Chichén Itza og historien om mayaerne

Endelig står vi her. Den smukke pyramide er ikke særlig stor, men alligevel verdensberømt. Jeg lukker øjnene og tænker på de mennesker, der boede her. Et folk, der på en gang var højt begavede og ekstremt brutale. Hvem var de, og hvordan levede de?

Vi er nået til Chichén Itza, mayaernes fantastiske by, som vi glæder os til at udforske.

Charmerende Valladolid

Tempoet er i bund. Mens morgens regnvejr i Cancún er afløst af høj sol, traver vi nu rundt i den charmerende by Valladolid. Det er ægte mexicansk, og det vil sige, at man tager tingene, som de kommer.

Grupper af mænd har samlet sig i skyggen, mens kvinderne går på indkøb – ofte er de iført de specielle mayakjoler, huipil, der har flotte broderinger. Netop Valladolid er et af de bedste steder at købe de broderede tekstiler, der også fås som f.eks. tørklæder og bordduge.

Byens centrum er pladsen Parque Fransisco Cantón Rosado, der er flankeret af pragtfulde kolonihuse og den flotte katedral San Gervasio. Gaderne i byen er snorlige, og her går vi rundt og nyder de mange gamle huse og shopper lidt i en af de mange butikker.

Vi går også ind i baggårdene, hvor vi ser smukke haver og støder ind i en katolsk menighed. På afstand følger vi med og beundrer den fine gårdhave med blomster og fontæner.

Vi gå også op ad gaden Calle 41A, der kaldes munkegaden. For enden ligger San Bernardino, et kombineret fort, kloster og kirke.

Det er ikke tilfældigt at denne store og næsten uindtagelige bygning ligger i Valladolid. Her har mayaindianerne traditionelt været mange og har i flere omgange udgjort en stærk enhed i kampen mod spanierne. På grund af den stærke modstand fra mayaerne blev Valladolid først indtaget i 1543.

Mayaerne

”Pyramiden er faktisk en stor kalender. Hver af de ni niveauer er delt i to, således at man får 18 niveauer, der symboliserer årets 18 måneder. På hver af de fire trapper, der går op til toppen af pyramiden er der 91 trin, 4×91 giver 364 og med selve toppen giver det tallet 365, lige så mange dage der er i året”, fortæller vores guide entusiastisk, da vi står foran Castillo, eller Kukulcan pyramiden, der er Chichén Itzas største seværdighed.

Maya-kulturen opstod i Guatemala ca. år 2500 f.kr. Ca. 100 år senere begyndte den første indvandring af mayaer til Yucatán, og kulturen udviklede sig hastigt omkring år 1000 f.kr.

Især sidst i det man kalder den tidlige periode, hvor kalenderen, skriftsproget og pyramidearkitekturen bliver udviklet. Mayaerne har, ligesom Aztekerne, arvet en væsentlig del af deres kultur fra Olmekerne, et ældre mellemamerikansk folkeslag.

Årene fra 250-925 e.kr. er mayaernes storhedstid. Kulturen bredte sig hastigt til hele Yucatán, bl.a. anses opførelsen af byerne Chichén Itza og Calakmul som nogle af højdepunkterne. Desuden var det i denne periode, at den såkaldte Puuc-arkitektur opstod, en arkitektur, der bedst ses i Uxmal.

Den klassiske periode bød også på et angreb fra aztekerne, der med 400 hære invaderede mayahøjlandet, og i en kort periode indførte deres egen lov og kultur. Nye undersøgelser viser, at aztekerne måske har haft mere indflydelse end først antaget. Både kulturen og handelslivet ændrede sig markant, da aztekerne blandede sig med mayaerne.

Man oplevede kun fremgang i den klassiske periode, og med store ceremonier og tilhørende ritualer demonstrerede kongerne deres magt.

Bygninger med de flotteste udskæringer blev opført, og mayakulturen var på sit højeste. Kongerne prøvede at overgå hinanden, bl.a. byggede de uden på eksisterende bygninger, således, at templer og pyramider blev større.

Omkring år 800 brød mayakulturen sammen. Det skete over en periode på ca. 150 år, men mange byer ser dog ud som om de er forladt i hast.

Derfor troede man først at årsagen var en naturkatastrofe som f.eks. jordskælv eller en orkan, men i dag er det en almindelig opfattelse blandt eksperter, at sammenbruddet skyldtes udpining af jorden og overbefolkning med efterfølgende hungersnød til følge.

