“I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges”. Nogenlunde sådan sagde Cato den Ældre, umiddelbart inden romerne indledte den tredje puniske krig. Og Karthago blev i den grad ødelagt.
Vi har forladt solstolen og Sousse for at gå på opdagelse i historien i den nordlige del af Tunesien, hvor fønikere, romere og arabere har sørget for, at der er andet end sol og strand at komme efter i det nordafrikanske land.
1 Sidi Bou Said
De charmerende hvide og blå huse giver minder om De Græske Øer. Men det her er Tunesien og ikke Grækenland. Den lille kystby Sidi Bou Said, hvor vi befinder os nu, er blevet berømt for at være sig selv og er lidt af et tilløbsstykke blandt turisterne.
Byens pragtfulde beliggenhed højt oppe over Middelhavskysten er kun en del af svaret på, hvorfor byen er kommet på landkortet – de smukke velholdte huse en anden. Og så er der kunstnerne, især malerne, der i årtier har valfartet til Sidi Bou Said, for her skulle lyset være noget særligt.
Byen er efter tunesiske forhold pæn og velholdt, og det kan forekomme paradoksalt, at det var her, hvor de store villaer med farvestrålende blomster, der kryber op af murene, at det tunesiske forår tog sin begyndelse.
Midt i velhaverkvarteret stak en ung mand ild til sig selv i frustration over uligheden og diktaturet og var dermed den direkte årsag til de uroligheder, der stadig hersker i dele af regionen.
Jeg er nok ikke den eneste, der synes, at den historie er mere spændende og frem for alt vigtigere end de blå og hvide huse. Jo, nok er de smukke, men med den store hær af souvenirsælgere, der fylder byens gader, så minder Sidi Bou said mest af alt om en turistfælde, og vi finder hurtigt ud af, at Tunesien byder på oplevelser, der er langt mere interessante.
2 Berømte Karthago
Det er ikke til at forstå, at det store ruinområde, der ligger foran os engang har været en vigtig by for først fønikerne og derefter romerne. Fønikerne, der også bliver kaldt punerne, kom oprindelig fra Mellemøsten, men bosatte sig på den nordafrikanske kyst.
Her blomstrede byen Karthago op med rigdom og erobringer, der nåede helt til det nuværende Spanien. Romerne følte sig så pressede, at de så sig nødsaget til at indtage den magtfulde by. I år 264 f.kr. indledte de den første puniske krig med det resultat, at Karthago, med feltherren Hamilca i spidsen, besatte Sicilien.
Han blev dog senere fordrevet, og i år 218 f.kr. prøvede romerne igen at udfordre fønikerne i den anden puniske krig.
Det var i denne krig, at Hannibal, Karthagos berømte hærfører, nåede op gennem Spanien, helt til Alperne, hvor han kæmpede mod romerne, der svarede igen med et overraskelsesangreb direkte på Karthago.
Byen vaklede, men holdt stand, selv om fønikerne måtte afstå flere besiddelser. Og det er så her, at Catos berømte ord kommer ind i historien. Den tredje puniske krig var vendepunktet for romerne, der indtog Karthago og praktisk talt jævnede den med jorden.
50.000 fønikere blev ført væk som slaver, og i adskillige år lå Karthago hen i ruiner. Men i år 44 f.kr. genopbyggede Julius Cæsar byen og gjorde den til hovedstad i provinsen Africa.
Cæsars genopbygning var imponerende. Det kan umiddelbart være svært at se i dag, men på ruinområdet kigger vi på tegninger og miniaturemodeller, der illustrerer, hvordan byen har set ud. Med lidt god vilje kan vi se, hvor basilikaer, cisterner og smukke villaer har ligget.
Kejser Antonio Pios opførte de romerske bade, der er en af de mest interessante udgravninger i Karthago. Badene syner ikke af meget i dag, men skal man tro tegningen af bygningen, så har det uden tvivl været et fantastisk sted og lidt af et mesterværk.
