleste vil være det nemmeste og mest trygge.

Hanois lufthavn hedder Noi Bai og har koden HAN. Den ligger ca. 28 km nord for byen, og turen ind til centrum tager ca. 30-40 minutter med bil alt efter trafik og hvor i Hanoi du skal hen.

Du kan læse meget mere om Vietnams hovedstad i min Hanoi Guide og i indlægget Hanoi på 2 eller 3 dage – det skal du opleve kan du få inspiration til din rejse.

1 Offentlig bus

Den billigste, men også langsomste måde at komme fra Hanoi lufthavn til centrum er med offentlig bus. Der er flere linjer, men bus nr. 86 er den såkaldte expressbus, der kører fra både terminal 1 og 2 til Hanois store togstation. Bussen kører fra kl. ca. 6.15 til ca. kl. 23.00, og turen tager en time. Der er afgang i hvert fald en gang hver halve time.

Det er billigt at tage bus nr. 86. Prisen er blot 45.000 dong (ca. 1,50 €), og du kan købe billet hos chaufføren med kontanter. Ulempen ved bussen er, at du fremme i Hanoi skal finde transport til dit overnatningssted. Transporttiden for de øvrige buslinjer er halvanden time. Du kan se mere på lufthavnens hjemmeside.

2 Shuttlebus (deletaxi)

Flere operatører tilbyder shuttlebus i form af mindre busser. De mest pålidelige tilhører flyselskaberne VietJet Air og det nationale Vietnam Airlines. Alle kan tage shuttlebussen, og du behøver således ikke at have fløjet med de respektive flyselskaber.

Du skal forvente priser på ca. 50.000 dong for en tur til det gamle kvarter. Ulempen ved shuttlebusserne er, at de første kører, når de er fyldt op.

3 Taxi

Ved både indenrigs- og udenrigsterminalen er der taxiholdeplads, som du nemt finder via skiltene. Der køres efter taxameter, men nogle chauffører tilbyder også faste priser. Også selvom der på et skilt ved taxierne står, at der skal køres efter taxameter, som du skal insistere på bliver sat til.

Generelt er det at køre taxi i Vietnam problemløst og foregår under ordnede forhold. Bilerne er som regel nye, og jeg har kun mødt venlige chauffører. En tur fra Hanoi lufthavn til centrum bør koste ca. 350.000 dong alt efter trafik og hvor i byen, du skal hen.

4 Privat transfer

En privat transfer er den nemmeste og mest trygge måde at komme fra Hanoi Lufthavn til centrum. Du booker transferen hjemmefra til en fast pris og kan på den måde bestille præcis den type bil du har brug for mht. bagage og antal personer.

Chaufføren møder dig i lufthavnen bærende et skilt med dit navn. Han eller hun holder øje med dit fly og venter selvom det skulle være forsinket. Du bliver selvfølgelig kørt direkte til dit hotel – det kan ikke være nemmere.

Frugt og grønt ved Dong Xuan-markedet

Nyttige links til din rejse til Hanoi

Transport

Fra Danmark kan du flyve med ét stop til Hanoi med f.eks. Emirates, Thai Airways og Qatar Airways. Søg og sammenlign flybilletter her.

Overnatning

Find overnatning i Hanoi på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har det største udvalg og de billigste priser. I min Hanoi guide kan du se, hvilke hoteller jeg anbefaler.

Husk

Inden din rejse er det en god idé at tjekke Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning til Vietnam – den finder du her.

Kort over Hanoi

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her