Kongerne, der sørgede for stabilitet i samfundet, mistede gradvist deres gudestatus, hvilket førte til flere krige, og dermed blev kampe om ære og magt afløst af kampe om afgrøder og mad. Især den 130 år lange rivalisering mellem mayernes mest magtfulde bystater, Tikal og Calakmul, krævede enorme ressourcer.

Sent i det 10. århundrede er det et andet folkeslag, der kommer til Yucatán. Toltekerne boede oprindelig i det nordlige Mexico, men efter aztekernes hovedby, Teotihuacán’s fald, drog de mod syd og opførte Tula, hvorfra de regerede.

Toltekerne nåede til Yucatán, hvor de blandede sig med mayaerne. De indtog den forladte by Chichén Itza, der i årene efter oplevede sin storhedstid.

Et par hundrede år efter det endelige sammenbrud opstod riget Mayapan som Chichén Itza’s konge opførte. Byen herskede over Yucatán i et par århundreder, men i midten af 1500-tallet blomstrede bystaterne op igen.

I Mayapan-perioden opstod byer som Tulum og Cancún, der ligesom øen Cozumél er vigtige stop for aztekernes på deres handelsruter til Sydamerika. I 1517 kommer spanierne til Yucatán. Først er det Fransisco Cordobá, der når til Isla Mujeres, men modtagelsen blandt bystaterne er meget blandet.

Nogle byder ham velkommen, mens andre møder ham med våben. Da Cordobá vendte tilbage til Cuba uden den rigdom som guvernøren havde regnet med, bleb en ny ekspedition ledet af Hérnan Cortes sendt af sted. De gik i land på Isla Cozumel og når videre til fastlandet, hvor de bekriger flere bystater og gør mange mayaer kristne.

Spanierne besejrede aztekerne i det centrale Mexico og havde i første omgang fokus der. Senere, i 1527, eroberer de Yucatán og grundlægger flere byer, bl.a. Mérida.

Kampen om Yucatán, og dermed mayaområdet, stod mellem Spanien og Mexico, der i 1821 havde opnået selvstændighed. Yucatán blev mexicansk, men erklærer sig nogle år senere for selvstændigt. I 1842 prøver Mexico at generobre halvøen, men må opgive.

Fem år senere gør mayaerne oprør mod de hvide farmere, som de mener bestemmer alt for meget. Den såkaldte kastekrig varer i 50 år, men halvøen bliver omsider mexicansk efter revolutionen i 1910.

I modsætning til hvad mange tror, så eksisterer mayaerne stadig – de lever i småbyer og har deres eget sprog og lever efter egne traditioner. De er kristne, men en betydelig del af kultur og ritualer bliver stadig praktiseret.

Castillo de Kukulcan

Det er ikke størrelsen, der er imponerede, men udformningen. Hvordan har mayaerne kunne lave så perfekt en bygning for 1000 år siden? Jeg forventer ikke at få svar, men må som alle andre nøjes med at undres. Den 25 meter høje pyramide er lavet som én stor kalender, og her er så mange finesser og detaljer, at man ikke kan undgå at blive forbløffet.

Den første pyramide på stedet blev opført af mayaerne omkring år 800. Senere byggede toltekerne videre på pyramiden, der havde mange funktioner.

Ved den nordlige trappe ligger nogle smukt udskårne slanger, og når solen ved forårsjævndøgn skinner på dem, ser det ud som om, at de kravler ned ad trappen, et tegn på, at nu skulle der sås. Ved efterårsjævndøgn sker det modsatte, slangerne kravler op, et tegn på, at der skulle høstes.

Både forårs- og efterårsjævndøgn er en stor begivenhed, der tiltrækker mange mennesker ved pyramiden, og den store fjerklædte slange hører til blandt de flotteste udskæringer i Chichén Itza, Den inderste pyramide rummer nogle smukt udskårne krigere, der bringer ofre til guderne. Her er også en jaguar-trone med øjne af jade.

Mayaernes hverdag

Mayaerne havde ikke ét samlet rige, men en masse små bystater, der hver havde en konge som overhoved. Bystaterne bekrigede hinanden, og sejrherrerne brugte de overlevende fjender til ofringer, der var en stor del af mayaernes hverdag. Det var gudernes blod, der gav mennesket liv, så mayaerne betalte tilbage med grufulde ofringer.