Romerne blev senere fordrevet, og både vandalerne, byzantinerne og araberne har medvirket til Karthagos ødelæggelse.
Karthago har dækket et stort område i det bakkede landskab, der går fra kysten og ind i landet. For fønikerne var Byrsahøjen det spirituelle centrum – her opførte de et tempel til ære for guden Eschmouh.
Templet er her ikke mere, men vi beundrer i stedet for den smukke udsigt over Tunis og landskabet, hvor gamle romerske villaer ligger spredt ud over skråningerne. På højen står her og der steler og stenformationer fra en svunden tid.
Vi besøger nationalmuseet, der indeholder fund fra udgravningerne. Her er mosaikker, potteskår og redskaber. Mere iøjnefaldende end museet er St. Louis Katedralen, der er bygget af franskmændene i 1884. Ærkebiskoppen havde til huse her, og han var faktisk den øverste leder for den katolske kirke i hele Afrika.
Ikke langt fra højen mod vest besøger vi det gamle amfiteater. Det har været et af romerrigets største, men heller ikke det syner af meget i dag. I tidens løb har man hentet sten fra teatret til andre byggerier i området.
3 Tunis og Bardomuseet
Den gamle bydel er en myretue af gader og stræder. Tunis’ medina er en af Nordafrikas største, grundlagt i det 7. århundrede kort tid efter araberne havde erobret området. Medinaen indeholder flere forskellige souks og moskéer, blandt andet Store Moské, eller oliventræsmoskéen som den også kaldes.
Vi går rundt i gaderne og føler os i en helt anden verden. Her er masser af liv, og det er et sted, som vi kan bruge timer på at udforske. Ved medinaens hovedport på Place de la Victoire, træder vi ind i Ville Nouvelle, den nye bydel som franskmændene byggede. Den lange Boulevard Habib Bourguiba kunne ligeså godt have ligget i Paris.
Udefra ser bygningen lidt trist ud. Men man skal ikke lade sig narre. Bardomuseet i hovedstaden Tunis er verdensberømt for sine fantastiske romerske mosaikker. Museet indeholder selvfølgelig også andre kunstgenstande, og er delt op i adskillige tidsperioder og områder.
Her er fund fra både Karthago, Sousse, El Jem, Mahdia og Dougga. Museet har smukke genstande fra den romerske og puniske periode, ligesom både islamisk og kristen kunst er repræsenteret. Trods det beskedne ydre, så er Bardomuseet utrolig smuk indvendig, hvor vi kigger på de imponerende stukke og udskæringer.
Det ubekymrede strandliv er bestemt tiltalende og svært at slippe. Men Tunesiens styrke er uden tvivl den spændende og alsidige historie, og der er ingen som helst grund til ikke at gå på opdagelse blandt ruiner og gamle folkeslag, hvad enten det er nord eller syd for badebyerne.
Det er her du møder det ægte Tunesien, langt væk fra souvenirboder og påtrængende sælgere.
Har du fået lyst til selv at besøge de tre seværdigheder, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg Sidi Bou Said, Karthago og Bardomuseet
Fra turistbyerne Sousse og Hammamet er det nemt at tage på udflugt til Tunesiens mange seværdigheder. Find bussen til Tunis eller endnu bedre toget. Fra Sousse tager det lige over en time at køre til hovedstaden.
Stationen ligger i centrum, og når man har udforsket den spændende medina og Bardomuseet (hvortil du kan køre med metro), så kan man benytte det gode tognet, TGM, for at komme til Karthago og Sidi Bou Said. TGM-stationen ligger for enden af gaden Habib Bourguiba i Tunis.
Se mere om entré og åbningstider på Bardomuseets hjemmeside.
Vi tog turen til de tre seværdigheder fra Sousse, men du kan også have f.eks. Tunis som base – book overnatning her.
Inden du rejser, er det en god idé at tjekke Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning til Tunesien – den finder du her.
