Hjem Island De bedste ture og udflugter i Reykjavik

De bedste ture og udflugter i Reykjavik

Få forslag til, hvilke ture og udflugter du skal booke på Island

For mig var Island en stor oplevelse. Selvom jeg kun har set en ganske lille del af landet med den fantastiske natur, så var det kærlighed ved første blik. Island gjorde et kæmpe indtryk – det er på en gang smukt, barskt og vanvittigt imponerende

Langt de fleste turister har base i Reykjavik, men vil du se andet end hovedstaden, er det helt nødvendigt at leje en bil eller tage med på en guidet udflugt. Førstnævnte giver selvfølgelig mest frihed, men har du ikke lyst til selv at køre, så er der heldigvis en lang række rigtig gode udflugter du kan tage med på.

Oplevelserne står ganske enkelt i kø på Island, hvor du med lethed kan finde seværdigheder og aktiviteter til flere ugers ferie. Har du kun begrænset tid, så er det en god idé at vælge ud hvad du vil opleve og lige så vigtigt er det at booke udflugter på forhånd.

Planlægger du at besøge Den Blå Lagune, så SKAL du købe billet på forhånd, da der kun bliver udbudt et begrænset antal pladser pr. dag.

Læs mere om de mest populære udflugter fra Reykjavik herunder.

Gullfoss-vandfaldet

The Golden Circle

En forsmag på nogle af de helt fantastiske naturoplevelser Island byder på, kan du få på den klassiske tur kaldet The Golden Circle.

Det er en populær dagsudflugt fra Reykjavik, hvor du som minimum kommer forbi Geysir, vandfaldet Gullfoss og den imponerende Tingvellir Nationalpark. Nogle udflugter inkluderer andre seværdigheder og/eller Den Blå Lagune.

Den bedste udflugt

Den klassiske Golden Circle – Med over 1800 femstjernede anmeldelser er denne udflugt den absolut mest populære. Det er den klassiske Golden Circle tur, hvor du på ca. syv timer gør stop ved de tre seværdigheder og det til en rigtig god pris.

Alternativt

Golden Circle, Kerid Vulkankrater og Den Blå Lagune
Golden Circle og Kerid vulkankrater

Den Blå Lagune

Den Blå Lagune er Islands anden helt store turistattraktion. Her handler det om velvære i de naturlige mineralholdige bade, der bestemt kan anbefales. Det kan også anbefales at sikre sig adgang på forhånd – der lukkes kun et vist antal personer ind pr. dag, og det ville jo være synd at blive afvist ved døren.

Den bedste udflugt

Jeg vil anbefale, at du booker din billet på Den Blå Lagunes hjemmeside og herefter arrangerer transport dertil. Det kan du gøre gennem Viator og Reykjavik Excursions. Det er absolut den billigste måde at komme fra Reykjavik til Den Blå Lagune og retur (du kan også vælge at blive sat af i lufthavnen efter turen i lagunen).

Det sydlige Island

Det sydlige Island byder på spektakulær natur med bl.a. gletsjere, vandfald og barske kyststrækninger. Denne del af øen er blevet rigtigt populær til en dagsudflugt, der nok kan være lang, men til gengæld særdeles spændende.

Den bedste udflugt

Dagtur til det sydlige Island – Med over 635 femstjernede anmeldelser er denne udflugt den mest populære og endda også lidt billigere end alternativerne. Der er mulighed for at blive hentet på dit hotel – alternativt bliver gæsterne samlet op et aftalt sted i Reykjavik.

Alternativt

Dagtur til det sydlige Island

Fantastiske Tingvellir Nationalpark

Nyttige links til din rejse til Island og Reykjavik

• Hotel i Reykjavik – Book med prisgaranti
• Flybilletter til Reykjavik – Sammenlign priser her
• Pakkerejser til Reykjavik – Sammensæt din rejse her
• Lej en bil – Sammenlign priser her
• Ture og udflugter på Island – Se det store udvalg her
• Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
• Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
• Bøger og rejseguides – Køb dem online her
• Husk rejseforsikring – Få tilbud her
• Udenrigsministeriets rejsevejledning – Find den her

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her