Størst effekt havde en anden bys hersker. Også i fredstid skulle der ofres, byens borgere donerede blod til formålet, selv kongen og dronningen måtte bidrage, f.eks. ved at gennembore tunge og kønsorganer. Selvom kongen var herskeren i bystaterne, så havde præsterne megen magt, og det var dem, der stod for ofringer og ceremonier.

Det var også præsterne, der ved hjælp af et kalendersystem kunne forudsige årstidernes skifte og dermed præcis afgøre, hvornår der skulle sås for at få størst muligt udbytte.

Afgrøderne var primært majs og græskar, og mayaerne var tilsyneladende eksperter i at få udbytte af jorden. I et landskab som vor tids bønder har svært ved at dyrke, kunne de ved hjælp at braklægning og vekslen mellem afgrøder høste nok til at brødføde en befolkning, der var større end den er i dag.

Da befolkningstallet steg, tog mayaerne kunstvanding i brug. Desuden dyrkede de i terrasser, fyldte sumpene op og anlagde derved nye marker. Af husdyr havde man fisk i dambrug, og hjorte som man avlede på.

Der var en flittig handel i mayasamfundet, hvor stier, veje og floder fungerede som bindeled mellem byerne. Som betalingsmiddel brugte mayaerne bl.a. kakaobønner.

Mayaernes kalender har 18 måneder på hver 20 dage og en måned på 5 dage, der tilsammen giver 365 dage. Man var i stand til at udregne skudår og deres kalender var mere præcis end den vi bruger i dag. Mayaerne udviklede et komplekst skriftsystem, delvist fonetisk, med op mod 500 symboler.

Ved tempelbyggeri var intet overladt til tilfældighederne, arkitektonisk var de bygget således, at man kunne observere solen, månen og planeterne. Mayaerne troede på universet som centrum og fire verdenshjørner, der hver havde en farve.

Himlen havde 13 lag og underverdenen ni. Af guder var Itzamna, opfinder af skriftsproget og medicinens gud, den vigtigste. Andre guder var Ixchel, gudinden for frugtbarhed, samt majsguden og heltetvillingerne.

Det var primært vævet tøj mayaerne gik i. De bandt væven til livet og ved at bevæge sig frem og tilbage producerede de tekstiler i meget høj kvalitet. I en grav har man fundet tøjrester, der har en tæthed på 100 tråde pr. tomme, det er mere end der er i almindelige cowboybukser. De primære materialer var bomuld og græs, og stoffet blev bl.a. farvet med okker.

Mayernes liv og kultur blev nøje nedskrevet, men desværre brændte en spansk præst næsten alle bøger af. Han blev rasende, da han opdagede, at mayaerne stadig udførte hedenske ritualer på trods af deres konvertering til kristendommen.

Kun tre bøger og resterne af en fjerde eksisterer i dag. I 1960’erne fandt man ud af at tyde skriftsproget, så i dag ved man en masse om mayaerne, men der er stadig meget, der venter på at blive opklaret.

Rundt på ruinområdet

Et par hundrede meter fra Castillo de Kukulcan når vi til den store boldbane, der er den største af sin slags i Mexico. Den er berømt for sin fremragende akustik, en samtale i en ene ende af banen vil kunne høres i den anden ende, 135 meter væk.

Boldbanen blev opført i år 864 e.kr., og har værdifulde relieffer, der kan give et fingerpeg om, hvad der er foregået her.

Spillet var af stor religiøs betydning, og man mener, at der har været to forskellige slags spil. Et, der blev spillet af to til fire deltagere, hvor det galdt om at få bolden forbi modstanderen uden at den rørte jorden, og et andet spil, der havde to hold á syv spillere som blev spillet på de store boldbaner.

Dette spil gik ud på at få bolden op i nogle ringe, der hang på siden af banen. Spillerne måtte ikke røre bolden med hænder og fødder. Ifølge de fleste eksperter er den flotte illustration af en hovedløs spiller beviset på, at taberne blev halshugget, men der er også teorier om, at det var så stor en ære at blive ofret, at det var vinderne, der måtte lade livet.

Chichén Itza, udråbt til et af verdens syv nye vidundere, er et imponerende område med nogle af de største og flotteste bygningsværker fra mayaperioden. Byen blev opført i slutningen af den klassiske periode, men blev pludselig forladt.

I det 10. århundrede kom toltekerne til Chichén Itza, og de opførte mange af de berømte bygningsværker man kan se i dag. Maya- og toltekerkulturen blev blandet, den centralamerikanske slangegud, Quetzalcoatl, der hos mayaerne hedder Kukulcan, kan f.eks. ses afbilledet på Castillo, den store pyramide.

Chichén Itza havde en havn i Rio Lagartos, og de 40.000 indbyggere levede af handel med bl.a. honning, jade og fjer. En mayakonge flyttede hovedstaden mod vest, til Mayapan, men beholdt Chichén Itza som det religiøse centrum. I det 14. århundrede blev byen forladt, men Chichén Itza har i århundreder været pilgrimsmål for mayaerne.

Chichén Itza blev genopdaget af amerikaneren Edward H. Thompson. Oprindelig var han amerikansk konsul i Yucatán, men han var meget interesseret i mayakulturen, hvilket bragte ham ud på flere ekspeditioner i junglen.

Thompson var næsten besat af tanken om at mayaerne var efterkommere af indbyggerne i Atlantis, den sunkne by. I 1885 opdagede han Chichén Itza og lagde mærke til en offerbrønd, der på det tidspunkt var utilgængelig.

Han skaffede penge til en ny ekspedition, og med det rigtige udstyr kunne han nu komme ned i brønden. Her fandt han enestående ting i form af værdifulde offergaver og skelettet af en ung pige. Thomsons fund var begyndelsen til udgravningen og restaureringen af Chichén Itza, faktisk boede han ved ruinområdet i 30 år sammen med de lokale indianere og lærte endda deres sprog.

Lidt afsides kigger vi ned i det, der mest af alt ligner et dybt hul. Den hellige cenote, også kaldet Cenote Sagrado, ligger et par hundrede meter nord for Castillo de Kukulcan.

Det var bl.a. her man ofrede til guderne, og der er blevet fundet jade, guld og knoglerester i den 25 meter dybe cenote, der er hele 60 meter i diameter. Selv efter Chichén Itzas forfald kom pilgrimme til dette sted for at ofre.

Måske er de gamle mayaguder sure på os. Måske er det bare årstiden. I hvert fald bliver vores besøg ved Chichén Itza pludselig afbrudt af et heftigt og langvarigt regnskyl. Fik vi set det hele? Slet ikke, men så har vi jo en grund til at vende tilbage til et af verdens mest spændende seværdigheder.

Har du lyst til selv at besøge Chichén Itza, så kan du finde praktisk information under billedet.

Praktisk information til dit besøg ved Chichén Itza

Nærmeste by til Chichén Itza er Pisté, hvor der ligger flere hoteller og restauranter – naturligvis henvendt til de der besøger ruinområdet.

Der går bus til fra Cancún til Chichén Itza fra morgen til sen eftermiddag. Se mere her.

Bus fra Chichén Itza til Mérida går hver time i dagtimerne. Du kan købe billet til mange af busruterne i besøgscentret, der ligger ved den store p-plads.

Entréprisen til hele området er ca. 540 pesos for voksne. Man får et armbånd på, der gør det muligt at gå ind og ud af området. Entréprisen gav tidligere også adgang til lyd- og lysshowet samme dag, men det kræver nu en separat billet.

Fra Playa del Carmen kan du også booke guidede udflugter til Chichén Itza – få eventuelt dit hotel til at hjælpe dig eller se mere hos tourbureauerne i byen.

Chichén Itza er absolut værd at besøge – Kukulcán-pyramiden er et mesterværk og den store boldbane imponerende, men for at være helt ærlig, så var Chichén Itza faktisk det mindst spændende af de arkæologiske områder vi besøgte.

Godt nok er her rigtig mange monumenter og mindre bygninger, men oplevelsen af storhed er langt mere til stede i f.eks. Uxmal og Palenque, ligesom jeg var mere begejstret for de enorme jungleindhyllede pyramider i Calakmul.

Med til historien hører naturligvis, at Chichén Itza er stærkt overrendt og en stadig større hær af sælgere både inde og uden for området er med til at spolere oplevelsen.

Overnatning

Der er masser af overnatningsmuligheder ved Chichén Itza. Se nærmere på f.eks. Hotel Okaan eller The Lodge at Chichén Itza.

Se det fulde udvalg på hotels.com eller booking.com, der har det største udvalg og som regel også de laveste priser.

Husk

Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Mexico inden du tager afsted – den finder du her. På ministeriets hjemmeside kan du også downloade app’en rejseklar og eventuelt skrive dig på danskerlisten.

Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.

Tjek også om du skal have vaccinationer inden rejsen – se aktuelle anbefalinger her. Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.